|
|
Post by Ramoan Ankad on Jun 9, 2009 16:16:30 GMT 3
Ramoan sendte byen et foragtet, sørgmodigt blik. Hvilket spild at plante byer midt i det hele! Det ødelagde hele naturen! "Skal vi overnatte der?" Spurgte han, klar til at gribe bare den mindste chance og holde fast, hvis der var nogen måde det kunne undgås på. Og han var stædig. Han skulle nok finde en eller anden udvej. Bess hang med hovedet. Den forstod byer lige så lidt som dens herre.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jun 10, 2009 0:41:47 GMT 3
"Ja, det skal vi," svarede Ryonell hårdt og stædigt og fortsatte over mod byen uden at se på sin tvungne følgesvend eller hans hund. Han havde gået hele dagen uden så meget som at bruge vingerne, men nu skyd han i vejret for at få overblik over byen. Mellemstor, liggende ved et lavtliggende pas. Handelsby, ville han gætte på. Han var nede igen et halvt minut efter og fortsatte fremad mod den.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Jun 10, 2009 17:25:02 GMT 3
Ramoan skar bittert tænder, men fulgte alligevel med sin plageånd. Det tog dem ikke lang tid at nå byen, og det første han gjorde var at forbande den. Måske kunne man finde nogen lyse sider, men han var ikke indstillet på at finde dem, og hans skridt blev lige så sammenbidte og hårde, taktfaste, da han fulgte i hælene på mørkedæmonen. Han var allerede igang med at tage tid. Hvor lang tid tog det for Ryonell at falde i slagsmål denne gang?
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jun 10, 2009 17:41:41 GMT 3
Ryonell gik hensynsløst frem gennem byen, og folk var i starten mere overraskede over hans opførsel end sur på ham. En tynd mand i laset tøj, højst sandsynligt en tigger, var dog den første der lagde mærke til ham. Eller, lagde mærke sådan rigtigt. Han spyttede efter ham, og den ramte han ansigt, lige på klappen. Og når det nu var sådan, at Ryonell kunne tage slag, spark og skub, sådan normalt, så var der vel noget han ikke kun tage. Så Ryonell ændrede stemningen fra had mod ham til frygt overfor ham, da han kastede sig over den stakkels, fattige mand.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Jun 11, 2009 17:59:47 GMT 3
Ramoan var ikke engang nået op på tyve sekunder. Og det var sikkert ikke engang rekorden.. Han sukkede, gik forbi Ryonell uden at kommentere det, og satsede på, at mørkedæmonen lod sig rive løs indenfor den rums tid det tog at gå tyve meter. Bess knurrede misfornøjet. Problemfyren skabte problemer igen! Han ville ikke tage skade af bare et lille bid.. Hvorfor måtte den ikke? Ramoan hadede ham jo lige så meget som den selv gjorde.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jun 11, 2009 18:18:04 GMT 3
Ryonell brugte så langt tid på at banke manden sønder og sammen at vægterne kom og tog fat i ham for at stoppe ham. Han stirrede bare på dem et kort øjeblik inden han rev sig løs, fordi de var stivnet takket være hans hårdt, enøjede blik, sparkede manden en sidste gang og skyndte sig at fortsætte inden vægterne tog sig sammen. "Jeg ville ikke bo i denne by," mumlede han for sig selv. "Hvis vægterne ikke engang kan finde ud af deres arbejde."
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Jun 13, 2009 23:50:55 GMT 3
"Nårh nej, det er da også død irriterende ikke at blive arresteret, ikke? Det er sådan noget, der virkelig kan ærgre en." Det var Ramoan der råbte, højt og sarkastisk. De fleste gloede på ham, som om han var sindssyg. Der var også andre, der blev en smule impornerede. Men over halvdelen mente sikkert, at han var en kæphøj stodder, der turde råbe af folk, fordi han havde en hund. Og det havde han jo også.. Bess knurrede stadig. "Kan vi snart komme videre? Den her lænke rækker ikke til mange centimeter mere." Igen det der blik, som om han var sindssyg. Lænke? De skulle bare vide.. Det gik halvt op for ham, at han for tre dage siden aldrig ville have drømt om at råbe op på den måde. Men hvis det bæst af en dæmon skulle koste rundt med ham.. Hvorfor så ikke også omvendt?
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jun 14, 2009 0:09:48 GMT 3
"Jeg kunne også bare nægte at gå videre," sagde Ryonell roligt og koldt. "Hvad ville du så gøre?" Han blev færdig med sine ord i netop det øjeblik hvor han mærkede at lænken var blevet helt spændt, men valgte alligevel at gå med for at spise. Han var sulten, og selvom han ikke havde mange penge, så skulle man jo spise.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Jun 14, 2009 1:06:03 GMT 3
"Det finder jeg ud af, når du på et tidspunkt beslutter dig for at være på tværs," svarede Ramoan, en smule lettet over, at Ryonell ikke ville være på tværs lige nu. "Ligger der en kro et sted? Nu når vi skal sove.. Indenfor." Det var som om, at han lige frem måtte tvinge ordet frem. Han foragtede at sove indenfor. Hvorfor ikke bare på jorden? Det var meget mere gratis. "Tænk alle de penge jeg spilder på det her," sukkede han opgivende. Bess bjæffede til svar.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jun 14, 2009 1:23:59 GMT 3
"Du bruger jo alligevel ikke dine penge på noget, så hvorfor beklager du dig," hvæste Ryonell arrigt og så sig om efter et billigt sted, da en tynd med skubbede til ham. Han vaklede kort inde han fik balancen og skubbede så manden tilbage uden stor interesse, men han faldt om på jorden alligevel. Kro! Ryonell fandt en, der så tilpas fattig ud for ham, og gik ind uden at spørge Ramoan.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Jun 14, 2009 1:29:06 GMT 3
"Fordi det er spild at sove indenfor," svarede Ramoan, fulgte med ind på kroen, som om de havde aftalt, at de skulle gå derind. Han kom til at sove dårligt i nat.. "Ved du om den her lænke kan gå igennem vægge?" Hvæsede han. Tanken om, hvis de skulle dele et værelse.. Den var skræmmende. Ulidelig. Det ville han aldrig overleve.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jun 14, 2009 1:53:18 GMT 3
"Hvis du er så bange for at miste dine penge, kan vi få et værelse og dele betalingen imellem os," sagde Ryonell så ligegyldigt og koldt som han plejede, men det gik slet ikke op for ham, at han, næsten, havde tilbudt dem at samarbejde. Bare en lille bitte smule. Men han koncentrerede sig om sine manglende penge, og det ville jo også gøre det billigere for ham.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Jun 14, 2009 2:02:25 GMT 3
"Okay." Det var Ramoans eneste svar. Det kom lidt bag på ham, at Ryonell rent faktisk havde tilbudt at dele noget. Være lidt samarbejdsvillig.. Så han gjorde ikke mine til at brokke sig mere. "Vi skal vel også købe noget mad så," bemærkede han, næsten helt venligt. Bess sukkede, da den kom ind i varmen i krostuen og smed sig på gulvet ved siden af ildstedet.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jun 14, 2009 2:17:56 GMT 3
"Og du forventer måske at jeg betaler for din mad?" vrissede Ryonell og så over mod disken, baren, hvad det så var, før han satte sig for sig selv ved et bord i hjørnet. Kroen var allerede dårligt oplyst, så her var der dejligt, tæt mørke som han kunne trække på. Han kunne købe noget mad, hvilket som helst. Suppe lød godt, og lød billigt, men han stolede ikke på hvor vandet kom fra. Hvad med noget gammelt brød? Det var mere til at stole på...
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Jun 14, 2009 12:06:39 GMT 3
"Overhovedet ikke." Ramoan spekulerede på, om de havde noget kød her, der ikke var muggent. Det var vel værd at forsøge. En servitrice kom slentrende over mod ham. "Kød til hunden. Så friskt som muligt." Han listede en kobbermønt ned i servitricens hånd, og hun blinkede til ham. Latterligt nemt at bestikke folk. Skulle han selv have noget? "Og et krus øl." Det kunne man da næsten regne med..
|
|
[/URL]