|
|
Post by Diana Tirina on Apr 29, 2009 19:01:54 GMT 3
Diana gik ned af gaden, imens hun spejdede rundt mellem hustagene. Det faldt hende ikke ind at kigge rundt blandt mylderet, for der regnede hun ikke med, at han var. Hun kunne se, når hun kastede et blik bag sig, at manden der havde banket på hendes dør, var på vej i modsat retning, imens han spurgte sig for. Enten var han for doven til at gennemsøge byen selv, eller også havde han virkelig bare ingen anelse. Hun måtte passere flere gader, før hun fandt ham, og det tog et pænt stykke tid, da trafikken ofte gik i stå, når en vogn sad fast, eller hvis et slagsmål startede midt i mængden. Da hun så Dore ligge på et af hustagene, fandt hun en høj tønde og stilte den op mod muren, så hun, hvis hun stilte sig på tæer, lige kunne kigge op. "Hey Dore," sagde hun lavmælt, da hun ikke vidste, om han sov. I hvert fald mumlede han en smule. Det kunne godt være i søvne.
|
|
|
|
Post by Finadore on May 2, 2009 19:30:44 GMT 3
Dore drejede ansigtet mod hende og åbnede øjnene. Han havde genkendt hendes stemme og løftede så et øjenbryn. Ville hun meget gerne dø? Eller vidste hun ikke at mange i hans nærhed døde? "Diana. Og hvad laver du her?" spurgte han lavt og satte sig op. Hans øjne var udtryksløse, men man kunne fornemme hans undren i luften.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on May 2, 2009 19:36:42 GMT 3
Diana var tavs et stykke tid. Det var egentlig dumt. Han skulle vel advares så hurtigt som muligt. Men måske vidste han det allerede. Måske var han bare ligeglad. Hun så kort rundt efter manden, der havde banket på hendes dør, men indtil videre havde han ikke vist sig. "Du har vel ikke talt med en rødhåret mand for nylig? Én med grønne øjne og overpumpede overarme.. I rødt tøj. Han spørger efter dig, og jeg tror ikke lige frem, at han vil være din ven." Hun så rundt efter slangen, men da den ikke var i nærheden, var den enten ved at bryde ind hos nogen, eller så gemte den sig i tørklædet.
|
|
|
|
Post by Finadore on May 2, 2009 19:50:40 GMT 3
Dore tænkte sig godt om... Beskrivelse sagde ham ikke noget, men hans hukommelse angående mennesker... havde aldrig været den bedste. Kun når han skulle arbejde. Eller noget... "Nej... Tror ikke, jeg kender ham." svarede Dore efter et kort minut og betragtede hende. "men han kender åbenbart mig, eller hvad?"
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on May 2, 2009 20:09:25 GMT 3
"Det ved jeg da ikke. I hvert fald spørger han efter dig i hele byen." Diana så igen rundt. "Det kan være han kommer lige om lidt. Er du sikker på, at du ikke kan genkende ham? Jeg mener.. Hvis han går rundt og spørger efter dig, må du vel have stødt ind i ham før."
|
|
|
|
Post by Finadore on May 2, 2009 20:15:30 GMT 3
"... Så er det nok tid til at flytte..." Dore rejste sig og strakte sig. Han kiggede rundt, og hvis manden var der, så han ham ikke. "Men jeg undre mig endnu. Hvorfor advare du mig?" Han lænede sig frem mod hende, igen med et løftet øjenbryn. Der ville ikke gå lang tid, før han bevægede sig mod Solitopia, og hvor han ville tilbringe noget tid. Han sukkede lavt over tanken.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on May 2, 2009 20:22:57 GMT 3
Diana smilede drillende. "Lige meget," svarede hun. "Flytte? Hvorfor det?" Hun så anklagende på ham. "Bare fordi der går en mand rundt og spørger efter dig? Hvor vil du gå hen?" Diana ville ligge armene over kors, hvis det ikke var fordi hun holdt fat i hustaget. Hun stod stadig på tæer, og hvis hun gav slip, havde hun på fornemmelsen, at hun ville falde ned.
|
|
|
|
Post by Finadore on May 2, 2009 21:42:34 GMT 3
"Nej... fordi det er et tegn på at jeg er blevet kendt i byerne." Dore smilede svagt og trak på skulderne. "Det er et tegn." han kiggede ned på hende og vippede hovedet på skrå. "Jeg frygter ham ikke." tilføjede han og rullede med øjnene. Sinji sov, som en slange nu kan sove.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on May 3, 2009 21:25:55 GMT 3
Diana lo. "Det regnede jeg heller ikke med." Hun så kort rundt. "Du er fra Jeanore." Hun skiftede fuldstændig emne, i et forsøg på at overrumple ham. For hun ville have det at vide, inden han flyttede. Hvis hun lod som om, hun vidste det, ville han måske give hende ret. Det var i hvert fald forsøget værd.
|
|
|
|
Post by Finadore on May 3, 2009 21:40:09 GMT 3
"Det ved jeg ikke." sagde Dore og trak på skulderne. Han kunne ikke lade være med at smile svagt af hendes forsøg og sprang så med et, ned fra taget. Han kiggede op på hende og løftede endnu en gang øjenbrynet. "Må jeg spørge om, hvorfor du er så nysgerrig angående mig?"
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on May 3, 2009 21:45:08 GMT 3
Langsomt gav Diana slip på hustaget, og satte sig ned på tønden i stedet for. "Det er deprimerende ikke at vide noget om andre," lo hun. "Og hvis du ikke snart fortæller mig, hvor du kommer fra, så flytter jeg med," truede hun så, og betragtede ham lidt. Han troede nok ikke på, at hun ville gøre det, og hvis det endelig var, så kunne hun vel nok ikke følge med. Men Diana havde sine metoder og evner, og hun kunne sagtens følge ham et stykke tid, for at lade som om, at hun havde tænkt sig at flytte med.
|
|
|
|
Post by Finadore on May 3, 2009 22:08:14 GMT 3
"Det måtte du så men gerne... Men problemet ville være, at du ikke gad." Mumlede Dore og begynder at gå. Hans tanker var ikke bekymrede, for han stolede på sig selv. Han regnede ikke med at hun ville følge med, men alligevel.. han rystede på hovedet over sig selv. Det nyttede ikke...
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on May 4, 2009 19:48:24 GMT 3
Diana så overrumplet efter Dore. At hun ikke gad? Hvem ville ikke se et andet land!? Måske ville hun blive træt af at være på farten hele tiden, men man kunne vel altid vende tilbage igen, kunne man ikke? Hun satte i løb efter ham, indtil hun nåede op på siden. "Vent lidt.. Mener du, at du ikke havde noget imod det, hvis jeg gerne ville?" Hun så undrende på ham.
|
|
|
|
Post by Finadore on May 7, 2009 16:16:00 GMT 3
"Hvis du kunne følge med, ikke brokkede dig og hvis du virkelig gerne vil blive set sammen med en kendt... lakaj af dødsguden, så..." Dore trak på skulderne og kiggede ikke på hende. Nu var han i tvivl... Men på den anden side. Det var de færeste der gad følges med ham, på reminder af de betingelser.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on May 10, 2009 15:07:08 GMT 3
Diana blev overrumplet igen. Lakaj af dødsguden? Men det virkede jo indlysende nok. Hvis man var lejemorder, hvorfor så ikke? Hun var heller ikke typen der brokkede sig. Måske en smule overfladisk brokkeri, men det var for det meste ren ironi eller sarkasme. Det mente hun godt, hun kunne bide i sig. Og følge med ham skulle hun nok kunne klare. "Og du er sikker på, at du mener det?" Hun hævede det ene øjenbryn.
|
|
