|
|
Post by Diana Tirina on Apr 10, 2009 14:08:25 GMT 3
Diana gik lidt rundt mellem boderne, med det evige smil på læberne. Hun stoppede op ved duften af nybagt brød, og fik, som hun havde regnet med, øje på en bod der solgte brød og kager. Hun købte et stykke af det bløde, stadig lune brød. Så forsatte benene videre, bare rundt uden et formål, imens den ene hånd klappede en tilfældig melodi mod den tunge taske, hun altid havde med over skulderen. Da hun passerede en bod med urter, blev det udnævnt til hendes næste stop. En gammel kone pludrede løs om tilbud, da hun lod blikket glide over de forskellige varere.
|
|
|
|
Post by Finadore on Apr 10, 2009 14:13:07 GMT 3
Finadore gik hurtigt ned af gaden. Han kiggede kort op på den blå himmel og sukkede lydløst. Det ville ikke ende godt. Han rakte armen ned og slangen gled hurtigt ned på jorden og forsvandt med en lav hvislen. "pas på... " Dore nikkede tavst og kiggede rundt.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 10, 2009 14:47:15 GMT 3
En pige gik hen bag Diana, og trak i hendes kimono, så hun nær havde fået et hjertestop. Da hun vendte sig rundt, så hun lettet, at det bare var et lille barn. Hun satte sig på hug, så hun kunne se ind i pigens store, runde og blå øjne. "Hvad er der lille ven?" Smilet var ikke længere bredt, men nærmere opmuntrende. Diana var almindelig kendt blandt almuen som den, der kunne helbrede. Flere navne havde hun hørt under, men en af de mest brugte var nok 'heksen.'
"Min mor.. Hun.. Hun.." Diana kunne se, at pigen virkelig kæmpede for ikke at græde. Hun rejste sig, og tog blidt pigens hånd.
"Vis mig hen til hende." Pigen nikkede tappert, og ledte hende ind af en smal, mørk gade, med forfaldne huse på alle sider.
|
|
|
|
Post by Finadore on Apr 10, 2009 14:50:33 GMT 3
Finadore betragtede en kvinde der blev trukket afsted med en lille pige. Han rystede let på hovedet. De gik direkte ind i det bandens kvater, og han vidste at de nok ville blive overfaldet. Men på den anden side. Han gik hen mod dem og fulgte dem tavst. Selv om man ikke vidste hvem han var, var det tydeligt at han ikke var en man skulle gå i mod.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 10, 2009 14:59:20 GMT 3
Diana brød sig ikke meget om de smallere gader, og de røde øjne glimtede opmærksomt, imens hun blev trukket afsted, så hurtigt den lille pige overhovedet kunne gå. Diana var lige så desperat efter at hjælpe pigens mor, som pigen selv var, og i det øjeblik hun kastede et blik på pigen, i stedet for at se rundt, trådte op til flere silhouetter frem i en halvcirkel omkring dem. Hurtigt fik Diana puffet pigen ind mod muren, så der i det mindste ikke skete hende noget. "Jeg har ikke noget!" Rasede hun. De røde øjne lyste panisk, måske mere ved tanken om moderen, der sikkert var såret, end at hun kunne risikere at blive dræbt.
|
|
|
|
Post by Finadore on Apr 10, 2009 15:05:21 GMT 3
Satji, slangen, gled ind foran kvinden og snappede frem mod skikkelserne. Finadore løftede en hånd og rystede på hovedet. "Hjælpe, Dore? vi har meget gode chancer.." hvislede den og Dore nikkede modvilligt. Han trådte ind i cirklen med et let smil, mens de skræmmende øjne var iskolde. Han placerede sig foran kvinden og smilede ned til hende, øjnene venlige nu. Han vendte sig om igen. "Gå væk." beskeden var kort og venlig.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 10, 2009 15:12:23 GMT 3
Trods de beslutsomme ansigter i mørket, trods deres overtal, veg banden en anelse tilbage. Den største og stærkeste af dem skævede ned til slangen. "V-Vi er da i hvert fald ikke bange, vel gutter?" En usikker grynten lød fra de andre, og op til flere af dem bakkede et par skridt mere. Diana syntes at høre nogen hviske, at 'han har en slange,' men det kunne godt være, at det var noget, hun bildte sig ind. Hun håbede inderligt, at moderen ikke var dødeligt såret, for ellers kunne det godt tænkes, de kom for sent.
|
|
|
|
Post by Finadore on Apr 10, 2009 15:16:07 GMT 3
"bare gør hvad du ønsker, Satji." hvislede Dore og vendte sig mod kvinden. Han løftede en øjenbryn og bukkede let. Bag ham faldt to af mændene om med uhyggelige kramper. "Kan jeg hjælpe?" spurgte han stille kvinden og smilede venligt.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 10, 2009 15:24:00 GMT 3
Hun gengældte mandens smil med sit eget taknemmelige. "Det har I vidst allerede gjort," lo hun. "Faktisk var vi på vej hen til pigens mor her. Du er velkommen til at gå med, hvis du vil." Mere fik hun ikke sagt, for pigen slæbte hende videre. Måske flygtede hun fra slangen? Pigens mor lå længere henne, efterladt på gaden, gispende efter vejret. Hun var blevet stukket i siden af en kniv. Da Diana rejste sig igen, var hænder og arme plettet af blod, og moren var forbundet.
|
|
|
|
Post by Finadore on Apr 10, 2009 15:28:27 GMT 3
Finadore betragtede kvinden og pigen. Han kiggede også på pigens mor. Hurtigt var han henne ved dem igen og løftede forsigtigt pigens mor op. "Hvor bor du?" spurgte han pigen og løftede et øjenbryn. Satji snoede sig forbi dem "Pas nu på, Dore Sagasu!" lød det og Dore sendte den et tørt blik. Han kunne da passe på sig selv.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 10, 2009 15:35:27 GMT 3
Pigen pegede genert på en af de huse, der lige så godt kunne være en ruin, eller noget, der var meget tæt på at være det. Diana nikkede. "Så lad os få din mor derhen.." Hun så spørgende på manden, hvis navn endnu var hende ukendt. "Altså hvis du vil bære hende selvfølgelig?"
|
|
|
|
Post by Finadore on Apr 10, 2009 15:38:39 GMT 3
Dore nikkede og gik derhen hvor pigen havde peget. Han gik indenfor og lagde moren oveni nogen tæpper, som vidst nok virkede som seng. Han rettede sig op og gik ud igen. Hvor var Satji nu henne? han kiggede lidt rundt. Slangen var da også umulig. Han flyttede blikket hen på kvinden igen og hendes blodige hænder.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 10, 2009 20:06:34 GMT 3
Diana gik ind i huset igen, for at sikre sig, at pigen og moren kunne klare sig selv nu. Lidt efter kom hun ud igen, og sendte manden et bredt smil. "Jeg fik vidst ikke sagt tak. Hvis ikke mine hænder havde været så blodige, havde jeg givet dig hånden."
|
|
|
|
Post by Finadore on Apr 10, 2009 20:09:50 GMT 3
Dore trak let på skulderne og smilede svagt. Han løftede let hånden i en gestus og vendte så ryggen til hende. Han kunne ikke blive, måtte skynde sig at finde et sted hvor han kunne lægge sine ting. Havde også et job han skulle udføre.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 10, 2009 20:13:30 GMT 3
Diana fandt hans opførsel ret så uhøflig, og det havde hun bestemt også tænkt sig at fortælle ham. Hun macherede op på siden af ham, stadig med det brede smil, som i et lydløst grin. "Går du bare altid fra folk uden at sige dit navn?" Lød det fra hende. Måske var hun irriterende, men han måtte finde sig i hende, for <i>hun</i> havde ikke snakket færdig!
|
|
