|
|
Post by Finadore on May 12, 2009 17:22:47 GMT 3
Dore gik bare videre, uden at vende sig om. Han gad ikke svare og var ganske ligeglad. Det ville ikke røre ham at hun fulgte med, men hvis hun stadig kunne huske Satji, ville hun måske tænke sig om en ekstra gang...
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on May 13, 2009 15:25:32 GMT 3
Diana sukkede. Hun var faktisk ikke vant til, at folk ignorerede hende på den måde. Et kort sekund blev hun i tvivl, da hun kom i tanke om Satji, hans slange, men så blev hun enig med sig selv om, at det måske alligevel kunne gå hen og blive spændende, hvis hun fulgte med. Han måtte selv sige til, hvis han ikke ville have hende med. Det var i hvert fald hans egen skyld, hvis han fortrød, når han nu ikke ville svare hende! "Kan du vente med at sætte farten op, til vi når ud af byen så?"
|
|
|
|
Post by Finadore on May 14, 2009 18:43:40 GMT 3
Finadore rystede på hovedet og gik videre. Hans ansigt var udtryksløst, men han var utrolig irriteret over at hun ikke bare to hans advarsel alvorligt. Han gad ikke være skyld i hendes død. Men på den anden side, hun valgte det selv, så... Han rystede igen på hovedet, denne gang over sig selv.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on May 26, 2009 18:54:38 GMT 3
Portvagterne lukkede overraskende villigt portene op, og Diana så sig om på den anden side. Ikke fordi det var første gang hun så træer.. Det var bare altid spændende at være på vej et andet sted hen. Hun så på Dore. Ventede næsten på at han satte farten op,
|
|
|
|
Post by Finadore on May 26, 2009 20:14:02 GMT 3
Dore fulgte kun vejen, indtil at de var usynlige fra porten. Så drejede han da og forsvandt hurtigt ind i skoven. Han gled næsten i et med træerne, på trods af hans useende. Satji bandede stadig over hans beslutning. "Hold kæft.." hvislede Dore og fortsatte videre.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on May 26, 2009 20:44:04 GMT 3
Diana himlede med øjnene og lukkede dem for en tid. Hun havde ikke travlt. Der fandtes tusinde måder at rejse på, at suse afsted gennem en skov var blot en af dem. I stedet forsatte hun roligt afsted på landevejen. Hvis de begge endte i Solitopia, ville det ikke være svært at finde en mand med en slange. Der måtte gå rygter om ham overalt alligevel.
|
|
|
|
Post by Finadore on Jun 1, 2009 20:11:30 GMT 3
Dore bemærkede at hun ikke var fulgt med ham og smilede for sig selv. Hun havde altså en smule hjerne. Han rystede lidt på hovedet, bøjede sig lidt ned og forsvandt så op i trætoppene.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Jun 1, 2009 22:39:57 GMT 3
Diana gav sig til at nynne, da hun forsatte hen af landevejen. En vogn kørte foran hende, og det så ud til, at de baksede med at få sat tempoet op på den uden tvivl lidende, bumlende vej, der ikke var lavet til, at en vogn kunne køre der.
|
|
|
|
Post by Finadore on Jun 10, 2009 18:30:59 GMT 3
Dore sprang let fra gren til gren og så mest af alt ud til at være en utydelig skygge. Med et stoppede han. Under ham stod en gruppe mænd og snakkede skummelt sammen. "...myrdede samtlige af vores mænd i byen... Kvinde som hjalp ham... Lige gået ud af byporten... Manden forsvundet, men tøsen går på vejen..." Dore hørte ikke mere, men så dem finde våben frem og bevæge sig mod vejen. Dore overhalede dem inden de var nået særlig langt.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Jun 10, 2009 19:40:50 GMT 3
Vognen foran Diana kørte fast i mudderet og en højlydt ed lød derovre fra. Hun besluttede sig til at give en hjælpende hånd, uvidende om de mænd, der tilsyneladende spionerede Dore og hende selv. Det så ud til at være en større familie, der nok havde solgt nogen vare på markedet, men som nu skulle videre til en ny by. "Hej. Mit navn er Diana. Kan jeg hjælpe?" Spurgte hun og smilede til manden, der var hoppet ned fra kuskesæddet for at skubbe til vognen. Foran drev resten af familien på de to okser, der var spændt for.
"Tja.. Jeg tvivler på du kan gøre noget, men du kan da altid prøve," brummede han til svar. "Gider du hjælpe med at skubbe bagpå?"
|
|
|
|
Post by Finadore on Jun 13, 2009 13:00:47 GMT 3
Dore landede tæt bag ved Diana og lagde en hånd på hendes skulder. "Tøs, vi må væk nu." sagde han lavt og smilede undskyldende til manden. "Undskyld!" han kiggede ud til siderne og kunne hører mændene nærme sig. "På den anden side...." mumlede han og trådte frem. "kan jeg også hjælpe?"
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Jun 13, 2009 16:46:01 GMT 3
"Diana," rettede Diana automatisk på Dore, og så på vognen. "Hvorfor har vi så travlt?" Manden med vognen hævede det ene øjenbryn, da en ny mand pludselig dukkede op.
"Er der fare?" Spurgte han frygtsomt, kiggede lidt rundt. "Åh ja, kan du ikke hjælpe os?"
|
|
|
|
Post by Finadore on Jun 13, 2009 18:42:09 GMT 3
Finadore nikkede, sukkede og satte skulderen mod kærren. Han skubbede den videre uden større anstrængelser og trak vejret dybt. "Fare? Ikke noget alvorligt..." sagde han så og smilede svagt. Ikke noget han ikke kunne klare, mente han. Satji hvislede så hestene kunne høre det og det fik også disse til at kæmpe endnu mere.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Jun 14, 2009 1:32:02 GMT 3
Diana lo kort. "Det ville hjælpe en smule, hvis du kunne sige, hvad det er, der ikke er så alvorligt," svarede hun. Manden med vognen takkede Dore hjerteligt, da de endelig fik den op fra mudderet, men Diana bemærkede det kun halvt. Vognen rullede videre med hele familien, og okserne hev og sled for at komme væk fra slangen. Diana så afventende på Dore, efter at have vinket farvel til familien med et stort smil.
|
|
|
|
Post by Finadore on Jun 29, 2009 13:57:37 GMT 3
"De ville være i vejen." sagde Dore og trak på skulderne. Han skubbede Diana om bag sig i det mænd begyndte at komme til syne i skoven. "Du burde blive hjemme..." mumlede han til hende og stod roligt, og afventende, mens mændene stivnede.
|
|
