|
Post by Aijou Ishi on May 15, 2010 20:46:25 GMT 3
"Kan vi få patienten herind, så jeg har lys?" spurgte healeren smilende. "Jeg kan gøre noget mod så godt som alt, så brændemærker skulle ikke være noget større problem." Hun så på kroværten. "Kan du hjælpe hende med at bringe patienten? Jeg gør mine ting klar imens." Ovre i vognen var Aijou faldet i en modstræbende søvn. Han frygtede søvnen ville bringe ham til døden, men hans krop var for træt til at give op allerede.
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on May 15, 2010 21:10:37 GMT 3
Kroværten og Sillena hjalp hinanden med at løfte den sovende Aijou hen til healeren, selvom en af dem sagtens kunne have båret ham selv. De nåede ind i Dennas hus, og lagde dødsenglen på en briks, der stod i et af rummene. Sillena gik ud, og hentede børnene ind i huset. Det var begyndt at være koldt udenfor.
|
|
|
Post by Aijou Ishi on May 15, 2010 21:20:45 GMT 3
Denna så meget længe på dødsenglen mens Sillena hentede børnene, inden hun gik igang med at undersøge sårene. Som hun havde forventet var de langt værre end de så ud, og snart var hun nødt til at tage hans trøje af og fremvise vingerne. "Der er kommet mange slemme infektioner i sårene. Det bliver sværere end jeg først troede." Heldigvis for dem var Aijou endnu ikke vågen.
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on May 15, 2010 21:59:09 GMT 3
Sillena så meget bekymret ud. "Men du kan godt heale dem, ikke?" spurgte hun. Det ville være forfærdeligt hvis dødsenglen døde, nu når han havde reddet deres liv. Ligegyldigt hvad han nu ellers påstod. Sionyii havde gemt sig bag Sillena, imens drengene hele tiden flyttede blikket mellem healeren og Aijou. Mon de ville få noget magi at se?
|
|
|
Post by Aijou Ishi on May 15, 2010 22:09:42 GMT 3
"Ja, jeg kan heale dem.. forhåbentligt. Sårene fortsætter hele vejen om på hans ryg, så jeg vil lige påpege at han altså er en dødsengel... hvis i ikke var klar over det." Uden videre tøven trak hun jakken og trøjen af dødsenglen. De lange vinger var slatne, hvilket viste at han stadig var bevidstløs. "Jeg vil meget gerne vide hvordan i mødte ham," fortsatte Denna mens hun strøg sårene med fingerspidserne i et bestemte mønstre. Det virkede som om de begyndte at boble da magien gik igang.
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on May 16, 2010 13:24:57 GMT 3
"Jeg kendte ham en smule i forvejen," svarede Sillena. "Men vi havde tændt et bål, og skulle til at spise, da han kom forbi. Og så spiste han med," fortalte hun. "Han blev såret, da han blev angrebet af en hel masse... Væsener. De var omkring tyve." Det gik op for hende, at hun ikke havde fundet ud af, hvem disse væsener var.
|
|
|
Post by Aijou Ishi on May 16, 2010 13:30:35 GMT 3
"Djævle. Ja." Hun fortsatte med at tegne det samme mønster med fingerspidserne. "Han blev ramt af deres stærkeste angreb. Han må være hurtig, når han har nået at komme så meget af vejen for det angreb. Men hvis ikke han kom til en healer var han død lige meget hvad. Hedestrålen skaber nogle bakterier der langsomt fortærer hud og knogler." Hun lod til at vide meget om det. Men Aijou var stadig ikke vågen.
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on May 16, 2010 13:36:15 GMT 3
Sillena var lettet over, at hun var vendt tilbage til byen, i stedet for at være forsat, og håbet på at dødsenglen ville få det bedre. Djævle. Der var garanteret ikke mange adelige, der havde set en djævel. Drengene så fascineret til, imens Denna gik igang med at hele sårene. Gid de også havde magiske evner!
|
|
|
Post by Aijou Ishi on May 16, 2010 13:58:02 GMT 3
Langsomt begyndte sårene at lukke sig, og Denna var så fordybet i arbejdet at hun ikke opdagede at de sorte vinger sitrede og begyndte at blive anspændte. Der gik ikke mange sekunder fra vingerne bavægede sig til Aijou havde vredet sig rundt og taget healerens hånd i et hårdt greb. "Du er hurtig," kommenterede hun. Dødsenglens blik løb ned af hans krop, men sværdet var blevet glemt i vognen. I stedet løftede han blikket. "Hvorfor hjælper du mig?" spurgte han med sygdom i blikket. "Fordi jeg er en godhjertet engel. Hvorfor skulle dræber mig?" "Fordi jeg er en dødsengel." Frygten var tydelig i hans øjne, men han kunne ikke bevæge sig. Kunne hverken angribe eller forsvare sig. "Vi er ikke i krig lige nu. Og desuden er du meget mere end en dødsengel." Denna tog fat hans hånd og tvang den af sin arm. Så gik hun igen igang med arbejdet. "Kan jeg få dig til at holde ham i ro?" spurgte healeren. "Du kan ae han eller hvad end du kan tænke dig til."
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on May 16, 2010 17:09:11 GMT 3
Sillena var på vej over mod dødsenglen, da Sionyii pludselig dukkede frem bag sin mor, og kom hende i forkøbet. Sillena stoppede overrasket op, men smilede så. Det var typisk Sionyii. Sionyii greb Aijous hånd i sin, og så alvorligt på ham. "Hun gør dig rask igen," lovede hun.
|
|
|
Post by Aijou Ishi on May 16, 2010 17:15:01 GMT 3
Aijou stirrede længe frygtsomt fra Sionyii til Denna, men pigens kærtegnende greb i hans hånd gav ham en følelse af tryghed han end ikke havde fundet hos sin mor, og hans stoppede med at se på fjenden der stod og ordnede hans sår. Han sagde ikke en lyd på trods af smerterne hun forvoldte med magien, og healeren sagde heller intet, selvom hun tydeligvis anstrengte sig meget.
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on May 16, 2010 19:27:40 GMT 3
Der var i lang tid tavshed, imens Denna healede Aijous sår. Ingen sagde noget, bange for at bryde healerens koncentration. Sillena spekulerede på, hvor meget hun skulle betale for det her. Healere var som regel dyre, men det havde ikke været noget problem før i tiden. Men hun skulle forhåbentligt ikke bruge penge forløbig, for der var mad nok til rejsen gennem Mida. Eller.. Ind i Mida. Eller hvor langt de nu kom.
|
|
|
Post by Aijou Ishi on May 16, 2010 19:45:09 GMT 3
Langsomt slappedes Aijous vinger igen da han faldt tilbage mod søvnen. "I er nødt til at betale for det her," mumlede healeren, og det fik dødsenglen tilbage blandt dem. "Nej!" Hans arm var så rask at han var i stand til at trække den fra hendes greb, og hun gispede. "De skal ikke betale for noget." Han lød mere hærget end bange. De måtte ikke bruge deres penge på ham, og han havde ikke selv penge til nogen form for pleje. Han ville dø uden hende, en engel, men... Han kunne ikke bruge deres penge. Det var alt for forkert!
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on May 16, 2010 20:29:07 GMT 3
Sionyii fik et chok, og trådte lidt tilbage fra dødsenglen, ved hans pludselige udbrud. Sillena skævede fra englen til dødsenglen. "Hvor meget skal du have for det?" spurgte hun. Hun håbede virkelig på, at det ikke var for meget. Ligegyldigt hvad Aijou så sagde, havde hun tænkt sig at betale. Han havde reddet deres liv, og hvis han ikke engang havde mad selv..
|
|
|
Post by Aijou Ishi on May 16, 2010 20:36:26 GMT 3
"I skylder mig ikke noget, og I sk... bør ikke bruge penge på mig," sagde Aijou tøvende, men var tvunget til at løsne sit greb i healerens hånd da hans arm igen mistede kræfter. Healeren smilede og fortsatte arbejdet da det var tydeligt han endnu var for svag til at kæmpe imod. "Har du selv nogen penge, siden du er så meget imod det?" spurgte englen og fortsatte med at stryge fingrene over hans brandsår. Hun sukkede dybt da han rystede på hovedet, og hans øjne var tilbage til de frygtsomme. "Så bliver de nødt til at betale." Han rystede på hovedet igen. "Du er virkelig den mærkeligste af din art jeg har mødt," mumlede hun så og så opfordrende på familien. "En af jer er nødt til at berolige ham, eller hans magi kæmper imod min."
|
|