|
|
Post by Sillena af Mithri on May 12, 2010 16:36:32 GMT 3
Roux hævede et øjenbryn. "Hvordan kan vi lære noget med et sværd, når vi ikke skal bruge det?" spurgte han undrende. Det gav da ingen mening overhovedet. Delaq trak på skulderen, rejste sig op.
"Lad os prøve så," sagde han.
Sillena så på sin datter med et svagt smil. "Vil du ikke være med, Sionyii? Hvis du nu ikke skal bruge et sværd?" Pigen tøvede kort. Nikkede så. Hun kunne godt være med, hvis de ikke skulle bruge våben.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on May 12, 2010 16:43:23 GMT 3
"Det hele handler om balancen og bevægelsen. Sværdet kommer på når i kan bevægelsen som en hel naturlig ting, mens i risikerede at komme til skade hvis i endte med at falde og våbnet var i jeres hænder. Også selvom det kun var lavet af træ." Han rejste sig op på lette fødder og bevægede sig uden for ildens rækkevidde. "Det er en unødvendig risiko." Han så ned på deres sko og vidste ikke, om han skulle bede dem om at tage dem af. Hvis deres fødder ikke var hærdede, ville det måske gøre ondt at gå på den kolde, kornede sandjord, mens hvis de havde sko på ødelagde det måske deres balance. Han kunne ikke vide det, da han aldrig havde ejet et par sko.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on May 13, 2010 17:31:42 GMT 3
"Så hvad skal vi gøre?" spurgte Roux, der higede efter at komme igang. De havde alle rejst sig, de to drenge meget ivrige, og Sionyii der stod og så lidt tøvende ud, som om hun allerede havde fortrudt. Hun ville i hvert fald ikke være med mere, hvis de skulle bruge våben!
Sillena stod og betragtede sine børn, derefter dødsenglen, og smilede kort.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on May 13, 2010 19:34:53 GMT 3
Ja, hvad fanden skulle han egentligt få dem til at gøre? Han tøvede, absolut ikke klar over hvad han skulle gøre... Efter en dyb vejrtrækning gik han op på et ben og forventede at de gjorde efter. De skulle have balancen for at kunne gøre noget som helst i hans teknik, så det var vel et godt sted at starte? Han svang langsomt hånden rundt og lod den ende ude foran ham, et symbol på hans usynlige sværd, selvom hånden var udstrakt og afslappet.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on May 14, 2010 9:53:50 GMT 3
Sillena så op på ham, stadig en smule forvirret. Det var meget nemmere at have adelige på besøg, de var slet ikke så fortvivlede! Men mere kedelige. "Går du nu?" spurgte hun.
Sionyii havde sat sig op på Hahrame, ved hjælp af vognen, og red lidt rundt i nærheden. Hendes mor havde på et tidspunkt sagt, at hun gerne måtte ride rundt, så længe hun stadig kunne se dem.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on May 14, 2010 9:58:03 GMT 3
Aijou nikkede, inden han stivnede. Noget mørkt bevægede sig lige inden for hans rækkevidde, og ligesom han havde gjort, stoppede det op lige efter den opfangede hinanden. Selvfølgelig ville flere komme til snart, og det havde han da også helt ret i. Djævle rejste ikke alene. "Kald... Kan du ikke være sød at kalde din datter til dig?"
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on May 14, 2010 10:06:34 GMT 3
Sillena vidste ikke, hvad der kunne ske ved, at hendes datter red lidt rundt, men hun kunne se at Aijou var anspændt, og at der var et eller andet galt. Hun rejste sig op, og så i retning af den hvide hoppe og pigen. "Sionyii!" kaldte hun. "Du skal komme tilbage nu!"
Sionyii skyndte sig at dreje hoppen, og de kom travende tilbage til de andre. Pigen lod sig glide ned på jorden, og så sig omkring. Overbevist om, at der måtte være et eller andet galt.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on May 14, 2010 10:24:56 GMT 3
Han kunne fornemme hvordan toogtyve djævle kom mod dem, og kunne næsten allerede høre deres begejstrede latter. Normalt betød tyve mod én sejr. Allerede ti mod én var så stort overtal at djævlene ville vinde, men Aijou... var bare ikke den ordinære type. Han spejdede i deres retning med et anspændt udtryk og vidste, at han burde være gået væk fra familien inden djævlene også opdagede dem. Nu var det også forsent. "Undskyld," hviskede han til Sillena, og spredte så vingerne ud så jakken blev krænget af. Sortere end natten og med glinsende fjer. Han lettede, og farten i luften var større end på jorden. Men kun ti meter fra bålet hørte man sværdene mødes for første gang.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on May 14, 2010 10:29:05 GMT 3
Sillena kunne se panikken brede sig i sin datters øjne, og hun trak hende omgående ind til sig, og strøg hende over håret, for at berolige hende. Drengene var kommet op at stå, spejdede rundt for at finde ud af, hvad der var sket. Sillena havde en knugende fornemmelse i brystet. Ville der ske dødsenglen noget?
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on May 15, 2010 14:29:01 GMT 3
En mand kom ud fra kroens baglokale og så mistænksomt på hende. Folk der var oppe så sent havde sjældent gode motiver, men hun virkede oprigtig. "Hvad vil du?" Det var tydeligt at manden i hjørnet ikke interesserede ham synderligt. Sikkert en stamkunde han kendte godt.
Der var tavst ved vognen. Aijous blik flakkede stadigt mellem børnene mens han forsøgte at bevæge sine protesterende lemmer. Han var bange for at disse sår skulle ende med hans død, for døden var jo det værste han kendte.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on May 15, 2010 14:50:02 GMT 3
Sillena så lettet på manden. "Jeg skal have fat i en healer," sagde hun træt. "Er der en her i byen?" Hun havde ikke overvejet, hvad hun skulle gøre, hvis der ikke var nogen i byen.
Sionyii lagde forsigtigt hånden på Aijous ene skulder, og så alvorligt på ham. "Du skal nok blive rask," sagde hun overbevist.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on May 15, 2010 15:05:57 GMT 3
"Ja, vi har en," svarede kroværten og gik over forbi disken mod hende. "Er der sket et overfald? Er nogen såret? Det er uforsvarligt at rejse gennem natten, at du ved det." Hans stemme var irettesættende mens han gik over mod døren og vinkede hende hen. "Jeg viser dig hen til hende."
Dødsenglen var ikke engang i stand til at smile til hende. Han vidste at hun, i sin uskyldighed, ikke kunne tro på det modsatte. Hun mente, at det hele nok skulle ordne sig, når mor var på sagen. Han var tilgengæld ikke sikker, og meget bange.
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on May 15, 2010 19:05:19 GMT 3
Sillena tøvede kort. Hun vidste ikke, hvor meget hun skulle fortælle. Ville manden hjælpe hende, hvis hun fortalte ham, at en dødsengel var blevet angrebet af en masse djævle, og efter have dræbt stort set dem alle, blev ramt af en form for magi? Det var nok bedst ikke at nævne det.. "Jeg rejser normalt heller ikke om natten, men jeg blev nødt til at lede efter hjælp. Der ligger en såret mand i min vogn." De kom udenfor, hvor vognen holdt, og Sionyii skævede mistænksomt til den fremmede mand.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on May 15, 2010 19:40:48 GMT 3
"Så nu samler du endda også fremmede op!" sagde kroværten og fortsatte gennem mørket. "Vi bliver nok nødt til at slæbe ham herover i stedet for at få hende ud til vognen. Det er bedre for den syge. Så håber jeg bare ikke han er alt for tung!" Manden bankede på døren til et hus med stråtag. "Denna? Er du vågen?"
Der gik kun kort tid inden en kvinde åbnede døren. Hendes hår var sort som natten, men øjnene var blå, og der lå en aura af tryghed omkring hende. "Selvfølgelig er jeg det." Hun stod godt nok i en hullet natkjole, men lod ikke til at tage det så tungt. "Hvad er problemet?"
|
|
|
|
Post by Sillena af Mithri on May 15, 2010 20:35:05 GMT 3
Sillena bemærkede straks den hullede natkjole, men tvang sig selv til ikke at være så kritisk. Hun virkede jo flink nok. "Kan du hele brændmærker?" spurgte hun venligt og smilede. Kromanden så ud til at være en smule forarget over, at hun rejste rundt om natten og samlede fremmede op, hvis de var sårede. Hun kunne godt følge ham med at rejse om natten, men var det ikke naturligt at hjælpe andre, hvis de var sårede?
|
|
