|
|
Post by Drhati Markartic on Feb 26, 2009 22:00:45 GMT 3
Drhati så op fra sit arbejde, og nikkede smilende. "Ja du kan. Der er rigeligt at tage fat på." Med hånden lavede han en gestus mod stakken med ikke så nødvendige ting. Han var ikke bange for at overlade besvarelsen til hende, da han var sikker på, at hun vidste, hvad hun gjorde.
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on Feb 26, 2009 22:33:26 GMT 3
Hun smilede og satte sig, tog papirerne og skimmede først dem alle sammen, bare for at få et overblik over hvad der stod og hvad det var at tage sig af. Hun delte dem op i bunker og tog en op, læste den rigtigt igennem. Den handlede om en købmand der var sur over at han mente at de andre købmand fik flere fisk end han selv at sælge, og Vanyrimora sendte et høfligt svar om at de ville se på sagen, selvom hun ikke havde tænkt sig at gøre det.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Feb 26, 2009 22:46:41 GMT 3
Drahti måtte ryste på hovedet til det sidste, han havde ladet blikket glide hen over. Det var på en eller anden måde så barnligt og ligegyldigt, at han ikke ville kalde det en kongelig klage værdig. Han var tæt på at rive det midt over, men beherskede sig, og lagde det pænt i bunken over ting, der ikke var særlig nødvendige. Der burde laves en bunke med ting, det ikke kunne betale sig at svare på, men det kunne man desværre ikke tillade sig. Og så endelig kom der noget spændende, i mellem alle klagerne! Notater fra en spion, han havde sendt til Neramore.
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on Feb 26, 2009 23:31:29 GMT 3
Dronningen havde fulgt kongens minespil, og hun vidste han havde fundet noget. "Hvad er der, min kære?" spurgte hun og lænede sig frem over bordet. Hvilken klage kunne få hendes mand til at reagere sådan, når de fleste handlede om 'uretfærdig' handel eller klager over kentaurer der betrådte veje eller marker som halvmenneskerne egentligt havde ret til?
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Mar 2, 2009 16:59:19 GMT 3
"Hm, det ser ud til, at en af vores bedste spioner omsider har fundet frem til noget." Drahti ville langt fra prale af sit spionnetværk. Der var intet fantastisk over det, og han ville ikke lige frem sige, at der kom interesserante meddelser fra den front konstant. Han rakte hende papiret.
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on Mar 2, 2009 22:55:31 GMT 3
Vanyrimora hævede begge øjenbryn. "Virkelig. Ville elske at sige at vi var vandt til det, men er ikke i humør til at lyve. Hvad er det så?" Hun lænede sig tilbage og lod ham fortælle i stedet for selv at anstrenge sig ved at forsøge at læse på hovedet. "Er der sket er eller andet fantastisk i et af de andre lande?"
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Mar 3, 2009 20:00:05 GMT 3
Man skulle tro, at Drahti ville le opgivende af hendes bemærkning, og det havde han måske også en trang til et eller andet sted dybt inde i sig selv, men der var ikke så meget som antydningen af et smil i hans alvorlige ansigt. "Det ville være en ynkelig løgn, kære. Nej, den smule vores absolut bedste spion har opsnappet er, at det muligvis ser ud til, at Neramores konge er begyndt at være mere mistorisk overfor Solitopia, end han har været." Drahti viftede med hånden, som han viftede tjenere ud af hans rum, med den samme ligegyldighed. "Jeg er faktisk lidt imponeret over, at det lykkedes for ham overhovedet at få opsnappet noget. Hvis Shinee ikke havde været min datter, ville hun have kunnet finde mange flere spændende oplysninger..." Han rystede på hovedet. En tanke der havde strejfet ham adskillige gange, men han nægtede at føre den ud i livet. At sende sin egen datter til et andet land, ville jo være direkte livsfarligt!
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on Mar 3, 2009 22:02:05 GMT 3
"Hun ville sikkert selv elske det," sagde Vanyrimora og tænkte sig lidt om. "De to stærkest allierede rykker fra hinanden. Hvis der virkelig skulle komme krig, hvilket jeg desværre er sikker på der gør, elskede, kommer vi ikke til at stå alene mod de tre andre." Hun lænede sig frem og støttede hovedet på den handskebeklædte hånd. "Jeanore er jo også begyndt at gå mere over på solitanernes side."
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Mar 3, 2009 22:14:09 GMT 3
Drhati nikkede. "Vi må slå os sammen med nogen, ellers ender det langt fra til vores fordel. Og jeg ville nødig se Markare falde fra hinanden." Han gned sine tindinger. "Og så må vi i den grad til at få styrket vores spionnetværk en tand."
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on Mar 3, 2009 22:20:48 GMT 3
"Ja, vi må. Hvordan får vi det styrket. Vi må finde en der er god til at styre et af den slags netværk, men hvem? Og vi skal træne spionerne, men det er noget vores leder skal tage sig af. Det skal være en vi stoler fuldt og fast på..." Og for mit vedkommende udelukker det desværre den der ville være bedst, Shinee.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Mar 3, 2009 22:26:18 GMT 3
Han sukkede. "Det må vi tænke over.. Det kan være, vi falder over nogen, der ville egne sig." Procenten for at det skete lå omkring nul, og han havde overhovedet ingen større forventninger. Han brød sig ikke om at kaste Shinee ud i noget, der var værre end det, hun fortog sig nu, så det ville udelukke hende.. Men hvis der ikke var en anden løsning, ville han ikke være bange for at overveje det igen. "Men det med at stifte venskab med et andet land burde da ikke være så svært igen.."
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on Mar 5, 2009 19:29:15 GMT 3
"Folk er så forfærdeligt mistroiske for tiden. Alle tror at alle andre end dem selv og deres eget land vil komme på et tidspunkt og dræbe kongefamilien og tage over deres land." Dronning Vanyrimora rystede på hovedet og gned sin behandskede hånd. "Det er godt for os at de to stærkest allierede - Solitopia og Neramore - går fra hinanden, men tror det vil være svært at overbevise Jeanore om at vi er gode og stærke. Vi har måske en chance, en lille chance, hos solitanerne. Jeg ved ikke nok om Neramore til at sige noget."
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Mar 6, 2009 21:13:51 GMT 3
"Så må vi prøve at stifte venskab med Solitopia," nikkede Drhati. "Det vil være det klogeste.." Han kørte en hånd gennem det sorte hår, strøg det væk fra ansigtet, og lod hånden dumpe ned på bordet. Han var allerede igang med at tænke det hele igennem igen, bare for at være på den sikre side..
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on Mar 8, 2009 14:01:33 GMT 3
"Det godt. Hvordan skal vi gøre det? Gaver, besøg, hvilket? Nej, besøg er for farligt i disse tider. Hvilke gaver kan solitanerne mon godt lide?" Vanyrimora rejste sig og gik tænksomt frem og tilbage i rummet, med en hånd sat hen foran hendes krop og den anden oppe og røre hendes hage. "Har du nogle forslag, kære?"
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Mar 8, 2009 20:31:41 GMT 3
Markares konge smilede stort. "Hvad ville være mere oplagt end at forære dem nogen af Markares berømte vildheste?" Endelig en løsning, der ikke behøvede nærmere overvejelser eller bekymringer.
|
|
