|
|
Post by Shinee on Dec 31, 2009 0:05:36 GMT 3
Hun skreg. Ikke som før, men næsten lige så skingert af smerten, der rystede igennem hendes krop. Hun gispede efter luft og væltede sammen på jorden. "Jeg frygter at lade dig ude af mit syn. Der er stor forskel..." hviskede hun lavt og måtte kæmpe bare for at kigge på ham. Hun kunne mærke sit hjerte svigte og sukkede. Langsomt lukkedes hendes øjne og hun lå stille, hendes åndedræt svagt og ynkeligt.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 31, 2009 0:24:11 GMT 3
Ryonell stod længe og stirrede på hende, uden at vide hvad han skulle gøre. "Kan... Kan jeg hjælpe?" Han ville ikke tro på at hun var død, nægtede at tro på det. Hun kunne ikke dø når han ikke havde været i stand til det, efter så lang tids kamp. Hun var mindst lige så uforgængelig som han var!
|
|
|
|
Post by Shinee on Dec 31, 2009 0:32:58 GMT 3
Hendes hoved svømmede. I bekymringer mest. Han var i live, og hun var ved at dø, hvilket var typisk. Hun havde det åndssvage dumme hjerte, der ikke kunne holde til en skid. Hun havde lyst til at bande, men havde ikke luft nok til at gøre det. Hun kunne ikke tvinge et ord over sine læber og sank ned i sit selvhad, da hun blev enig med sig selv om at hun svigtede alle.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 31, 2009 0:40:20 GMT 3
Hun var i live, men kun lige netop. Hun skulle til folk, der havde forstand på det, men hvem gad hjælpe dem? Ingen, fordi de jo var vampyrer. Han kunne tage hende til... Men han gad ikke have noget med de to gamle idioter at gøre! Healere ville heller ikke hjælpe, men man kunne true dem... Det fik ham bare ikke til at stole mere på deres arbejde. Han havde ikke selv forstand på det... Gad vide hvor børnene var? Han måtte hellere... Når hun nu alligevel var død, så... Han var nødt til at passe på dem. Selvom han var så forfærdelig dårlig til børn. Hvem kendte han, som kunne stole på? Den eneste, der kom op i hans hoved, var Movicth, og så måske Jhanin... Helt sikkert Jhanin. Men Movicth ville nok ikke kunne finde ud af det heller, og Jhanin var blot en legekammerat for dem...
|
|
|
|
Post by Shinee on Dec 31, 2009 0:45:20 GMT 3
Hun spærrede øjnene op med et sæt og begyndte at hoste. Blod. Det løb ned af hendes hage og hun hostede halvkvalt videre. "Undskyld.." hviskede hun, da hun endelig fik frie luftveje. Smerten som ellers var halvt forsvundet omfavnede hende og hun krummede sig sammen på jorden. "Shit... I'm not going to die yet." Hun ville ikke dø nu. "Jeg kommer til at fortryde en masse ting. Så... Du bør vide at jeg stadig elsker dig."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 31, 2009 16:26:14 GMT 3
"Er der noget du vil have mig til at gøre for at hjælpe?" spurgte Ryonell, som ikke var i stand til at bære hvad hun lige sagde. Derfor ignorerede han det fuldkommen og koncentrerede sig om hendes velbefindende, måske hans måde at sige, at han også elskede hende. Ord havde aldrig været hans stærke side. Kvinden var endnu i live, men han lod hende ikke ude at syne længe af gangen.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jan 1, 2010 17:50:14 GMT 3
"Ha... Just promise you don't leave me..." Hun rakte ud efter ham og grinede, selvom det gjorde ondt. "Hjælp mig op... gider du?" Hendes åndedræt var hæst, men hun kunne skubbe smerten væk nu. "Jeg er nødt til at have en smule hjælp... Om end, så skal jeg have en forbinding... Og noget blod..." Hun havde hostet alt hvad hun havde drukket for nylig op.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jan 1, 2010 18:00:42 GMT 3
"Forbinding?" Hvorfor altid forbindinger? Han var så dårlig til forbindinger! Hvad kunne han forbinde hende med? Et hurtigt kig omkring vidste, at kvindens tøj var det reneste, og han gik over mod hende og flåede det. "Her." Han stod lidt med det, og gjorde så sit dårlige forsøg på at hjælpe hende. "Du kan få hendes blod." Han mistede også selv stadig noget, men hans egen smerte var glemt for hende.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jan 1, 2010 18:29:36 GMT 3
Hun skar ansigt og gispede. "Din idiot..." Hun greb ud og trak ham ned til sig. "Jeg lyver ikke for dig. Og jeg er selv skyld i det sår der. Vores pladser burde være byttet om, for det er sp forkert det her. Jeg er alt for svag." Hun grinede hæst, og skubbede ham væk. "Tag selv blodet. Jeg kan sagtens vente."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jan 1, 2010 18:35:48 GMT 3
"Vel kan du ej." Han stirrede fast på hende. Det var dumt af dem at komme op at skændes om dette. "Det er dig og ikke mig der har fået hjertet revet op, eller hvad fanden det så er. Tag hende, eller ingen får hende." Deres stædighed kunne lige så godt blive deres død, for han mente sine ord, og snart var begge for svage til at jage.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jan 1, 2010 18:44:50 GMT 3
"Idiot..." Hun rullede med øjnene og sukkede. "Nu har jeg ikke et valg." Hun kunne jo ikke sige nej. Hun måtte hjælpe ham, så snart at hun selv havde det godt nok. "Undskyld..." Hun rystede på hovedet og smilede svagt. "Ikke at jeg giver op. Men en af os er nødt til det."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jan 1, 2010 18:48:25 GMT 3
Et svagt smil strejfede hans ansigt da han morede sig, og det var første gang han morede sig over noget, der ikke handlede om drab. Han så over på kvinden, der rædselsslagent stirrede tilbage, og et sultent glimt gik over hans øjne. Han så ned på Shinee igen. "Så er det jo godt du er klogere og langt mere civiliseret end jeg."
|
|
|
|
Post by Shinee on Jan 1, 2010 18:57:51 GMT 3
"Det er rigtig nok, dumme," klukkede hun og sukkede. "Typisk." Hun trak ham ned mod sig og smilede bredt. "Men det er ragende ligemeget." Hun kiggede forbi ham, på kvinden og løftede et øjenbryn. "Så det bare dig..." Hun havde lyst til at slå kvinden ihjel.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jan 1, 2010 19:04:16 GMT 3
"Kom nu bare igang så vi kan komme videre," sagde Ryonell, tog fat i kvinden og trak hende hen til Shinee uden besvær. "Hvor er børnene egentligt henne?" spurgte han, selvom verdenen igen begyndte at blive sløret. Han rystede på hovedet, under dække af at skulle fjerne noget hår fra øjnene, og så ned på hende igen.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jan 1, 2010 19:31:08 GMT 3
Hun trak vejret dybt og bed kvinden i håndleddet, det nemmeste. Drak blodet uden at tage sig af kvindens råb og død. "De er ikke her." Hviskede hun, da hun var færdig og mærkede energien brede sig langsomt. "Du har brug for blod... Undskyld... Jeg tog det hele." Hun trak sig op at sidde og kiggede på ham.
|
|
[/URL]