|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 29, 2009 21:44:56 GMT 3
Røgen bølgede bag Ryonell mens han fortsatte sin utrættelige vandring mod Markares hovedstad. Han havde ikke efterladt sig nogen, der ville overleve, men der var mange døende, som skreg af smerte og angst. Både mænd, kvinder og børn lå døde bag ham, og ilden slog op omkring tre huse. Han havde selv tændt den, bare for at være sikker på at der ikke var nogen overlevende. Han havde været mæt da han kom, havde angrebet en mindre landsby tidligere på dagen, så alle livene var spildt uden en egentlig grund. Andet end at han var begyndt at nyde andres smerte lige så meget som en dødsengel ville det.
|
|
|
|
Post by Shinee on Dec 29, 2009 21:48:02 GMT 3
Shinees øjne havde aldrig været mørkere. Hun løb hen af vejen, bevægede sig hurtigere end før for at stoppe hvad hun selv havde startet. Alt i hende var koldt, da hun stoppede på vejen, et øde sted for at vente på den mand som hun havde elsket... og et sted stadig elskede. Hvis bare han stoppede med sit vanvid. "Jeg er desværre nødt til at bryde mit løfte..."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 29, 2009 21:56:18 GMT 3
Ryonell fortsatte, lyttede til deres skrig og død, som på en eller anden måde var så utrolig let at bære. Hans liv var blevet simpelt, men også mål og uden følelser eller kontakt med andre. Bortset fra Movicth, et overraskende, og ikke mindst overraskende fredeligt, møde. Jhanin havde forsøgt kontakt, men var blevet mødt af en mur på grund af hans ordknaphed de første par dage. Han havde nægtet at fortælle hvor Shinee var taget hen af da Ryonell havde skiftet mening og var begyndt at lede, og derefter var Jhanin blevet set som en slags spion fra fjenden, til begges store sorg.
|
|
|
|
Post by Shinee on Dec 29, 2009 22:00:36 GMT 3
Shinee tegnede stille i jordene mens hun ventede. Hun var så dårlig til det og det endte med en tandstiks mand der stod og kiggede på noget der ikke var der. Hun smilede i kappens mørke og kiggede ikke op da hun et stykke efter kunne høre skridt. Hele den sorte kappe dækkede hende og havde et par korte shorts på under og en skjorte. Det var varmt. Hendes tænder glimtede kort i lyset. Dagen mindede hende om en anden. I fortiden.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 29, 2009 22:06:23 GMT 3
Ryonell trak vejret dybt ind og opfangede samtidig hendes lugt. Han stivnede, tøvede og fortsatte så med at gå mens han ignorerede hende, dog hele tiden klar til at springe op og undvige et angreb, men ellers fortsatte han med at gå og var på vej forbi hende uden så meget som at værdige hende et blik mere end en vildfremmed person.
|
|
|
|
Post by Shinee on Dec 30, 2009 13:28:53 GMT 3
Hun sukkede og viskede tegningen ud med blide bevægelser. "Jeg har aldrig kunnet finde ud af det. At tegne og male." Hun rejste sig og vendte sig i mod ham. "Hvorfor gør du det her?" Hun kunne ikke forestille sig at det var fordi at han ville have kontakt med hende. Men at han ville slå hende ihjel virkede mere rigtigt. "Du ved godt at jeg ikke kan lade dig gøre det." Hendes stemme var helt naturlig, venlig og rolig, men ellers tom for følelser. Hun vidste at hun ville bukke under hvis hendes følelser fik overtaget. "Hvis du stopper, er der måske en anden vej, du kan tage ud af landet. Hvis du ikke dræber flere her." Hun havde ikke lyst til at slå ham ihjel. Hun ønskede det ikke. Men det var hendes land. Det var hendes familie. Han slog dem ihjel nu. "Hvorfor gør du det her?" Gentog hun så. Det var det vigtigste.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 30, 2009 14:50:56 GMT 3
"En anden vej?" I modsætning til hende var hans stemme hård og kold. "Jeg gør det, fordi det sjovt, og det er nogenlunde det eneste der får mig til at føle velbehag." Han var også stoppet op, og så køligt på hende. "Men jeg kom for at hente mine malerting, hvis du da stadig har dem. På Movicths opfordring, hvis du vil have en at skyde skylden på."
|
|
|
|
Post by Shinee on Dec 30, 2009 14:56:59 GMT 3
Hun trak på skylden. "Kender jeg Movicth ret, så tænkte han ikke at du skulle gå og dræbe alt du mødte på din vej." Hun kiggede op og mødte hans blik. "Du morer dig?.. Jeg ved ikke hvor dine maler ting er henne. Sidst jeg så det er ved at være lang tid siden. Jhanin havde det alt sammen." Hun skubbede hætten tilbage og kiggede op på himlen. "Jeg ved ikke hvor han gjorde af det." Hendes svage smil forsvandt næsten lige så hurtigt som det var kommet.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 30, 2009 15:01:39 GMT 3
"Åh, Movicth vidste skam hvad jeg ville gøre." Han fortsatte med at se på hende med sit kolde blik. "Jeg er faktisk også på vej over til Eremi, hvis han vil have noget med mig at gøre. Han ville sikkert være i stand til at dræbe mig hvis jeg kom til at gøre noget dumt mod Jiane." Hvilket han ville komme til, men ved en fejltagelse.
|
|
|
|
Post by Shinee on Dec 30, 2009 15:04:34 GMT 3
"Du kommer ikke videre..." Hun kiggede ned og rystede på hovedet. "Markare er lukket land for dig nu. Jeg skal give Eremi besked og sørge for at han kommer og møder dig, hvis han ønsker det. Men jeg lader dig ikke fortsætte." Hun dansede hen over jorden og stillede sig foran ham igen. "Jeg har ikke rigtig et valg... men jeg valgte dig før. Det kan jeg ikke gøre igen."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 30, 2009 16:49:44 GMT 3
"Så lad mig være og leve det liv jeg har," sagde han. "Vore veje behøvede ikke nødvendigvis at krydse hinanden fordi jeg kom til Markare. Gå din vej, så lover jeg at forsvinde igen når jeg har set min bror. Hvis du da stadig tror på mit ord." Han forventede det ikke, ligesom han ikke forventede at hun elskede ham. Han elskede hende, men betød intet. Han ville såre hende igen, og det var ikke hvad han ønskede.
|
|
|
|
Post by Shinee on Dec 30, 2009 17:05:31 GMT 3
Hun grinede lavt og rystede på hovedet. "Du tror at vores veje ikke vil mødes? Vi kan ikke undgå hinanden, hvor meget vi end ønsker det. Guderne vide hvorfor de valgte at blande alle de varme følelser ind i det..." Hun strøg en hånd igennem håret og smilede hårdt. "Markare er mit land. Des befolkning er det tætteste jeg har haft som en familie, bortset fra dig og børnene. Tror du at jeg vil lade dig vade videre, så du kan slå flere ihjel?"
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 30, 2009 17:21:46 GMT 3
"Den eneste måde du kan stoppe mig, er at dræbe mig. Du vælger selv. Jeg ville ikke have noget imod at du tog mit liv." Han så hende i øjnene. "Du har allerede gjort det." Han vendte sig fra hende og fortsatte mod sin destination, der nu lå en smule længere til venstre, mod Eremis hjem. Han havde intet at miste, og den slags mænd var kendt for at være farlige.
|
|
|
|
Post by Shinee on Dec 30, 2009 17:28:07 GMT 3
"I lige måde." Hun trak sit sværd langsomt og betragtede det. "Jeg har intet valg. Det ved du godt." Hun lod hånden glide langs klingen der var bredere og længere end før. Hun sukkede og kiggede på Ryonells ryg. "Jeg må dræbe dig så. Selvom det ville være at dræbe det sidste af mig selv. Så må jeg håbe at nogen kan dræbe mig, ikke?" Hun lukkede kort øjnene og trak vejret dybt. Dansede om foran ham igen. "Lad os kæmpe..."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 30, 2009 17:50:05 GMT 3
"Jeg har kæmpet nok for idag," sagde Ryonell, og tog sig ikke af at hun gik ind foran ham. Han fortsatte blot og gik forbi hende igen. Han gad ikke slås. Ikke imod hende i det mindste. Hans ansigt var lige så følelseskoldt som hans indre. "Du kan bare slå til, hvis du har lyst." Han stirrede lige frem for sig mens han gik.
|
|
[/URL]
