|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 30, 2009 21:30:10 GMT 3
Det føltes som om han havde svævet rundt i en evighed da et eller andet satte sig på hans kind. Han troede det var et insekt af en art, og forsøgte irriteret at få det væk, indtil han opdagede at nogen rørte ham. Det var ikke et insekt, men nu ønskede han det var det. En anden slags straf? Udsatte en for det, man hadede mest? Han blev pludselig bange, fanget i sin urørlighed. Selvom det var bedre at det blev ved kinden og ikke gik videre... til... Han forsøgte at ryste på hovedet og lade være at tænke i et idiotisk forsøg på at snyde sin bøddel.
En lille bevægelse ved den højre hånds fingre kom, da han forsøgte at fjerne 'insektet', men det var uanseeligt.
|
|
|
|
Post by Shinee on Dec 30, 2009 21:44:12 GMT 3
Hun flyttede hånden og strejfede det gabende sår i hans bryst. Det var forfærdeligt... Hun var forfærdelig... tårerne trillede ned på såret og hun hulkede værre. "En eller anden... Så slå mig dog ihjel... jeg..." Hun fortjente det... Hendes bøn blev hørt, men fra en anden vinkel end hun havde forventet. Om end pilen der stak ud af hendes ryg var ægte nok. Hun hørte nogen råbe og flygte igen bag sig, da hun vendte sig om og skreg, fyldt med smerte og... glæde? Hun kiggede ned, på spidsen af pilen der stak frem ved hendes kraveben.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 30, 2009 21:56:14 GMT 3
Endnu engang tog det uendeligt lang tid før hånden gik fra hans kind til hans bryst, og han begyndte at mærke frygten igen da stor smerte for igennem ham og forsøgte at ruske liv i ham. Men han var jo død... ikke? Smerten forsvandt sammen med det lette tryk på hans bryst, og han blev igen ladt være i sit mørke. Han var bare ikke sikker længere. Han var blevet overbevist om at han var død, men nu var der et eller andet, der kaldte i hans hoved... eller, var det udenfor? Udenfor dette mørke sted?
Langsomt åbnede Ryonell øjet og stirrede op på sin elskede. Hans øje søgte rundt, men der var skruet ned for lyden. Han bandede og svovlede sine værste eder da han opdagede hvor tæt han havde været, uden at det virkelig var sket. Han løftede hånden og strejfede pilens spids. Det kunne hun godt overleve. Hun var en vampyr. Og hun havde sine børn. Dem ville hun ikke dø fra.
|
|
|
|
Post by Shinee on Dec 30, 2009 22:04:09 GMT 3
Hun kiggede forstenet på hans hånd og mærkede sit hjerte krampe, både over pilen og over synet af ham. "Jeg... undskyld..." Hun rakte ud og tog hans hånd. "Jeg elsker dig..." Hun drejede ansigtet væk fra ham og så ikke den næste pil før den ramte hende. Næsten oven i den anden. "Av..." Hun kiggede ned på ham og hendes øjne var let forvirrede. Hvor meget kunne vampyrer overleve? Hun smilede svagt og gav hans hånd et klem. "Don't you dare die again.."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 30, 2009 22:16:01 GMT 3
"You... Are the one... who shouldn't dare," svarede han og hans blik blev tåget. Han kunne stadig ikke bevæge sig, men ingen skulle skade hende! Han satte sig op med store anstrengelser og så mod det sted, hvor den snart døde mand befandt sig, og ved tanken om drab kom der liv i de stadigt døde øjne. På en eller anden måde lykkedes det ham at komme på benene, og med et rovdyrs knurren for han frem mod sit bytte.
|
|
|
|
Post by Shinee on Dec 30, 2009 22:21:38 GMT 3
Hun kiggede på ham og brød sig alt andet end om at han gik. "Nej.. du er..." Hun gispede og havde ikke mere luft til at skrige af ham. Hun væltede omkuld og strakte armen ud efter ham. "Du må ikke... Du..." Hun skar ansigt og koncentrede sig om at trække vejret. "Ryonell..." Hun dræbte ham, han måtte ikke dø, han skulle komme tilbage.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 30, 2009 22:25:11 GMT 3
Selvom hans skridt var usikre, var alt andet sikkert og fast. Han satte farten op, mens hans gode vampyrøjne søgte efter synderen mellem træerne. Han snuste ind og opfangede lugten netop som en pil borede sig ind i såret i hans bryst. Han så ned, men det gjorde ikke mere ondt end før, så han fortsatte sin fremfærd.
|
|
|
|
Post by Shinee on Dec 30, 2009 22:30:37 GMT 3
Hun fik trukket nok luft ned i sine lunger til at kunne skrige efter ham. Forsøgte at rejse sig langsomt og trække vejret i små stød. Greb sværdet og lukkede øjnene kort inden hun vaklede efter ham. Først langsomt, mens hun fandt rytmen og så styrtede hun videre. Hendes ansigt forvrænget i smerte.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 30, 2009 22:35:21 GMT 3
"Hvor er du, mit lille offer?" kaldte Ryonell og snuste ind igen. Han løb mod lugten, tilsyneladende en kvinde, og kom ind mellem nogle træer. En ny pil ramte ham, borede sig ind i skulderen med det allerede ødelagte kraveben, og han brølede at smerte denne gang. Hans bytte havde ramt godt, og jagten blev kun mere spændende. Han fortsatte fremad.
|
|
|
|
Post by Shinee on Dec 30, 2009 22:41:17 GMT 3
Hun fulgte efter, havde ingen problemer med at følge hans lugt. Hun tvang sit ødelagte hjerte til at pumpe ilt ud i sin krop og satte farten op. Hørte hans brød og blev rasende på hvem end der skød. Før havde hun med glæde valgt at dø, men nu var det anerledes. Hun fik en idé efter at have fulgt sporet i noget tid. Det var en halvcirkel. Hun drejede af og kastede sig frem, for bange og stresset til at tænke over sin dårlige retningssans. "Found ya, stupid," hvislede hun og stoppede bag kvinden, det nu var fanget mellem de to vampyrer.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 30, 2009 22:47:53 GMT 3
Ryonell brød frem fra træerne og smilede til kvinden, og der var endnu det uhyggelige livsglimt i hans øjne. "Har du brug for blod?" Han havde selv, men det var ikke livsnødvendigt. Hvis hun var døden nær, kunne blod sikkert hjælpe. Han rakte den raskeste arm frem og tog fat i kvindens hals og klemte så hårdt, at hun næsten ikke kunne trække vejret.
|
|
|
|
Post by Shinee on Dec 30, 2009 22:57:28 GMT 3
Shinee ville have trukket på skulderne, men kunne ikke. "Hellere at pilene blev fjernet..." mumlede hun og gispede af smerte da hun tog fat i skaftet på den ene. "Jeg kan ikke få vejret og jeg tror... at mit hjerte er blevet ødelagt." Hun smilede blegt og hendes øjne var begyndt at blive tomme. "d**n den løbetur... Jeg tror ikke det var.. godt at jeg løb efter dig." Hendes hjerte kæmpede for at holde sig sammen, men pilene rev det mere og mere fra hinanden når hun tvang luft ned.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 30, 2009 23:02:02 GMT 3
"Så..." Healer. Hun skulle have en healer. Det var de nødt til. Hun kunne ikke blive ved med det der... Men en healer. Det kunne han ikke byde hende, selvom hendes liv kunne afhænge af det. Hans ansigt var blevet mørkt. "Skal jeg hjælpe med pilene?" Han havde glemt alt om kvinden, glemt alt om at hun næsten havde slået ham til døde. Det var hende, hendes liv, det handlede om.
|
|
|
|
Post by Shinee on Dec 30, 2009 23:06:32 GMT 3
Hun kiggede på ham og sank ned på knæ. Begyndte at hoste. "Riv dem ud... Glem at jeg skriger..." Hendes øjne var bedende. Hun ville ikke dø, men han skulle gøre det hurtigt. Det gjorde ondt, så ondt... "Du må gøre det... nu." Hendes øjne blev store og bange.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 30, 2009 23:11:41 GMT 3
"Du frygter døden," mumlede han, lod kvinden falde og gik hen til hende. Hårdt og med en sikker hånd trak han pilene ud, og rettede dem så mod kvinden. "Du sikker på du ikke vil have hende." Gad vide om vampyrer egentligt healede selv? Det brugte han noget tid på at tænke over mens han betragtede sin kone. Der var ingen bekymring i hans øjne. Han var endnu tom, selvom et spinkelt, lille håb var ved at forme sig.
|
|
[/URL]
