|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jan 1, 2010 19:34:38 GMT 3
Ryonell trak på skulderne. "Jeg overlever altid." Han så væk, på kvinden. "Hvor forbandet irriterende det så end er. Jeg kan ikke bare dø når jeg selv vil. Det skal altid komme et eller andet i vejen." Igen sløredes hans blik, og smerterne blev tydelige igen da han ikke længere var bekymret for hende. Kun for at blive fjerne, da han igen var ved at miste bevidstheden.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jan 1, 2010 19:41:54 GMT 3
Hun trak vejret dybt og var glad for forbindingen. "Sh..." Hun fik rejst sig og trak ham med. "Kom så." Hun skar ansigt og hadede sig selv for at have gjort det mod ham. "Det ser ud som det er mig der er idioten, eh..?" Hun holdte godt fast i ham og trak ham væk fra liget. De endte i en lysning i skoven, og hun slap ham. "Don't move."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jan 1, 2010 19:45:08 GMT 3
"Jeg har ikke brug for din hjælp," protesterede Ryonell, men det var ikke andet end man kunne forvente. 'Jeg har det fint, jeg klare mig, lad være med at pyldre'. Han så ned af sig selv og havde glemt hvor slemt han så ud. Men det ændrede ikke hans mening om det. Han ville klare sig, som altid. Desværre.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jan 1, 2010 20:20:03 GMT 3
"Løgn og latin." Hun rystede på hovedet og sukkede. "Vent nu bare her i stedet." Hun smilede skævt og bakkede væk. Hun vendte ryggen til ham og skyndte sig så meget så muligt. Han var stædig og dum. Hun kastede sig over den første person hun mødte og trak den person med tilbage.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jan 1, 2010 20:26:23 GMT 3
"Jeg kan selv fange mit bytte," knurrede Ryonell, men der stoppede protesterne også... midlertidigt. Han kunne ikke sige nej til blod, specielt ikke nu, hvor han var så sulten. "Hvor var det du sagde børnene var?" Han kunne faktisk ikke huske det, nu hvor verdenen var så... Mørk, eller sådan noget lignende.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jan 1, 2010 20:50:24 GMT 3
Shin smed personen foran Ryo og rullede med øjnene. "Hvis du er bekymret for deres sikkerhed, så kan du tage det helt roligt." Mumlede hun og satte sig på hug ved siden af ham. Rev hans skjorte af og forsøgte at forbinde såret så godt som muligt. "Undskyld..." Hun bed sig i læben.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jan 1, 2010 21:14:08 GMT 3
"Lad være med at undskylde hele tiden, det er irriterende," knurrede han og rakte ud efter den døde mand. Han lagde ikke selv mærke til den lette skælven på hans hånd, der viste hvor dårlig hans situation egentligt var. "Du skal heller ikke være så bekymret. Jeg klare mig jo, ikke?" Han så på hende med et meget lille smil på læben.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jan 1, 2010 21:34:21 GMT 3
Hun nikkede og kiggede ned på ham. "Det gør du jo... Men jeg kan ikke lade være med at bekymre mig alligevel." Hun smilede kort, svagt og flyttede blikket rundt. Hun flyttede sig ikke ud af stedet, men tog hans frie hånd og betragtede den. "Tag nu det blod... Eller skal du have hjælp?" Hendes øjne afslørede ganske kort dyb humor.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jan 1, 2010 21:39:48 GMT 3
Ryonell så ikke det sjove og skulede til hende, inden han trak manden over til sig - han var overrasket over hvilket besvar det gav ham - og satte tænderne i den nærmeste ting der var, i dette tilfælde skulderen. Han sugede det til sig og forsøgte at komme op at stå. Det lykkede, men han stod irriterende usikkert.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jan 1, 2010 22:00:05 GMT 3
Hun smilede og kiggede op på ham. "Hvordan har du det nu?" spurgte hun og rejste sig ved siden af ham. Hun havde lyst til at sige en milliard ting til ham og slå ham i hovedet og så kysse ham. Men hun regnede ikke med at få gennemført noget af det, i hvert fald kun lidt af det.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jan 1, 2010 23:07:21 GMT 3
"Jeg har det fint, som jeg sagde før." Han så ned af sig selv igen. "Måske en lille smule svimmel, men jeg har det fint. Det ingenting i forhold til hvad jeg har prøvet. Ikke for at sige du er svag, men der er sket værre." Da han havde været mere sårbar og mere menneskelig. Der havde han været tættere på døden. Selvom han havde været død denne gang, var det ikke overraskende at vampyren blot vågnede op igen.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jan 1, 2010 23:30:55 GMT 3
Shin rystede på hovedet. "Jeg er svag. Ellers så havde jeg ramt i venstre side. Ser du hvad jeg mener med stadig at elske dig?" Hun kiggede alvorligt på ham og gik så helt hen til ham. "Jeg er svag overfor dig." Hurtigt og uden at tage sig af hans tilstand, fik hun ham ned og ligge. "Ikke godt..." Hun grinede og bøjede sig ned og kyssede ham dybt. "Svag. Kender du det ord?"
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jan 1, 2010 23:38:35 GMT 3
"Ikke nu," sagde han og forsøgte at komme væk fra hende. "Jeg vil ikke såre dig, Shinee." Hun fik ham til at føle sig svag, og det ville han ikke have. Han havde aldrig kunnet lide det, det var bare spild af tid og en måde at få børn. Børn havde han ikke noget imod. Han var ved at blive vant til dem. "Jeg gider ikke." Ikke noget han kunne sige, når man tænker på hvordan han lokkede hende ind i graviditet.
|
|
|
|
Post by Shinee on Jan 2, 2010 0:02:41 GMT 3
Shin grinede og rystede på hovedet. "Der er meget du ikke gider. Sårer mig? Ved du hvad? Du kan ikke sårer mig mere." Hun lod ham ikke slippe væk. "Gravid og du danser i mine arme. Ikke gravid og jeg er hvad? møg? Undskyld... igen." Hun stod med hovedet helt nede i hans og kæmpede for at få kontrol. "jeg har et behov. Det nævnte du selv engang." Hun slap ham og rettede sig op. "Åh, kan jeg ikke bare holde kæft?!"
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Jan 2, 2010 0:21:16 GMT 3
"Nævnte jeg det?" spurgte Ryonell og pressede sig så dybt ned i jorden han kunne, mens han legede slange og forsøgte at møve sig fri af hende. Han kunne mærke, at han var såret. Han havde, på en eller anden måde, ikke kræfterne til at fjerne hende. "Det må være en fejl. Undskyld jeg er så forvirrende."
|
|
[/URL]
