|
Post by Aijou Ishi on Dec 14, 2009 22:06:00 GMT 3
Aijou var stivnet igen, på samme måde som han havde gjort det før han havde snakket med Gud. Et øjeblik var han bange for at ødelægge det hele over sin reaktion, men mærkede så en underlig varme, en stærk lyst han ikke havde prøvet før. Han tog fat om hende og kyssede hende dybt, lod ubevidst sin bevidsthed søge ud og omkranse hende.
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 14, 2009 22:30:51 GMT 3
Hu blev meget overrasket og kiggede på ham med store øjne. Hun kunne ikke tæke klart... "Aijou..." Hun skubbede ham blidt tilbage, dog uden at slippe ham. Prøvede at kæmpe mod hans sind. Hun trak vejret dybt og hvilede sin pande mod hans.
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 14, 2009 22:48:20 GMT 3
"Hvad er der?" hviskede Aijou og kyssede hende endnu en gang, og hans sind strammede grebet om hende uden at han opdagede det. Han trak sig tilbage fra hende og betragtede hende opmærksomt, hans sind stadig igang med at fortære hende uden hans vidende. Han så pludselig nervøs ud, kun i stand til at se at hun havde ondt et eller andet sted.
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 14, 2009 22:59:04 GMT 3
"Det... Er dit sind..." hviskede hun og kæmpede hårdere imod. Fik skabt lidt plads omkring sig og kiggede på ham. "Det er dit... Sind. Det klemmer om mit," mumlede hun og strøg hans kind. Kyssede ham igen da hun havde overskud til det.
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 14, 2009 23:11:29 GMT 3
"Hvad...? Jeg er ikke... jeg kan ikke gøre sådan noget..." Han så pludselig skræmt ud, men da hun kyssede ham glemte han det igen og gav endnu et hårdt klem, både fysisk og psykisk. Han lukkede øjnene, og havde glemt alt om hendes sind og hendes forældre. Han kyssede hende, meget mere brutalt i forhold til hvad han ønskede og hvad der var ham. En sort dødens flamme voksede op i ham da han fortsatte.
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 14, 2009 23:31:04 GMT 3
Kiaji stivnede, men gengældte hans kys kort. "Aijou!" Hun skubbede ham væk og kæmpede i mod igen. Hendes forældre var på vej. "Aijou... Mine forældre..." Hun kiggede mod døren og strøg en hånd gennem hans hår, inden hun slap ham helt. "Er du stadig sulten?" spurgte hun så.
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 14, 2009 23:36:35 GMT 3
Aijou så på hende et øjeblik, men nikkede så. En farlig gnist døde langsomt ud i hans øjne, og han frembragte et ikke helt ægte smil. "Ja, det er jeg." Han så mod døren, hvor forældrene var kommet, og kunne ikke se om de var overraskede da han mødte deres øjne. Han så på hende igen. "Undskyld, Kiaji." Så vendte han sig og ledte efter suppe.
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 15, 2009 0:06:32 GMT 3
Kiaji nikkede og skubbede ham forsigtigt ud til siden. "Jeg skal nok finde det," smilede hun og fandt en gryde frem. Hende forældre stod lidt og stillede deres tig. "Hvad...?" begyndte hendes far, og hendes mor skubbede ham ind på et værelse. "Du ved godt hvad du skal nu." Kiaji ignorerede dem indtil hendes mor kom hen. "Hej, Aijou. Hvorfor trykker det såda herinde?" Kiaji stirrede på more og trak vejret dybt. "Ikke noget."
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 15, 2009 0:10:32 GMT 3
Aijou så moren i øjnene og smilede et lille, ægte smil. "Jeg... prøver bare at finde ud af livet," sagde han, og at han kunne sige det var jo bevis på sandhed. Der var stadig en lille rast af gløden, men han brød kontakten til den englen og gik over til Kiaji. "Jeg vil stadig meget gerne ud i en by. Hvis du... tør tage afsted," hviskede han.
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 15, 2009 18:16:18 GMT 3
Hun kiggede på ham og trak på skulderne. "Selvfølgelig... Hvis du vil," mumlede hun og smilede svagt. Hende mor gik hen til dem og kiggede på gryden. "Hvis i tager af sted nu, så har jeg lavet mad når i kommer tilbage. Er det en aftale?"
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 15, 2009 18:30:00 GMT 3
Aijou så hurtigt fra Kiaji til hendes mor og nikkede så. "Ja, det er det vidst." Medmindre hun har noget at sige imod det. "Du bestemmer hvor vi skal tage hen," sagde han til Kiaji, mest fordi han ikke kunne flimre fra det ene til det andet sted heroppe. Der var også det at han ikke kendte byerne heroppe.
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 15, 2009 18:41:50 GMT 3
Kiaji nikkede og tog hans hånd. Hun trak ham med udenfor og stod lidt og tænkte. "Aijou. Jeg er vikrelig glad for at du er... her." Mumlede hun så og et kort lysglimt. De landede i udkanten af en stor by og der var meget larm og støj. "Kiurmatien. Vores yderste by." Kiaji trak ham med sig, ligeglad med de mange undrende blikke.
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 15, 2009 18:56:22 GMT 3
Aijou så sig omkring i byen med nye, opmærksomme øjne. Han havde vidst aldrig været i en engleby, men han var faktisk ikke sikker. Han skød pludselig fra hende og i vejret for at se dens opbygning, og var overrasket over at se et organiseret kaos. Det, han kendte, var nærmere det omvendte, et kaos, der var organiseret i små grupper. Der var ingen rigtig opdeling, og han holdt sig svævende deroppe mens han tænkte. Det mindede ikke engang en menneskeby.
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 15, 2009 19:48:19 GMT 3
Kiaji kiggede på efter ham og smilede. Hun bredte vingerne og fulgte efter ham, kiggede ud over det hele. "Jeg har altid undret mig over, hvordan de holder styr på det og lære det. Men det kommer per instinkt." Smilede hun og tog hans hånd igen. "Noget du vil se nærmere på?"
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 15, 2009 22:45:52 GMT 3
Aijou smilede, og en kildrende fornemmelse sneg sig ind i hans mave. Han havde lyst til at grine, men vidste ikke rigtigt om han skulle. Så han nøjedes med at smile. "Alt. Nogenlunde. Jeg har aldrig set noget lignende før. Det er... spændende. Og underholdende." Han gled ned igen, meget elegant, og besvarede de nysgerrige blikke fra de andre engle.
|
|