|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 26, 2009 0:54:15 GMT 3
Hun kiggede på hans ansigt og satte sig ind til ham. Han måtte ikke græde nu. Hun lænede sig ind mod ham, stadig uden at slippe hans hånd. "Aijou... ved du godt at mennesker tit ønsker at de var nogen andre? ikke kun mennesker... alle. De ønsker andres liv. Lige indtil de ser bagsiden af det."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 26, 2009 1:06:16 GMT 3
"Jeg har aldrig ønsket andet," mumlede Aijou og blev siddende med hende ved sin side. "Ikke så vidt jeg husker. Jeg har set på andre i... Jeg har været jaloux på... men jeg har ikke... Selv ønsket det. At ønske det virker... Var så bundforkert." Det var slaven der talte, slave kroppen med slavesindet. Han rystede på hovedet. "Jeg har måske bare aldrig... forstået... andre."
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 26, 2009 1:24:47 GMT 3
Hun lagde hovedet på hans skulder og trak vejret dybt. "Ingen forstår andre til fulde. Slet ikke hvis man ikke må høre deres historie." Hun kiggede op mod ham. "Jeg hørte din historie. Jeg ved ikke... om jeg forstår dig helt alligevel. Men jeg forstår noget ved dig." Hun lagde en hånd på hans hjerte. "Det er rigtigt at ønske. Hvis dit hjerte tror på ønsket. Selv det umulige kan ske, ved håbet og ønsket. Det vil aldrig blive forkert."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 26, 2009 1:37:49 GMT 3
Det var noget Aijou aldrig havde hørt før, men det holdt han mund med. Kunne ikke se grunden til, at han skulle sige det, og desuden var der også et andet problem. Tårer var, på trods af alle anstrengelser, begyndt at vandre hans kinder, og han trak vejret dybt for at kunne holde det i ro. "Jeg er ked af at jeg græder. Undskyld, Kiaji." Han tørrede øjnene.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 26, 2009 2:28:18 GMT 3
Kiaji smilede forsigtigt. "Jeg tror at du er den der har mest brug for at græde. Det skader ikke at græde...ikke altid." Hun rejste sig op og rakte hånden ned. "Vil du have noget morgenmad?" spurgte hun så og mærkede efter. Hendes forældre var ikke hjemme.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 26, 2009 2:32:30 GMT 3
Han nikkede svagt og mødte hendes øjne, selvom hans egne var røde af gråd. Han brød sig ikke mere om tårer fordi hun sagde, de kunne være gode. Han så ikke tårer som et svaghedstegn, men... Det var et bevis på, at man følte noget. Han rystede på hovedet. Han skulle ikke tænke den slags ting. "Hvad er der i køkkenet?" spurgte han i stedet.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Jan 3, 2010 11:40:50 GMT 3
"Aner det ikke... Kom," sagde hun og greb hans hånd. Trak ham op og hen til lemmen. "Lad os finde ud af det." Hun lod sig falde og for en gangs skyld, landede hun på benene. Hun ventede ikke så lang tid på Aijou, gik næsten direkte ud i køkkenet og undersøgte det. "Her er noget brød... og noget marmelade..." mumlede hun.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Jan 3, 2010 14:43:57 GMT 3
Aijou var lige bag ved hende, og han så undrende på marmeladen og undgik den. Han havde været der i et stykke tid nu, men havde aldrig turdet røre den underlige masse. "Bare brød," sagde han og tog et stykke inden han sneg sig om bag hende igen. Hans næstensorte øjne søgte igen efter hendes.
|
|
