|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 10, 2009 19:24:55 GMT 3
Der var meget langt ned. Meget, meget langt. Det var næsten ligesom det vandfald han havde set William første gang ved. Et vindpust kom, med en behagelig varme, og sendte Aijous hår væk fra ansigtet mens han stadig så ned mod vandet under sig. Tanken om William fik ham igen til at stille spørgsmål, spørgsmål han ikke kunne besvare, og som han havde forsøgt at opgive. Hvorfor var han heroppe? Han var bange, men også det trængte han væk. Frygt fik ham til at gøre dumme ting. Da han vendte sig kom han igen i tanke om Kiaji, og han fik dårlig samvittighed. Han kunne ikke være bekendt at være væk fra hende, specielt ikke når han var glad for det.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 10, 2009 19:36:30 GMT 3
Gud landede på taget bag Aijou, hns væsen umærkeligt, eftersom hn i forvejen var overalt. "Jeg kan godt lide højder... Jeg holder endda meget af mit tag. Hvad synes du Aijou?" spurgte hn langsomt og gik hen ved siden af Aijou. "Det er så smukt at se til tider, men også svært at holde fast i."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 10, 2009 19:42:53 GMT 3
Det var lige ved at Aijou sagde den alt for kendte sætning, at han ikke måtte have nogen mening om noget, men han tog sig i det. Problemet var bare nu, at han ikke vidste hvad han skulle sige, og han sneg sig til at se på Gud. Det føltes bare forkert, at se på nogen så høj når man selv var så lav, og han så hurtigt ned mod bunden igen. Hvad syntes han? "Jeg..." Han ledte efter en mening, men der var ikke nogen, så han fandt på noget at sige. "Jeg kan godt lide højden." Det var først da det var sagt at han forstod af det var sandheden.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 10, 2009 19:46:49 GMT 3
"Dejligt," sagde Gud venligt og skuede ud over kanten. "Det er underligt. Vi står nøjagtigt samme sted, hvis man ser det oppefra, men en helt kilometers afstand fra siden. Sådan er det med alt, det har sine gode og sine dårlige sider." Hn sukkede og løftede et øjenbryn.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 10, 2009 19:50:02 GMT 3
Vinden legede igen med hans hår da Aijou trak på skulderne. Han forstod ikke, forstod ikke det mindste, men forventede ikke at Gud ville forklare. Det behøvede han vel ikke. "Jeg ved ikke om det var klogt at lade mig blive," mumlede han istedet, selvom han ikke burde blande sig i en leders beslutninger.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 10, 2009 19:54:23 GMT 3
"Det er det jeg mener, gode og dårlige sider. Ved du hvorfor jeg er Gud, Aijou? Fordi jeg mente at den gode side havde en ret til at bringe lykke." Hn lagde en hånd på Ais skulder og smilede svagt. "De gode sider hører til alle." Hn kiggede opad mod himlen og tænkte sig om. "Jeg tror det var godt du blev her. For hvis ikke var du død. Eller forsøgt dræbt. Og livet er en god ting."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 10, 2009 19:58:54 GMT 3
Aijou så ikke op. Han blev ved med at stirre ned mod vandet og et meget brat fald, som han ikke var sikker på om han ville nyde at dykke i. Det ville han nok, han havde fået det sådan... underligt... ved vandfaldet. Han skævede til gud, men så hurtigt væk, bange for at der blev lagt mærke til det. "Jeg er en trussel for dit folk," mumlede han stilfærdigt.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 10, 2009 20:07:08 GMT 3
"Åh ti stille. Du er ikke en større trussel end Kiaji og William kan være, eller mine egne ærkeengle." Gud sukkede og kiggede ned. "Det kommer også an på om du vælger at være en trussel. Det vil skuffe mange, for de fleste tror på dig." Guds øjne ramte Aijou og rystede svagt på hovedet. "Desuden tvivler jeg på at det er det du ønsker."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 10, 2009 20:10:28 GMT 3
Igen blev det bare til en trækken på skulderne. Nej, selvfølgelig ønskede han det ikke. Men det ændrede ikke på, at han var det. Eller i det mindste kunne være det. Eller at han var det. Han havde ikke lavet andet end at skade Kiaji i den sidste tid, det havde William gjort klart for ham. Det var han meget ked af, men han forsøgte stadig at gøre sin pligt og det, der kunne hjælpe hende bedst.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 10, 2009 20:16:11 GMT 3
Gud grinede lavt. "Tænk på stakkels satan. På alle dem på jorden, og mine egne engle. Jeg er en trussel mod jer alle sammen, for jeg kan tage alt fra jer. Men jeg forsøger at gøre mit bedste for at holde jer glade." Hn smilede. "Du kan gøre dit bedste, sammen med mig. Men det kræver at du ønsker det. Og ser dig selv som en helt og en der hjælper i stedet for en trussel."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 10, 2009 20:19:57 GMT 3
"Jeg er ikke nogen helt." Der var ingen liv i stemmen, mens de næsten sorte øjne vandrede langs floden. "Det eneste jeg har udrettet i mit liv er at dræbe. En helt dræber ikke fordi han er bange. Det er kun en kujon og en trussel, som gør det. En helt dræber, fordi hun truer hans familie, eller venner. Eller andre, som betyder noget for ham. Der findes ingen helte fra mit rige."
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 10, 2009 20:24:37 GMT 3
"Ville det være så slemt at være den første?" Gud trak vejret dybt og satte sig ned på kanten. "At være den første helt? Hvis man har muligheden?" Hn kiggede op og nikkede ned ved siden af sig. "Du kan noget, Aijou. Du har et særligt talent, og det er ikke det at dræbe. Aijou du kan elske. Du er høflig. Du er venlig. Du tænker godt om de fleste. Der er meget få det har det talent, hvorimod alle kan dræbe." Hn smilede svagt.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 10, 2009 20:35:16 GMT 3
"Jeg kan ikke se hvad det skal hjælpe noget," mumlede Aijou, og fulgte floden tilbage til der, hvor han havde startet med at kigge, for så at begynder at følge den den anden vej. "Jeg kan ikke finde ud af at bruge det til noget." Han lukkede øjnene. "Det er sikkert en af grundene til at jeg har... dræbt så mange. Fordi jeg ikke kan finde ud af at hade."
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Dec 10, 2009 22:00:52 GMT 3
"Og det har intet at gøre med at de har presset dig til det? At du er opvokset med at skulle gøre hvad de hadefulde vælger?" Gud var stadig tænksom. "Hvis du hadede alle, ville du slå dem ihjel og nyde det. Du ville ikke frygte det. Aijou, livet er kommet skævt ind på dig. Vil du ikke gøre mig en tjeneste og tage i mod det nu? Tage i mod chancen."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 10, 2009 22:23:15 GMT 3
"Jeg ved ikke hvordan man gør," mumlede han, stadig uden at se op. Han vidste ikke engang hvilken skikkelse Gud havde valgt, men fandt det til gengæld også uinteressant. Det havde ikke noget med ham at gøre. Til sidst blev han færdig med at se på floden og manglede noget nyt at lade øjnene koncentrere sig om.
|
|
