|
|
Post by Nevoja on Nov 9, 2009 23:09:51 GMT 3
Nevoja var allerede godt misundelig. Hun ville også kunne forvandle sig til flagermuse! "Det er et dårligt selskab du har dig der," fnyste hun. "Men hvem er du? Sådan.. Mere præcist?" Nysgerrigheden brændte forfærdeligt. Hun ville så gerne vide det.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 10, 2009 18:58:00 GMT 3
"Jeg er i et dejligt selskab, ellers tak," sagde Jhanin, og hans stemme virkede pludselig kold. Så kom et barnligt smile på hans ansigt, mens hans øjne famlede sig frem til at få øjenkontakt med hende. "Og mit navn er Jhanin. Jeg er nummer to i rækken til at blive konge af Solitopia." Havde han haft en hale ville han have logret. Det var ellers sagt at kongen var broderløs.
|
|
|
|
Post by Nevoja on Nov 10, 2009 19:26:46 GMT 3
Nevoja hævede et øjenbryn, lagde armene over kors, imens hun stirrede ind i den blinde vampyrs øjne. "Løgn," bekendtgjorde hun tørt. "Kongen har ingen sønner." Hun havde levet ved hoffet i Solitopia engang, og hvis kongen havde haft nogle efterkommere, havde sladderen helt sikkert fundet frem til det.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 10, 2009 19:41:35 GMT 3
"Nej, du har ret. Min halvbror har ingen arvinger. Han er ikke engang gift endnu." Jhanin grinede, og de spidse tænder viste sig. De var mindre end de, hun ejede, og der var flere af dem. Mange flere. Hjørnetænderne var kun en smule længere end resten. Underlig vampyr, tsk. Hans ører sitrede på en måde, der ikke var mennesker muligt, og kort efter vred Ryonell sig i et forsøg på at komme tilbage til livet. Det lykkedes ikke for ham.
|
|
|
|
Post by Nevoja on Nov 10, 2009 19:50:31 GMT 3
"Halvbror?" Nevoja himlede med øjnene. "Det er da kun i Solitopia man kan stå nummer to i tronfølgen." Hun fandt det latterligt at neje, selvom hun sikkert var blevet ret god til det med tiden. Hun så ned på mørkedæmonen, klar til at slå ham ud igen. Hun var ikke interesseret i kamp lige nu.. Eller okay.. Bare en smule mindre interesseret end normalt.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 10, 2009 20:04:03 GMT 3
"Hvis min halvbror dør barnløs bliver jeg konge, fordi min mor var gift med min far," svarede Jhanin med et skuldertræk. "Det er det samme alle andre steder." Hans øjne var rettet mod hende igen, og hans hånd lå på den brækkede arm for at forhindre den i at gøre dumme ting. Han gik nærmere på hende med et par hurtige skridt.
|
|
|
|
Post by Nevoja on Nov 10, 2009 20:16:56 GMT 3
Nevoja lod tungen hvisle henover de skarpe, hvide tænder, uden at tænke over det, og trådte selv et par hastige skridt i hans retning. "Har du så tænkt dig at dræbe mig nu?" Der lå noget spottende i hendes stemme, mere spottende end normalt. "Eller skal jeg dræbe de andre først?"
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 10, 2009 20:25:42 GMT 3
"Jeg dræber dig kun hvis du forsøger at dræbe dem, eller hvis du angriber mig. Ellers havde jeg tænkt mig at vi kunne lege sammen." Han smilede barnligt og begyndte at danse omkring hende med lette trin. Man skulle tro han ville falde i skovbunden uden sit syn til at holde overblik over grene og sten, men det gjorde han ikke. "Hvis du ikke har noget imod det."
|
|
|
|
Post by Nevoja on Nov 10, 2009 23:01:32 GMT 3
Nevoja så lidt mistænksomt på ham. "Det kommer an på... Hvordan du leger?" Hun smilede. Hendes 'lege' gik ud på at dræbe og pine, men han virkede lidt for blød til den slags. Han var nok en af de slags vampyrere, der dræbte det, som var højest nødvendigt.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 10, 2009 23:06:31 GMT 3
"På mange forskellige måder. Jeg tilbringer meget lidt tid i menneskeform, så det meste foregår som flagermus, men med en brækket vinger er det kedeligt at være flagermus." Han så ned og sukkede dybt. "Hvor gammel er du egentligt?" Han var blind og havde derfor ikke engang muligheden for at gætte. Vampyrers stemmer var neutrale.
|
|
|
|
Post by Nevoja on Nov 10, 2009 23:17:12 GMT 3
"32, eller deromkring," Nevoja gabte kort, som om det egentlig ikke var interesserant. "Hvad med dig?" Hun så lidt rundt. "Hvem er den ældste vampyr du har mødt?" Hun lagde hovedet på skrå. Hvor mange var der mon af dem? Og var der nogle, der var over tusinde år gamle? Hun lo ved tanken. Gamle tudser!
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 10, 2009 23:22:03 GMT 3
"Den ældste er nok Solitopias konges bedstemor. Ved ikke hvad man kalder hende, men hun bed mig og min halvbror." Han grinede. "Og hun er kun... 133, tror jeg." Han lo. "Jeg møder ikke mange. Jeg er jo blot en flagermus, ikke?" Han grinede. "Jeg snakker ikke med mange. Måske har jeg mødt nogle ældre uden at tale med dem."
|
|
|
|
Post by Nevoja on Nov 10, 2009 23:34:17 GMT 3
"Måske." Nevoja sukkede. Han kendte ikke andre, end en på 133. Det var virkelig skuffende. "Skal vi ikke gå videre et stykke?" spurgte hun. "Her er så kedeligt.. Og de to der gider åbenbart ikke at rejse sig." Hun skulede mod ægteparret.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 10, 2009 23:37:53 GMT 3
Jhanin rystede på hovedet. "Jeg bliver her." Som en lille, trofast hund. Men han var Ryonells kæledyr, han ville ingen steder gå. Han elskede mørkedæmonen højt. "Og jeg kan ikke tillade at du forsvinder. Men har du noget vi kan lege, mens vi bliver her?" Der var et lys i hans ansigt, selvom øjnene ikke fulgte med i ændringen.
|
|
|
|
Post by Nevoja on Nov 10, 2009 23:48:36 GMT 3
Nevoja vippede lidt på stedet. "Ork ja, nu skal du bare se." Hun forsvandt kort ind mellem træerne, men sørgede for at være så larmende som mulig, så han vidste, at hun ikke havde tænkt sig at forsvinde. Hun kom til syne igen, med en kiste på slæb, og smækkede den i favnen på ham. "Det gælder om at kravle ned i den," smilede hun, som om hun slet ikke havde tænkt sig at spærre ham inde, bare for at se hans reaktion.
|
|
[/URL]