|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 6, 2009 22:31:55 GMT 3
Ryonell og Shinee gik ned af gaden på en lille landsby, på vej til at få nye forsyninger. Hendes mave var stor, enorm, og hans blik faldt hele tiden på den. Det var ham skræmmende at hun skulle være så stor, men han var alligevel ikke i tvivl om at han ønskede sig endnu to sønner. Hans nulevende søn bar han rundt på i armene, og drengen var meget opmærksom på omgivelserne.
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 6, 2009 22:38:38 GMT 3
Shinee så tænksom ud og lyttede nøje til at hvad hun hørte. Maven var for stor til at hun kunne se sine fødder, men det skræmte hende ikke. Hendes blik hvilede på Ryonell og knægten. Hun lagde hovedet på skrå og stivnede kort, da hun hørte en i nærheden mumle; "...hold jer fra skoven. De siger to gudinder går på jagt og tager ofre for de frygtelige tider..." Hun rev sig ud af det og forsøgte at lade være med at vise noget.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 6, 2009 22:55:55 GMT 3
Ryonell lagde ikke mærke til noget, da drengen netop da havde prikket ham på panden. Han havde travlt med at få den bestemte, lille dreng på afstand. "... fandt kroværtens ældste datter i skoven. Hun var tømt for blod og frosset i en rædselsvækkende stilling med hendes lille søn død af sult. Hvad har vi gjort for at vække den slags..." mumlede en kvinde med et stresset, rædselsslagent udtryk.
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 6, 2009 23:12:01 GMT 3
Shinee følte vreden rejse sig og skævede mod Ryo. Han ville stoppe hende. Uden tvivl. Men hun havde endelig fundet tegn på sin hadte papmor. "Jeg er træt... Kan vi ikke overnatte på kroen?" Spurgte hun forsigtigt og gabte. Så virkelig træt ud. Strøg forsigtigt maven.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 6, 2009 23:17:06 GMT 3
"Burde vi ikke fortsætte?" spurgte Ryonell og tog fat i drengens hænder for at forhindre ham i at pille ved hans ansigt. Hans blik lå dog alligevel fraværende på hendes mave, på trods af kampen med sønnen, og bekymring viste sig i hans ansigt. Han knipsede drengens pande, stadig uden at se på ham. Men hvis hun var træt... Det var hende der var gravid. "Ja, selvfølgelig," mumlede han og så væk, efter en kro.
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 6, 2009 23:48:40 GMT 3
Drengen viftede op og ned med armene. Hun smilede svagt og kiggede på Ryo. "Tak." mumlede hun og hadede sig selv for at lyve for ham. Hun var overhovedet ikke træt. Hun var overhovedet ikke engang... i nærheden af træt. Hendes blik gled rundt og hun mødte et bekendt ansigt. Ryonell måtte ikke se det. Hun stillede sig hen til ham og skubbede ham blidt i retningen af kroen.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 6, 2009 23:59:16 GMT 3
Ryonell smilee svagt og strøg drengen over håret. Han vidste ikke hvad han skulle sige til hende. Tak. Det var så lidt. Hvad var så lidt? Underlige høflighedsfraser han ikke kunne forstå og ikke gad at spilde tid på. De kom ind i kroen og han satte sig som sædvanligt i det mørkeste hjørne ved det mørkeste bord.
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 7, 2009 0:04:27 GMT 3
Hun smilede og blev underlig grøn i hovedet igen. "Vent her. 2 minutter. Bare vent her." Hun havde bedt ham om at holde sig væk når hun blev dårlig. Det var bedst. Rarest. Hun forsvandt ud af døren og mødte Tildas øjne. "Noget bedøvende? og vil du passe knægten?" spurgte hun og var lige ved at falde på knæ. "Hurtigt!" En urte blev stukket i hendes hånd med et hårdt grin. "Pas på dig selv. Og børnene." mumlede den gamle og løftede et øjenbryn. Shin styrtede tilbage til kroen og kom ind igen. Bleg. Satte sig tungt i en stol ved siden af ham.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 7, 2009 0:16:50 GMT 3
Ryonell så bekymret på hende da hun kom tilbage. "Går det bedre?" Han virkede så sød en gang i mellem, så bekymret, og nogengange så grænseløst naiv. Han var begyndt at stole rigtigt på hende. Om det var naivitet kunne nok diskuteres, for man skulle jo stole på sin partner. Han havde allerede bestilt øl og mad til dem alle.
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 7, 2009 0:23:28 GMT 3
Hun fik næsten tårer i øjnene og nikkede. Hun ville næsten hellere dø end at lyve for ham. Hun mærkede smerten stikke og kiggede væk. Da maden kom spiste hun langsomt og stirrede længe på sit krus vand. Vand var bedst for hende. Hun tømte det og stirrede på hans krus øl. Tog det og listede urten i, da hun lod som om hun drak lidt. "Undskyld..." Mumlede hun så og gav ham det tilbage.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 7, 2009 0:28:57 GMT 3
"Hva' da'?" spurgte han og så på hende mere end øllen, og drak hurtigt et par slurke. Han mærkede ikke effekten med det samme og nåede at drikke endnu noget inden svimmelhed og en svag kvalme vældede ind over ham. Drengen sad ved siden af ham, på en stol. Han tog en lille bid mad, den første bid, tvang sig til det. Han var alligevel ikke sulten. Som så mange gange før. Alligevel nåede han ikke engang at synke inden han faldt sammen og ud af stolen. Hun havde givet ham en ekstra stor dosis, formentligt for at give Shinee en ærlig chance mod hans healende magi.
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 7, 2009 0:43:34 GMT 3
Hun græd næsten åbenlyst og rejste sig forskrækket. Tilda kom ind og kiggede på ham. Hun løftede knægten op og Shin tørrede øjnene. "Pas på dem. For min skyld. Og lad ham ikke dræbe dig." Shin nikkede mod Ryo og drengen og skar ansigt. "Sig at jeg elsker ham. Hvis han vil lytte." Hun forsvandt ud af døren i retning mod skoven. Fyldt med iskoldt had. Og skam. "Åh... Vany..."
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on Nov 7, 2009 0:51:08 GMT 3
Vanyrimora sad i skoven, hendes hår pænt og rent, hendes tøj perfekt ned til mindste fold. Hun førte sig stadig som en dronning, mens hendes nye veninde var meget anderledes. Isdronningen rejste sig op, lod hånden køre gennem håret og skridtede afsted mellem grenene, på jagt efter et nyt bytte at lege med.
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 7, 2009 0:59:38 GMT 3
Hun kiggede rundt og smilede iskoldt. "Åhhh Vany..." hendes stemme var blid og hun strøg en hånd over maven. "Jeg ved du er her..." Mørket var allerede i bevægelse og hun mærkede vægten af sværdet i sin frie hånd. "Hvor er duuu?" Hendes kalden var varm og hun gik videre ind i skoven. Kiggede rundt og så enhver bevægelse omkring sig.
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on Nov 7, 2009 1:04:49 GMT 3
Vanyrimora gik gennem skoven og hørte pludselig Shinees kalden. Hun så op og så rundt med et smil, der var varmt og venligt. "Åhhhh, Shishi...!" kaldte hun og smilede. Hun var halvsindssyg på dette tidspunkt, og havde formentligt været det i flere år, men det havde skjult sig godt. Hun gik efter lyden, og vejret blev pludselig koldt. Istapper begyndte at dannes, og vandet faldt ned som dug.
|
|
[/URL]
