|
|
Post by Shinee on Nov 27, 2009 0:20:58 GMT 3
Hun trak vejret dybt og rystede på hovedet. "Jeg vil ikke lade det ske med ham." Mumlede hun og kiggede op på Ryonell. "Du kunne ikke hjælpe på grund af den smerte. Så er det alvorligt." Hun kiggede alvorligt på ham og trak vejret dybt. "Hvorfor hader du mig ikke..." mumlede hun og sukkede.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 27, 2009 0:24:17 GMT 3
Ryonell trak på skulderne. "Hun bed mig tre gange. Ved ikke om det betyder noget, men det gør i hvert fald ikke smerten mindre" Han så ned i jorden lidt, og smilede så til hende. Det gik op for ham at han ønskede sig at få en vampyrsøn. Han ville ikke leve uden barnet, selvom barnet i sig selv egentligt ikke betød så meget.
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 28, 2009 23:08:18 GMT 3
Hun rystede på hovedet. "Ikke opmuntrende..." Hendes ansigt var trist, alvorligt og smerten havde igen over taget hendes øjne. "Jeg..." Hun vidste ikke hvad hun skulle sige. "Jeg elsker dig Ryonell... Vil du ikke godt fortælle mig at jeg ikke.. At jeg ikke fortjener at leve videre?" Hun kunne ikke slå sig selv ihjel, hvis ikke hun fik det afklaret.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 29, 2009 21:02:31 GMT 3
"Det er mig og ikke dig der har skylden for dette." Så forbandet fordømmende overfor sig selv. Ryonell så længe på hende. "Det nytter ikke noget for dig at hævde, at du ikke fortjener dit liv, når du intet har gjort." Han smilede svagt til hende. "Men jeg elsker også dig højt. Meget højt." Han følte for hende på en helt andet måde. Han vidste dog ikke endnu, om det var positivt eller negativt, den ændring, der var kommet.
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 29, 2009 21:57:42 GMT 3
Shinee forsøgte at smile tilbage, men det blev ikke særligt brydende, dog ægte. "Vi kan vidst diskuterer fra nu af og til evig tid..." hviskede hun for sig selv og rejste sig. "Men jeg vil ikke være... Jeg kan ikke tilgive mig selv. Lige meget hvad du siger..." Hun gik hen til ham og pigerne.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 29, 2009 22:28:44 GMT 3
"Vi burde ikke begge lide under de tanker," mumlede han, og skulle tydeligvis til at fortsætte da Jhanin kom brasende igen.
"Piger er sjove," meddelte flagermusen begejstret, og Ryonell udstødte en halvkvalt fnisen. Jhanin havde en fin, mørkeblå sommekjole på inden under den uknappede jakke, og han fremviste sine spidse tænder i et glad smil.
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 29, 2009 22:51:55 GMT 3
Shin stirrede lidt og grinede så bredt. "Tag den af, Jhanin. Den klæder dig ikke... Nej, vent." Hun fniste og trådte frem til Jhanin. "Må jeg få kjolen, eller vil du gerne beholde den?" Hun satte hænderne til siderne. "Jeg må sige at blå står godt til din hårfarve. Tænderne ødelægger dog det hele lidt, meeen..."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 29, 2009 23:04:37 GMT 3
"Farver er underlige, hmpf," sagde Jhanin og lagde hovedet på skrå. "Men jeg kan godt lide den," fortsatte han og blafrede lidt rundt med den. "Man får luft til benene. Det er en kjole, er det ikke?"
Ryonell sukkede opgivende, men grinede så højt. "Du er underlig... og håbløs. Betalte du hende ved at nulre hår, også?" Jhanin nikkede grinende, og Ryonell slog sig opgivende for panden.
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 29, 2009 23:18:33 GMT 3
Shinee fniste og grinede. "Det er godt Jhanin. Må jeg få den kjole eller ej?" Spurgte hun og klappede Jhanin på kinden. "Jeg får rigeligt luft til benene her, men det er begyndt at blive ubehageligt." Mumlede hun og fløj tilbage til Ryonell. Stillede sig tæt bag ham og hvilede hovedet på hans skulder.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 29, 2009 23:32:44 GMT 3
"Jeg vil gerne beholde den. Tilda og Hilda ville blive glade." Han nikkede, meget tilfreds med sig selv, og tog jakken af og smed den over til hende. Blafrede igen med kjolen og grinede.
"Hvordan fandt jeg ham der?" hviskede Ryonell til Shinee og strøg hende hår fraværende. Jhanins ører bevægede sig i samme øjeblik som han talte, så det var tydeligt at han havde hørt det. Både på hans grin og hans ører.
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 30, 2009 21:34:05 GMT 3
"Den historie må du fortælle mig engang," hviskede hun tilbage og kyssede Ryonell på halsen, det eneste sted hun kunne nå derfra hvor hun stod. Hun grinede skævt og greb jakken, inden den rørte jorden. Hun trak den op over skulderne og tog sig i at trykke den ind til sig. Det gjorde hende ikke noget om hun fik kjolen eller jakken, men jakken duftede dejligt af Ryonell. Hun smilede svagt og kiggede på Ryonell igen.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 30, 2009 23:31:02 GMT 3
Ryonell smilede og strøg hendes hår igen da Jhanin bredte armene ud og baskende gjorde opmærksom på ham selv. "Skal jeg bide ham eller ikke? Jeg tager afsted om liidt, så det er nu eller aldriiig!" Ryonell stoppede tøvende op. Det var som at spørge, om han skulle se sin søn igen eller ej. Hun ønskede bare ikke han blev bidt... Han havde en pludselig lyst til at det skete, men Shinee var den, der havde mest med ham at gøre.
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 30, 2009 23:48:29 GMT 3
Hun trak vejret dybt og vidste ikke hvad hun skulle gøre. Det lå på hendes skuldre at bestemme om sønnens fremtid. "Jeg ved det ikke. Jeg ved ikke..." mumlede hun og rystede på hovedet. Det hele var så forvirrende.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Dec 1, 2009 0:08:22 GMT 3
Ryonell betragtede den blinde 'dreng' et stykke tid, indtil Jhanin igen blafrede rundt med sin kjole og han var tvunget til at se væk i en blanding at morskab og irritation. Som var det en aftrækker fik morskaben ordene ud, og Ryonell kom til at sige sin tavshed. "Jeg vil meget gerne se ham igen." Han behøvede ikke uddybe. Det lå i sætningen. Han ønskede at knægten blev bidt.
|
|
|
|
Post by Shinee on Dec 1, 2009 0:17:28 GMT 3
Shinee kiggede i lang tid på Ryonell. Betragtede hans ansigt, alt i hans ansigt og genkendte den lille knægt i det. På samme tid genkendte på den gamle mand som havde huset hende og lyttet til hendes historie, og som hun havde stor respekt for. Der var ingen tvivl om Ryonell og hans far men... De var jo i familie... Hun gik over og løftede en af pigerne op. "jeg... gør det... Bare gør det, Jhanin..." hviskede hun og vidste ikke om hun ville hade sig selv for det.
|
|
[/URL]