|
|
Post by Shinee on Nov 25, 2009 20:44:14 GMT 3
Hun tøvede kun meget meget kort, inden hun gengældte kysset, lidt overrasket. Det var noget andet end før, det var som om at hun kunne mærke hvert eneste punkt hvor hendes krop rørte hans. Hun kiggede på ham og lænede sig forsigtigt ind mod ham. "Ikke før jeg er sikker på at vi kan styre os." mumlede hun lige så stædigt, men han ville med garenti kunne overtale hende.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 25, 2009 20:49:18 GMT 3
"Vi finder en måde," sagde Ryonell og betragtede hende længe. "Det skal vi. Men..." Han tøvede, prøvede at huske noget han havde glemt. "Jhanin..." Han vendte sig og begyndte at gå, igen hun og børnene ude af hans hoved. Noget Ryonell var meget god til, men han lod sig ikke mærke med noget.
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 25, 2009 21:08:35 GMT 3
Hun smilede svagt. Ryonell var og ville altid være Ryonell. Hun fulgte efter, børnene i hendes arme, begge stadig helt stille og undrende. "Ryonell...." Hun indhentede ham. "Hvor lang tid tager det for vampyrer at hele? Han har jo trods alt brækket både arme og ben." Hun betragtede Ryo og fik en idé. "Ryonell... Jhanin kan i hvert fald hente Szuraim! når han altså er rask..."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 25, 2009 21:21:29 GMT 3
Ryonell var tavs et stykke tid, og det var ikke til at sige om han havde hørt hvad hun sagde. Så nikkede han langsomt, og hans ansigt blev tænksomt og panden rynket. "Ja, det kan han. Han kan faktisk." Et smil bredte sig langsomt på hans ansigt og blev bredt. Han ville kunne se sin dreng igen snart. Forhåbentligt.
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 25, 2009 21:24:42 GMT 3
Hun smilede forsigtigt og svagt og kiggede frem. "Måske... Kunne vi skynde os?" Hun begyndte auto og løbe, og bemærkede pludselig at hun var nøgen. Bandede over det og vidste ikke helt hvordan hun skulle dække sig. På den anden side... Jhanin havde overværet det ene og det andet, så det kunne være lige meget.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 25, 2009 21:31:51 GMT 3
Ryonell nikkede og løb med, stadig uden at lægge mærke til ændringen i farten. De nåede frem og fandt en flagermus, som rullede rundt og havde en forstuvet vinge og en brækket fod. Han rettede ørerne mod dem og peb begejstret. Han forvandlede sig til menneske og forsøgte at danse begejstret omkring dem med sit brækkede ben. "Min jakke lægger mod syd," meddelte Ryonell sukkende, og Jhanins ører sitrede. Han vendte sig om og hoppede over til hans jakke.
"Damer har mere brug for jakker," sagde han og grinede.
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 25, 2009 21:57:28 GMT 3
Shin grinede svagt til Jhanin. "Jeg er imponeret. Du er snot dum noglegange, men lige nu har du en pointe. Jeg har spørgsmål Jhanin, nu hvor du ellers kan svare." Hun betragtede ham da han løb rundt og sukkede dybt. "Flagermus eller menneske, eller vampyr eller hvad du nu er, du er hyper lige meget hvad." Ærligt så overraskede det hende at han ikke også sang.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 25, 2009 22:13:12 GMT 3
Jhanin grinede bredt til dem og fremviste sit helt specielle tandsæt. I modsætningen til dem var alle hans tænder spidse og skarpe, en hel hær af dødbringende våben. "Jeg er bare glad og dum, så vidt jeg har forstået," sagde han og grinede, om muligt, endnu bredere. "Men jeg er bedre til at nulre hår som menneske." Ryonell rullede med øjet af hans tåbelige kommentar.
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 25, 2009 22:23:38 GMT 3
"Det skal du ikke forsøge på før du finder dig en kærerste!" advarede Shin og en af pigerne udstødte en skinger lyd. "Hvordan passer man vampyr unger? og hvor hurtiger heler du?" Spurgte hun så og lagde en af pigerne i Ryonells arme. "Ikke tabe hende!" mumlede hun og smilede skævt.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 25, 2009 22:31:43 GMT 3
"Eeeew, kæreste," sagde han og rynkede på næsen i væmmelse, men grinede så til hendes næste ord. "Jeg heler laaangsomt i forholdt til andre vampyrer. Laaangsomt. Jeg er ikke normal." Han rystede på hovedet, og lænede sig så til siden. "Hjemme ville jeg have mit eget tøj," mumlede han og rettede de blinde øjne mod dem. "Det har jeg ikke her." Ryonell rystede på hovedet. Han så ned af sig selv, men havde ikke noget han lige hurtigt kunne smide væk.
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 25, 2009 23:03:09 GMT 3
Shinee sukkede opgivende og skulede til Jhanin. "Så meget desto mere grund til at du går til dem. Jhanin, vil du ikke være sød at gå til Hilda og Tilda, så de kan hele dig og du kan tage Szuraim med tilbage til os." Hun trak vejret dybt og kiggede på Ryonell. Det var det hun skulle sige... "Jeg vil virkelig gerne undskyld Jhanin det med det brækkede ben." mumlede hun så og flyttede blikket ned i jorden.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 25, 2009 23:08:48 GMT 3
Jhanin fnes højt. "Skal jeg gå nøgen?" spurgte han og grinede endnu højere. "Hen til Hilda? Hihihi. Hun bliver begejstret. Drukmås. Hihihihi." Han var ikke så dum som han gav sig ud for at være. Eller som hans personlighed gav til udtryk.
"I det mindste er jeg ikke alene med at hade dem," mumlede Ryonell så lavt at han knap kunne høres, men Jhanins ører sitrede alligevel.
"Jeg hader dem ikke," sagde han og rystede på hovedet. "De er sjove."
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 25, 2009 23:16:10 GMT 3
Hun smilede svagt og gav Ryonell den anden pige også. "Gå nøgen hvis du ønsker!" Hun bukkede let, humoristisk og kiggede rundt. Tog jakken op og mindes sidst hun havde haft den på. Grinede skummelt og sendte Ryo et kort blik. "Hvor er jeg glad for at du er blind, Jhanin. Skal jeg kaste dig afsted eller vil du gå?" Hun gik hen til Jhanin og lagde armen om hans skulder. "Vælg selv. Selv om jeg ikke kan garantere for dine knogler hvis du vælger flyveturen."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 25, 2009 23:23:37 GMT 3
Jhanin strakte den før brækkede arm ud, og der lød et knæk. Han sukkede lettet og lagde hovedet på skrå. "Skal jeg bide ham?" spurgte han, og selvom det var en alvorlig ting, så var der en tone i hans stemme, en gnist, der fik det til at se ud til at være morsomt. Alligevel var der et eller andet i de useende øjne, der fortalte alvoren.
"Du sagde du ikke var giftig," sagde Ryonell for at give sig tid til at tænke, og Jhanin nikkede.
"Jeg er næsten ikke giftig," mumlede han. "Mig ikke normal vamp." Han fremviste igen de drabelige tænder, mens der var ingen følelse i de blinde øjne. "Men jeg kan brede os. Har gjort det." Han tog en finger op. "En gang."
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 25, 2009 23:38:04 GMT 3
Shin foldede en af hans finger ned og betragtede ham. Derefter Ryonell. "Jeg..." begyndte hun og vidste ikke hvordan hun skulle afslutte. Det ville være en sikkerhed med at de ikke kunne dræbe ham. "Jeg ved ikke..." Hun skævede ud til siden og slap Jhanin. Gik hen til Ryonell og betragtede pigerne. De så normale ud. Hun var bekymret om hvorvidt de ville blive ældre. Men hun huskede smerten og den ville hun aldrig udsætte sin søn for.
|
|
[/URL]