|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 22, 2009 23:07:48 GMT 3
"Jeg ved det... men jeg har heller ikke tænkt mig at lade ham blive sammen med de to gamle." Han var stædig blevet stædig. Han brød sig ikke om de to, og hans arving skulle ikke være hos dem. Aldrig i livet. Eller hvad det nu var de havde nu. "Jeg ved bare ikke hvordan vi gør det... Vi kan ikke bare efterlade ham..."
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 23, 2009 19:55:41 GMT 3
Hun satte grænsen og rystede på hovedet. Nok var alt det her hendes skyld, men han skulle ikke putte Szuraims liv i fare. "Ryonell. Jeg lader dig ikke gå efter ham," hviskede hun og tog fat om Ryonells håndled. "Vi kan slå ham ihjel." Hun løftede langsomt ansigtet og hun havde blod striber i ansigtet. "Ser du hvordan det ender? Vi slår ham i hjel." Hun løftede den sidste pige op og kiggede ned på hende. "De er som os. Derfor angriber vi ikke."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 23, 2009 20:32:56 GMT 3
"Jeg har ikke tænkt mig at dræbe min søn," sagde han fast. "Jeg kunne ikke finde på det." Han fik pludselig et underligt, sørgmodigt udtryk i ansigtet. "Jeg skal også have snakket med Eremi..." Han lukkede øjnene og trak vejret dybt ind, inden han begyndte at gå. "Vi starter med at gå hen til Jhanin. Så finder vi ud af resten."
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 23, 2009 20:58:25 GMT 3
Hun bed sig i læben og kiggede på ham. "Jeg brækkede Jhanins ben." Forsigtigt lagde hun pigen over i Ryonells anden arm så han holdte dem begge. "Jeg duer ikke til at være vampyr. Jeg gør bare mere skade end gavn." Hun vendte ryggen til ham og betragtede liget. "Bare gå tilbage til ham." Hun løftede liget op og væmmes over sig selv. Hun var et monster. Hvis hun ikke havde været så egoistisk, ville hun have levet normalt måske.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 23, 2009 21:07:04 GMT 3
"Du går med mig," sagde Ryonell bestemt til hende og kiggede på sin datter. Vidste ikke hvordan man skulle holde hende. Var det forskel på piger og drenge der? "Jeg tabte dem, tidligere," mumlede han og holdt hårdere fat i pigen. "Hvad gør man med en pige?" Man måtte sige han tog det meget pænt. Han gik afsted mod Jhanin, stadig, med lange, hurtige skridt. Ikke helt løb, men alligevel meget hurtigt i menneskestandard.
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 23, 2009 21:24:39 GMT 3
Hun lagde liget over skulder og kiggede kort på Ryonell. Smilede svagt og gik en anden vej. Hun kunne høre vand og fulgte lyden af det, indtil hun stødte på en flod. Hun begravede på ingen tid manden i jorden, smed den i forvejen ødelagte kjole og sprang i vandet. Bemærkede at hun allerede lignede sig selv fra før graviditeten. Hun havde ingen problemer med den stærke strøm eller bølgerne og hun frøs næsten ikke.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 23, 2009 21:32:57 GMT 3
Ryonell kiggede ikke på hende, hans tanker for koncentrerede om hans lille flagermuseven. Han havde stadig sine døtre i favnen, men tabte dem begge endnu en gang da han kom ud for den lugt Shinee ikke havde kunnet stå imod. Tankerne forlod ham, og han gik på jagt. Der var flere end der havde været for hende... En gruppe. Og hvis Ryonell før havde ment menneskeliv ubetydelige, så var det intet imod nu.
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 23, 2009 21:54:08 GMT 3
Hun svømmede med strømmen og rejste sig først efter et stykke tid. Vandrede igennem skoven uden at tage sig af vinden der strøg sig blidt om hendes krop. Hun stoppede op og trak vejret dybt. Ryonell og fremmed lugt var ikke en god blanding. Hun gik langsomt i samme retning, og beskyldte sig selv for at elske Ryonell alt for højt. Hun kunne ikke engang holde sig væk når det var en god idé at holde sig væk.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 23, 2009 22:05:49 GMT 3
Ryonell dræbte to af menneskerne hurtigt og efterlod dem bag sig da han bevægede sig over mod de tre sidste, to mænd og en kvinde. Kvinden skreg øresønderivende over ham, og hans enlige øje rettedes mod hende. En af mændene stilte sig imellem ham og kvinden, og selvom han ikke havde været vampyr, ville tanken om at manden måske elskede hende på sammen måde som han elskede Shinee aldrig slå ham.
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 23, 2009 22:19:19 GMT 3
Hun trådte ind i lysningen og lagde hovedet på skrå. Synet af Ryonell skræmte hende ikke. Gjorde hende ikke bange, men derimod... noget andet. Hun gik hen til ham, stillede sig tæt op af hans ryg, opmærksom og parat hvis han skulle angribe hende. Han havde dræbt flere end den ene hun havde slået ihjel, men alligevel vidste hun ikke om han skulle dræbe flere. Og hun var bange for at han skulle blive sur hvis hun stoppede ham.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 23, 2009 23:04:49 GMT 3
Ryonell sprang på kvinden først, og selvom manden gjorde et alvorligt forsøg på at stoppe ham. Kvinden døde uden manden kunne forhindre det, og Ryonell vendte sig mod ham og dræbte ham også. Han var ikke tørstig mere, men han ønskede at dræbe dem. Så han dræbte dem, uden problem, og vendte sig om for at dræbe hende også. Fordi hun var der. Så genkendte han hende og slappede af. Og bandede så højlydt da han opdagede, at han havde tabt børnene.
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 25, 2009 19:21:06 GMT 3
Hun gik hen til ham, halvt forsvundet i tanker, halvt overbevist om at de børn kunne overleve alt og kyssede forsigtigt Ryonell på munden. Hun kunne ikke lade være, selv om hun stadig følte sig skyldig og allerhelst ville kaste sig ud fra en klippe, men det var fristende.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 25, 2009 19:28:32 GMT 3
Ryonell stivnede da hun kom hen til ham, men smilede så under hendes læber og kyssede igen. Det var vidst noget de havde gjort alt for lidt da de var mennesker, i hvert fald føltes det bedre nu. Stærkere. Han trak sig fra hende igen, alt for hurtigt, og så ned på sine to, nye børn. "Hvorfor er det piger?" spurgte han.
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 25, 2009 19:40:03 GMT 3
Hun tog sig sammen for ikke at kysse ham igen og kiggede ned. "Fordi... Det aner jeg ikke. Det tror jeg ikke rigtig selv at man kan vælge." Hun spidsede munden og tænkte sig om. Hun anede stadig intet om det med børn og hvordan de voksede inde i maven. "Men det der er piger." hun rynkede panden og løftede et øjenbryn.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 25, 2009 20:24:15 GMT 3
Ryonell rynkede næsen. Piger. Hvorfor lige piger?! Hvorfor ikke drenge? Drenge var lette at have med at gøre. Piger! "Vi skal have fat i Szum," sagde han stædigt, men så så op på hende. Han tog et halvt skridt frem, tog armene om hende og kyssede hende dybt og kærligt. På en måde, han aldrig før havde gjort.
|
|
[/URL]
