|
|
Post by Shinee on Nov 22, 2009 19:59:26 GMT 3
Shin rørte sig ikke ud af stedet, i noget hun selv følte var flere timer. Men alligevel registrerede hun Jhanin, hun vidste bare ikke hvem, hvad det var og mærkede noget løbe i gennem kroppen. På sekundet var hun oppe og stå og skubbede Jhanin hårdt væk fra sig. Smerten var væk. Hun rystede. Hendes hænder rystede. Hun var bange. Skrækslagen.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 22, 2009 20:15:26 GMT 3
Ryonell stirrede efter Jhanin, der fløj gennem luften og endte sin tur med at kurre hen af jorden og hamre ind i et træ. Ryonell mistede nu enhver tvivl om, om det virkelig VAR Jhanin. Den skingre, klagende lyd, som hans flagermus var kendt for at lave når han var ked af det gled ud mellem drengens læber. Ryonell flyttede endelig blikket mod Shinee, og han tabte begge sine børn i overraskelse, da han blev revet tilbage til livet. Shinee... "Shi... Shinee..." Hvad skulle han gøre? Han kunne ikke gøre noget. Han kunne ikke engang flytte blikket til sine to, nye børn. Han var bange. Hvorfor, kunne han ikke forstå. Men han var selv meget bange. Han forsøgte at bevæge sig, og det blev kun en lille bevægelse mod hendes ansigt. Han kunne ikke nå, og han kunne ikke få sig selv til at bevæge sig. Så strejfede hans tunge hans fortænder, og ham mærkede sine nye hjørnetænder. Åh... NEJ! Han skød sig fra hende, skød sig fra sine børn. Vampyr... VAMPYR! Hvordan...?! NEJ!
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 22, 2009 20:24:27 GMT 3
Hun turde ikke trække vejret og stirrede på børnene der blev ved med at falde. Hun vidste at han havde indset det. Og hun vidste at hun aldrig ville blive tilgivet for det. Hun sank sammen ved siden af børnene, havde bevæget sig igen med den ubehagelige fart og turde ikke kigge op. Hun ville aldrig kigge op igen. Det var hendes skyld... Hendes fejl.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 22, 2009 20:38:26 GMT 3
"FOR FANDEN I HELVED, HVAD HAR JEG DOG GJORT?!" råbte Ryonell og hamrede hånden ind i det træ han var stødt ind i. Jhanin reagerede, ønskede at komme hen til den ene af dem og nulre dem i håret og gøre dem glade, men han kunne ikke komme op at stå. Han hang surt med hovedet, hans ene ben brækket og begge hans arme også.
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 22, 2009 20:45:20 GMT 3
Hun trak vejret i små stød og løftede den ene pige op. Tøsen stirrede nervøst op og Shin bemærkede de spidser der allerede stak igennem pigens gummer. "Ryonell.... Du har ikke gjort noget..." Shinees stemme var helt lav, men hun var sikker på at han hørte det. Hun samlede den anden pige op og holdte blikket i jorden. "Det min skyld." Hendes stemme var næsten uigenkendelig af følelserne i den. Skræk, skyld...
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 22, 2009 20:51:07 GMT 3
"Jeg kunne ikke redde dig, og nu er du... Nu er vi..." Jhanin afbrød Ryonell med endnu en klagende lyd, bare for at minde om at han var fanget. "HOLD DIN KÆFT!" hvæste mørkedæmonsvampyren, og Jhanin skreg endnu højere. Dårlig samvittighed plagede pludselig Ryonell, endnu dybere end den han følte overfor Shinee. Han havde trods alt kendt Jhanin altid.
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 22, 2009 21:10:04 GMT 3
Shin rystede på hovedet og kiggede kort på Jhanin ud af øjenkrogen. "Jhanin... undskyld..." hun havde vel brækket hans ben... "Undskyld... til jer begge. Jeg tror... jeg rodede jer ud i det hele."
Og hun var væk. Hun kunne ikke mere. Hvis ikke det var fordi at hun havde to børn i favnen, så ville hun havde kastet sig selv ud fra et virkelig højt sted. Det var kun dem der forhindrede hende i det. "Shhhh..." De genkendte hendes stemme og tav begge to.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 22, 2009 21:18:29 GMT 3
"Du gjorde ikke noget," sagde Ryonell og rejste sig for at følge efter hende, men Jhanin overdøvede hans ord og forvirrede ham med endnu en klagen. Så holdt han pludselig mund og forsøgte at rejse sig, men måtte opgive og lavede nogle pibende lyde.
"Jeg kan høre nogen," sagde han og bevægede søgende hovedet fra side til side for at finde ud af, hvad det var. "Det er en... dæmon af en art." Han lagde hovedet på skrå, og Ryonell så uforstående på ham. Indtil en underlig lugt ramte ham, og han mærkede en trang til at spring frem og bide nogen. Han virrede med hovedet, tvang sig til at tage sig sammen. Shinee!
"Jeg kommer tilbage efter dig!" sagde han til sit dyr og forsvandt efter hende. Jhanin trak på skulderne.
"Jeg overlever. Vente, vente, vente."
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 22, 2009 21:31:54 GMT 3
Shin koncentrerede sig og var overrasket og halvt optændt af spænding over følelsen af at løbe. Hun vidste at det gik hurtigere end hun nogensinde havde løbet før, og alligevel bevægede alt sig frygtelig langsomt. Hun var forvirret, men ikke tryg. Hun dukkede sig og snurrede rundt og sprang opad. Pludselig var der noget foran hende. Hendes øjne var store af chok over denne viden, for hun kunne ikke se nogen. Men der var en... Hun skar ansigt og prøvede at stoppe sig selv for at følge efter lugten. Det lykkes ikke.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 22, 2009 21:37:41 GMT 3
Ryonell løb afsted efter hende, forsøgte at ikke at følge de lugte, der var. Hans instinkter ville have ham til at jage, men det var ikke, hvad han ønskede. Shinee. Hun og børn var førsteprioritet. Eller også kom Jhanin først, men var ikke i risiko for at miste. Han løb afsted så hurtigt han kunne, uden at lægge mærke til forskellien på farten.
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 22, 2009 21:47:29 GMT 3
Hun stod foran en mand. Han var ikke særlig gammel, og kiggede overrasket på hende. Hun lagde pigerne fra sig og prøvede at få styr på sit jagt instinkt. Ikke muligt. Hun strøg hånden igennem håret og kiggede på ham. Hendes øjne var pludselig lystne og farlige. "Hva...?!" Han nåede ikke at sige mere, for hun stod helt tæt op af ham og hendes tænder sad i hans hals. Hendes hænder rystede og hun holdte manden fast. En af pigerne kaldte på hende.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 22, 2009 22:07:00 GMT 3
Ryonell fortsatte med at løbe, tvang Shinee til at være det eneste, han tænkte på. Han fangede lugten af blod, lod den gå igen og fangede så lugten af noget friskt blod, blandet med hendes lugt. Han sukkede lettet da han nåede hende, og blev så grebet af vildt lyst til at... hjælpe hende med drabet. Men han var hende bytte og hende ret. I stedet tog han den ene pige op og forsøgte at få den anden med også.
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 22, 2009 22:29:43 GMT 3
Shinee gispede og slap manden. Hun turde ikke se på ham eller på sig selv, for hun kunne mærke blodet på sine hænder. "Ryonell... Jeg er bange. Det er min skyld..." Hun turde ikke vende sig i mod Ryonell, stadig overbevist om at han bare ville slå hende ihjel. "Jeg har rodet jer ud i det her... Jeg..." Hun kunne finde hundrede grunde for at alt var hendes skyld.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 22, 2009 22:35:47 GMT 3
"Jeg kunne ikke redde dig, Shinee. Det er min skyld, ikke din." Han så opgivende på den sidste pige. Hvordan skulle han dog kunne få hende op? Han sukkede opgivende og skævede til Shinee, og skylden brændte i ham. For helved, hvad var han dog skyld i?! "Vi... kan ikke lade Szum være hos de gamle," mumlede han så. "Og jeg skylder Jhanin at få ham rask, ligesom han skylder mig nogle svar."
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 22, 2009 22:56:32 GMT 3
"Vi kan ikke røre Szum." Hendes blik blev tomt. "Det var mig der stak af..." Hun rystede op hovedet og sank sammen. "Vi kan ikke røre Szum, Ryo. Han er ikke som os..." Hun dækkede ansigtet med hænderne og prøvede at vende sig om. "Vi kan ikke røre ham uden at skade ham." Hendes ansigt kunne ikke udtrykke smerten, da hun forsøgte at møde hans blik.
|
|
[/URL]