|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 14, 2009 23:42:51 GMT 3
En djævel kom flydende og landede på en afsats over dem, og et lille smil viste sig på hans ansigt. "Åh, der er en der ikke kunne gøre sit arbejde," sagde han og fejede med kappen. "Sikke en skuffelse." Det var en tiltalende stemme der kom ud af hans mund, og Aijou så op på ham med et ængsteligt ansigtsudtryk.
"Djævle kan ikke vinde over dødsengle hvis de er alene," sagde Aijou, men gjorde ingen mine til kamp. Selvom han skulle dræbe denne, hvis han skulle følge sine ordre.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Dec 14, 2009 23:57:14 GMT 3
V trådte lidt tilbage. Han havde intet at gøre med djævlen eller dødsenglen, og Aijou kunne garanteret dræbe ham uden større problemer. For som han selv sagde, djævle var stærkere i flertal.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 15, 2009 0:03:07 GMT 3
"Det plejer ikke at være et problem for mig," sagde djævlen og så over på V. Aijou fornemmede magi blive brugt, men han forstod ikke hvad der skete. "Du, hans ven... dræb ham." Han pegede på Aijou, og ufrivilligt begyndte halvelveren at bevæge sig. Djævlen smilede til Aijou "Man kan kun forvente af en djævel at han snyder."
Aijou bakkede. Ikke om han, helt bevidst, ville dræbe en uskyldig. Han vidste bare ikke hvordan han skulle klare det uden at skade den anden. Dræb djævlen først... Men det ville være svært.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Dec 15, 2009 0:22:34 GMT 3
Halvelverens ansigt viste ingen følelser, men man kunne forstille sig, at et eller andet sted måtte han syde at raseri, hvis det da ikke var gået op for ham, at han var på vej til at dræbe en... En.. Bekendt. Altid bekendte, aldrig venner. Sjældent venner.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 19, 2009 20:36:11 GMT 3
Djævlen lo og sendte V springende på Aijou, men stoppede ham i springet og smilede bredere. Andre djævle var kommet, og Aijou havde også opdaget dem. De var endnu ikke i syne, men meget tæt på at komme det. "Åh, ved alle GUDER hvor er jeg heldig!" sagde djævlen og lod sig falde ned mod Aijou netop som ti andre djævle gjorde det sammen. En djævel angreb aldrig alene.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Dec 20, 2009 0:02:11 GMT 3
"Ja, lad os holde en fest," mumlede V sarkastisk, og rystede lidt på hovedet, for at komme til sig selv. Han havde vidst ikke lidt nogen form for skade. Så skulle djævlene vel bare nedlægges... Han vidste ikke, om dolke var det ultimative våben, men det var hvad han havde i nærheden. Djævlene var gået løs på Aijou. Det var trods alt den største trussel.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 20, 2009 13:12:16 GMT 3
Aijou havde lyst til at bakke, men vidste ikke hvor han kunne bakke hen. Ligemeget hvad, så var flugt ikke en mulighed. Det var en kamp på liv og død, intet mindre end det. Man kunne altid forvente af en djævel at snyde. Hurtigt jog han sværdet mod den første djævel der nåede ham, og for første gang i sit liv lavede han en ren misser. Ikke engang et lille strejf. På en eller anden måde havde djævlen bakket, sikkert med hjælp fra de andre. Han slog efter den næste, men det samme skete, og efter deres ansigtsudtryk kunne han se, at han allerede nu var stærkere end de havde ønsket. Selvom han ikke kunne ramme, kunne han holde dem væk.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Dec 20, 2009 21:17:13 GMT 3
V sneg sig ind på djævlene, imens de stod med ryggen til. Han følte sig ikke lige frem udspekuleret, men der var ikke rigtig andet at stille op. Det bedste ville være at få dem splittet ad, eller i hvert fald bare få afskåret en af dem fra de andre. Han sendte en dolk afsted mod en af djævlene, der stod med ryggen til.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 20, 2009 21:22:42 GMT 3
En af de andre djævle havde set kniven komme flyvende mod den anden, og offeret trak sig til side og grinede udspekuleret til V, inden han igen vendte sig om mod Aijou. Denne stod med store problemer, ude af stand til at ramme. Men de kunne ikke angribe ham, og derfor var det vel fint nok. Ingen havde overtaget, så det kunne lige så godt vende sig til hans fordel. På en pludselig indskydelse fór han i vejret, og djævlene fulgte ham. Men luften var et element han aldrig havde tabt i.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Dec 20, 2009 22:41:10 GMT 3
V sukkede lidt, da de satte af, og fløj op i luften. Der kunne han ikke så godt følge med. I stedet fandt han en forholdsvis stor sten og sætte sig på, så han kunne betragte sceneriet. Djævlene flokkedes omkring Aijou, og huggede ud efter ham, alle sammen på en gang.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 20, 2009 22:44:19 GMT 3
Aijou undveg ved at dykke, vendte rundt og huggede efter en ny djævel, den der var nærmest. Denne gang lykkedes det ham at snitte den, men ikke engang dybt nok til at bringe blod. Djævlene fór mod ham, men denne gang gik han opad, og det lignede mere end dans i luften end kamp. Han fløj og undveg, og djævlene fulgte ham så tæt de kunne. Men han var hurtigst.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Dec 20, 2009 22:51:08 GMT 3
V fandt det næsten fascinerende, som de dansede gennem luften, med dødsengle som centrum. Og klart den mest yndefulde af dem alle. Hvad man ikke lige tænkte over var, at dette var en dødbringende kamp, der faktisk virkede forholdsvis lige, selvom V troede på, at det ville falde til Aijous fordel. Den djævel der var blevet snittet syntes at komme ud af balance et kort øjeblik, så vidt han kunne bedømme, men fulgte trop med de andre kort efter, for hurtigt til at han kunne bedømme, om han havde set rigtigt.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 20, 2009 22:56:25 GMT 3
Aijou svang sig rundt, faldt ned mod jorden i et dødbringende dyk som djævlene fulgte. De faldt... og faldt... og faldt, og der begyndte at komme panik i djævlenes rækker. De fleste ville op, men nogle ville fortsætte dykket, og det endte med at to af dem blev tilbage da de andre slog fra. Netop da vendte Aijou sig, og selvom han endnu faldt, fik han gennemboret den enes mave og skåret den andens vinge. Han rettede op da de andre ikke kunne flyve, og gispede højlydt da hans sværdarm blev snittet af en høj, skarp sten. Han var kommet dødbringende tæt på jorden. Hurtigt skiftede han hånd og rejste sig op mod de andre. Den taktik ville ikke gå igen.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on Dec 20, 2009 23:19:33 GMT 3
V rejste sig for at gå hen til de djævle, der havde fulgt efter i dykket, en stor fejltagelse. De var begge i en elendig tilstand. Den ene var død, og den anden lå og bed sammen i smerte over den opskårede vinge. Han fandt en dolk frem og borede den gennem djævlens hjerte.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 20, 2009 23:25:59 GMT 3
Dansen var gået igang igen, vildere nu. Det var jo ikke rart at miste en kammerat, og to gjorde det blot endnu værre. Djævlene blev mere agressive, og mod alle forventninger og håb gjorde det dem blot stærkere. Det endte med at Aijou greb til magi, rakte hånden ud og sendte tog af dem mod jorden, skrigende af pludselig smerte. Der kom et underligt udtryk i dødsenglens øjne, en blanding af nydelse og forfærdelse, og han så op på de andre djævle. De havde kun mistet fire, selvom de to der var faldet endnu ikke var døde. Men de fire havde gjort dem så få at de ikke turde begynde et angreb. Deres problem var bare, at de ikke kunne trække sig igen.
|
|
