Happyhappy

[V Baleckali]

V var begyndt at nynne en tilfældig melodi, og prøvede at drikke samtidig med at han nynnede. Hans fødder trommede mod gulvet, en rytme der nogenlunde passede til melodien, og folk begyndte at stirre på ham. Det var støjende i tavsheden, og uhyggeligt muntert i forhold til stemningen.

[Aijou Ishi]

Aijou sippede stadig til sin øl, uvidende om at han var ved at miste kontrollen over sig selv. Han mærkede stadig ikke beruselsen i andet end at han begyndte at føle sig meget glad i forhold til sit normale humør. Han sad lidt og smilede og sippede lidt mere øl i sig og ventede. På hvad vidste han ikke selv, men det var blot på det tidspunkt hvor en eller anden lavede den fejl der ville få ham til at miste al kontrol og gå berserk.

[V Baleckali]

V bemærkede, at den lille fyr rent faktisk smilede. Smilede!? Øl gjorde underværker.. Han forsøgte at huske, hvornår han sidst havde set dødsenglen smile, men kunne ikke komme i tanke om noget tidspunkt. Han plejede altid at se trist ud.

[Aijou Ishi]

Aijou begyndte at nynne med til Vs musik og lukkede de snart fuldkomment sorte øjne mens han rokkede til deres 'musik'. Folk stirrede på dem, og imens afsøgte Kerai området for tristhed. Og der var en forfærdelig masse tristhed i denne by. Og hvilken som helst anden by. Der var lige så megen glæde, men glæden ignorerede Kerai mens han sugede sin nydelse og andres smerte til sig, og hans udstråling blev værre og værre.

[Sillena af Mithri]

Flere forlod kroen, der iblandt gruppen på tre, der ellers lige var kommet. De stirrede alle sammen efter dødsenglen, imens de gik ud, og fandt ham forfærdeligt skræmmende. V vidste heller ikke helt, hvad han skulle mene om det, men blev siddende og nynnede forsat videre.
Kroværten kom over til Aijou, og så lidt tøvende ud, før han prikkede lidt på dødsenglens skulder. "Undskyld, men mine kunder bliver altså skræmt væk..." begyndte han usikkert.

[Aijou Ishi]

"Jeg har ikke lyst til at danse efter et menneskes regler," sagde Kerai, og stemmen var hæs og fjendtlig på en ikke særlig Aijou-agtig måde. Kerai åbnede øjnene, og der var kun en meget tynd, hvis kant af de unaturligt opspilede pupiler. "Hvis du har lyst til at danse efter mit sværd skal du bare blive stående der. Du kommer ikke til at danse længe."

[V Baleckali]

"Æh.." sagde kroværten. "Jeg tror ikke, at jeg gjorde det helt klart.. Du bliver nødt til at gå nu, hvis du vil være så venlig," forsøgte han igen.
V kunne ikke genkende Aijou. Det lignede ham bestemt ikke at true andre, og normalt ville han bare være gået ud uden brok. Så meget havde han da forstået om ham.

[Aijou Ishi]

"Problemet er når folk ikke lytter," mumlede Kerai og rejste sig. Elegant som han var født tog han et halvt skridt og huggede - uden nogen nåede at opdage hvor sværdet kom fra. Det borede sig ind i mandens arm. "Jeg er hvor jeg vil, og jeg vil være her. Giv mig endnu et krus." Kroværtens frygt var frydefuld, og da Kerai ikke havde øjnene lukket denne gang kunne man se hvordan mørket udvidede sig endnu en tak og øjnene blev helt sorte.

[V Baleckali]

Kroværten skreg højt, og hastede hen for at hente et nyt krus øl, da han ikke turde andet. En anden rejste sig fra sin stol, sikkert en der var gode venner med kroværten. "Hey, lad ham være, han sagde jo lige til dig, du skulle smutte!" råbte han. Tavshed.
V ærgede sig lidt over, at Aijous våben var et sværd. Der kunne jo komme et helt fint slagsmål ud af det her.

[Aijou Ishi]

Uden at bevæge kroppen det mindste betragtede Kerai manden vurderende. Det kunne ikke ses, da iris, pupil og cornea var sorte. Det var umuligt så meget som at fornemme hvilken vej han kiggede, og han lukkede øjnene og satte sig ned igen. Denne mand var ikke engang tæt på at blive en trussel.

[V Baleckali]

Kroværten kom hen til bordet med et krus øl, og blod drypepde ned på gulvet, hvor han gik. Han stønnede forfærdet over smerten, og smuttede ud i et baglokale. "Prille!" råbte han. "Prille, du bliver nødt til lige at tage over et stykke tid!"
Lidt efter kom der en kraftig dame, med et tvært udtryk i ansigtet, ud i krostuen og lagde armene over kors, imens hun stirrede bebrejdende rundt. "Hvem gjorde det ved min nuttergøj?" spurgte hun.
V spekulerede på, om kvindemennesket var direkte tåbelig. Var det ikke rimelig let at se? Der var blodspor hele vejen over til deres bord. Mere tydeligt blev det ikke.

[Aijou Ishi]

Kerai sad og suttede på sin øl mens han løftede hånden. Kvinden stirrede på ham et øjeblik inden dødsenglenbøjede håndleddet og pegede på V uden synligt at koncentrere sig om nogen af de i nærheden. Hans øjne var lukkede, men han brugte sine evner til at fornemme alt og alles positioner og humør.

[V Baleckali]

Kvinden så endnu mere vred ud. "Tænkte jeg det ikke nok!" smældede hun, og gik over mod deres bord. V rullede med øjnene. Nej nej, det kunne umuligt være lille, uskyldige Aijou. Og der var ingen, der vågede at sige sandheden, for dødsenglen var for skræmmende. Kvinden stod nu foran ham, og V mødte hendes øjne uden større bekymring.
"Det var nu ikke mig der gjorde det," sagde han i et provokerende tonefald. Hun ville ikke tro ham alligevel.

[Aijou Ishi]

Kerai gjorde ikke det mindste for at skjule sit smil, men på grund af kruset der lå foran hans mund var det alligevel ikke tydeligt for kvinden. Han havde stadig øjnene lukkede mens han gennem sine evner betragtede hver mand i stuen. De fleste frygtede ham, men der var alligevel mange, der hadede. Frygten kunne han bruge til meget. Hadet var desværre djævlenes afdeling.

[V Baleckali]

V rejste sig op, og stolens skraben mod gulvet lød støjende, når der var så stille, som der nu var. Han tårnede op over den kraftige kvinde, men det lod nu ikke til at skræmme hende. Ikke fordi han havde regnet med det. Han bukkede med et ironisk glimt i øjnene, og vinkede kort til Aijou. "Vi ses senere, dødsengel. Du har nogle interessante karakterskift." Han forlod kroen, og trådte ud på gaden.