|
|
Post by V Baleckali on May 10, 2010 20:31:36 GMT 3
V bemærkede, at Aijou aldrig nogensinde svarede igen. Han rystede lidt på hovedet. Det ville aldrig falde ham selv ind, at give folk ret i, at han var underlig. De havde fået en skarp bemærkning, eller måske et slag i hovedet, hvis han kedede sig rigtig meget. Så bundede han kruset, og sukkede veltilfredst. "Tak for øl," sagde han og strakte benene under bordet.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on May 10, 2010 20:37:22 GMT 3
Aijou trak på skulderne og sendte servitricen et blik, og lod et kort øjebliks øjenkontakt komme ind over det. Hun forstod ham, selvom han selv krympede sig svagt da han mødte hendes brune øjne. Hun gik ud efter mere øl. Han havde penge til... et par krus mere, i det mindste. Han kendte ikke det præcise antal mønter han havde, men det var vidst nogenlunde hvad han havde råd til.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on May 10, 2010 20:54:03 GMT 3
V indså, at han havde gættet helt rigtig. Aijou ville blive ved med at købe øl til ham. Måske skulle han sige noget... Han så på servitricen, der kom gående med en øl mere. Og dog. Ikke lige nu i hvert fald. "Skal du så lave noget spændende imorgen?" spurgte han dødsenglen.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on May 10, 2010 20:58:05 GMT 3
"Jeg har ingen planer," svarede Aijou uden at se V i øjnene. Skulle han spørge igen? Det ville ikke være uforskammet, ville det? Nej, det ville det ikke. Forhåbentligt. "Skal... Skal du noget?" Selvom det var bestemt at der ikke var noget problem i spørgsmålet, kunne han alligevel ikke tilbageholde den svage tøven.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on May 10, 2010 22:46:14 GMT 3
"Intet," svarede V. Han havde aldrig planer, men ventede bare på at et eller andet skulle ske. Som for eksempel at møde en mystisk fremmede, hvorefter hans ukendte halvbror pludselig dukker op midt i det hele, for så at blive slået ihjel af en dødsengel. Intet var så skønt som overraskelser. "Har jeg egentlig takket dig for at dræbe Haroon?"
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on May 10, 2010 22:53:00 GMT 3
"Kan jeg ikke huske," var dødsenglens svar mens han kiggede på folkene rundt omkring i krostuen. "Undskylder hvis jeg har været til besvær," mumlede han videre, selvom han nok nærmere havde været det omvendte. Spændende, og han havde endda lavet mad til V og købte ham øl lige nu! Selvom Aijou ikke havde penge til det...
|
|
|
|
Post by V Baleckali on May 11, 2010 15:56:06 GMT 3
V stirrede på Aijou som om det var en dårlig joke. Han var meget tæt på at komme med endnu en sarkastisk bemærkning, men nåede lige at stoppe sig selv. "Nej, du har slet ikke været til besvær!" Han kunne have sagt et eller andet sentimentalt som 'jeg er meget taknemmelig for, at jeg mødte dig' eller 'jeg nyder dit selskab', men det lå ikke rigtig til ham. Desuden var han slet ikke taknemmelig overhovedet.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on May 12, 2010 15:57:53 GMT 3
Det eneste den lille skikkelse var i stand til at gøre som svar var at nikke. Det ville have været forfærdeligt hvis han havde været til besvær, så han var blot glad. Han lod igen blikket glide over på de nærmeste, hvor nogle folk havde besluttet sig for at gå. Stemningen var alligevel død. Hvis kroværten opdagede hvis skyld det var ville de blive smidt ud.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on May 12, 2010 16:23:55 GMT 3
V fulgte de, der var på vej ud, med øjnene. Før i tiden ville han sikkert have ladet som om, at han også var på vej ud, og følge efter dem, for at se, om de havde noget, der var værd at stjæle. Og måske ville han også have gjort det, hvis det ikke var fordi, at Aijou sad her. Det hændte, at han stadig stjal, blot i ren og skær kedsomhed, eller fordi han kunne. "Har du et hjem?" spurgte han så dødsenglen, efter at have rettet opmærksomheden mod ham.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on May 12, 2010 16:30:21 GMT 3
"Jeg har et sted jeg kommer fra," sagde Aijou og skævede op til Vs ansigt. "Ved ikke om man kan kalde det et hjem... Min familie er der og alt det der, men..." Han trak på skulderne. "Jeg kommer meget langt væk fra." Ingen tvivl om det. Både hans ansigtstræk og hans væremåde passede ikke på et eneste af de fire lande.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on May 12, 2010 16:41:22 GMT 3
"Nej, det er vist ikke et hjem. Hvis det ligger langt væk, er du der sjældent, ikke?" V spekulerede over, hvor Aijou kom fra. Men han kendte ikke andre lande end de fire, og han troede ikke rigtig på himmel og helvede. Og hvad der nu ellers var af den slags.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on May 13, 2010 15:49:10 GMT 3
"Det er meget længe siden jeg sidst var der, jo," svarede han. "Og har ikke set min familie endnu længere. Vi kommer ikke så godt ud af det med hinanden..." Svært at tro på, når nu han var så fjelig overfor alle. Han kunne ikke huske hvor meget han havde fortalt halvelveren om sig selv tidligere... Han vidste vist ikke om V kendte hans art.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on May 14, 2010 9:47:27 GMT 3
V grinede kort. "Det skal du ikke være så ked af, Aijou," sagde han. "Jeg kommer sgu heller ikke så godt ud af det med min familie.. Eller... De er jo så døde, så nu går det rigtig godt." Han klappede opmuntrende Aijou på skulderen, lykkeligt uvidende om at Hilda var et medlem af familien. Egentlig var det lidt svært at tro, at Aijou ikke havde styr på familieting. Det måtte vel ikke være så svært, når han var så.. Ja, et eller andet.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on May 14, 2010 9:53:47 GMT 3
"Døden er ikke noget at være begejstret for," mumlede Aijou, så svagt at han ikke var sikker på om V kunne hører ham. Eller om det var meningen at V skulle høre ham. Det var han ikke sikker på, for det var jo nærmest en irettesættelse. Desuden elskede Aijou sin familie... Men det var ikke overraskende, selvom de fleste af dem var nogle... Jah, idioter.
|
|
|
|
Post by V Baleckali on May 14, 2010 10:03:19 GMT 3
V havde god hørelse, og kunne lige akkurat høre ham, men kommenterede det ikke. Døden var bestemt noget at være begejstret for. Det var en let løsning på et stort problem, som for eksempel hvis der var folk man ikke brød sig om, eller for ikke selv at dø af kedsomhed. Han bemærkede ikke tavsheden i mellem dem, og havde ikke rigtig noget, han ville spørge dødsenglen om.
|
|
