|
Post by V Baleckali on Dec 20, 2009 23:38:46 GMT 3
V styrtede rundt til de faldne, for at slå dem helt ihjel. Det var begyndt at tynge ud i djævle, tænkte han grinende. Et øjeblik spekulerede han på, om han ville sørge over Aijous død, hvis det skulle gå så vidt. Ja, afgjorde han. Det ville være virkelig ærgeligt, hvis den anden døde, for så kunne han ikke rigtig komme op fra kløften igen, medmindre djævlene var blevet elskværdige.
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 20, 2009 23:44:03 GMT 3
De to parter stod helt stille i luften og betragtede hinanden afventende, som om de var lige. Aijou så dog sørgeligt alene ud, men pludselig svang den første djævel sig frem med et krigsbrøl. De andre fulgte ikke med, åbenbart for bange for Aijou til at gøre det, og djævlens hoved ramte jorden før kroppen gjorde det. Aijou så op på dem igen. De stod lidt endnu, men vendte sig så for at daffe af. Lydløst fløj han hen til ham, og med få, hurtige slag var også de djævle døde. Han sank langsomt ned til jorden.
|
|
|
Post by V Baleckali on Dec 21, 2009 20:34:44 GMT 3
V kunne se de tunge kroppe komme hvirvlende mod jorden, landede alle med et bump. Han så op på dødsenglen, der langsomt kom dalende ned fra himlen. "Det gik vel helt godt?" kommenterede han med et svagt smil. Hvor var Aijou egentlig lille.
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 21, 2009 20:45:57 GMT 3
"Det tog... længere tid end det skulle," mumlede Aijou, mens endnu nogle liv og minder spærrede hans tankegang. Han rystede på hovedet, forsøgte at klare det, men der skete ikke noget. For mange sjæle var dræbt på en gang, og det endte med at han opgav at holde styr på dem. Det eneste, han havde, var deres navne.
|
|
|
Post by V Baleckali on Dec 21, 2009 21:04:45 GMT 3
Aijou så meget koncentreret ud over et eller andet, men V kunne ikke regne ud hvad det var. "Det er jo ikke hver dag man kan dræbe på et par sekunder," bemærkede han. "Men du har dræbt rimelig mange idag, er du klar over det?"
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 21, 2009 23:13:24 GMT 3
"Har jeg?" spurgte Aijou og så V i øjnene et kort øjeblik. Han spærrede forskrækket øjnene op og så ned, bange for Vs reaktion på det. Han prøvede at tænke på noget andet og talte i hovedet. Der var... Tolv djævle. Så var der Aucun og Haroon. Fjorten. "Det er ikke så slemt." Han havde engang i mellem, ved et uheld, dræbt femten-tyve-tredve stykker på få sekunder. Han rystede på hovedet. "Nej, det er faktisk slet ikke så slemt idag."
|
|
|
Post by V Baleckali on Dec 21, 2009 23:52:09 GMT 3
V kunne ikke lade være med at grine. "Nej, nej, kun fjorten personer idag. Super godt Aijou." Han skulle til at klappe ham på skulderen, men besluttede sig for at det ville være knapt så smart. Dødsenglen havde reflekser der var hurtigere end lysets hastighed.
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 22, 2009 23:39:32 GMT 3
"Jeg har gjort værre," mumlede han, og vidste ikke hvorfor det røg ud af ham. Han rystede på hovedet. "Skal vi ikke bare gå videre?" Han så op efter de forsvindende sjæle, der rejste sig gennem kløften for at finde en, der kunne lede dem... hvorhen de nu skulle. Han så ned, angsten tydelig i hans øjne. Det var den død han frygtede, den uvished der lå, for ham, omkring englenes og djævlenes skæbne.
|
|
|
Post by V Baleckali on Dec 23, 2009 1:13:26 GMT 3
V nikkede. "Jo, lad os det," svarede han. Han så lidt rundt i kløften, fulgte den udtørrede flod med øjnene. "Jeg tror ikke, der er mere at se hernede. Måske skulle vi flyve op igen?" Han tørrede blodet fra dolken af i ærmet, og gemte den væk igen.
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Dec 24, 2009 1:26:03 GMT 3
Aijou nikkede og gik over til V igen. Med en sikker bevægelse tog han armen om livet på halvelveren og fløj op igen. Skoven var der stadig omkring dem, stor, grønne træer med løvblade og store, tykke stammer. Han så sig om hurtigt igen, og derefter over mod kløftens anden side. Landsbyen var ikke længere i sigte.
|
|
|
Post by V Baleckali on Dec 24, 2009 1:46:21 GMT 3
V blev næsten helt skuffet, da han fik fast grund under fødderne igen, og han skyndte sig at trække sig fri af Aijou. Han så lidt rundt mellem træerne. "Hvad så nu? Skal vi så bare forsætte tilbage, eller hvad?" Han hævede et øjenbryn.
|
|
|
Post by Aijou Ishi on May 9, 2010 0:41:35 GMT 3
Aijou nikkede tavst og lod hurtigt blikket glide ind mellem træerne og op forbi Vs ansigtsudtryk, inden det igen faldt. Igen blev vingerne gemt væk. "Hvilken vej?" spurgte han, for han kunne jo ikke bestemme noget af den slags hvis der var andre i nærheden... Hans blik gled ned på kløften igen. "Skal vi søge mod byer eller holde os fra dem?" Måske skulle de ikke engang rejse sammen...
|
|
|
Post by V Baleckali on May 9, 2010 0:51:23 GMT 3
"Søge mod byer selvfølgelig," svarede V, som om det næsten gav sig selv. I byer var der kroer og øl, imens der intet skete, hvis de søgte udenom dem. Og dog... Der kunne næppe ske 'ingenting' i Aijous selskab. Man burde mindst forvente et par dødsfald som et minimum. Desværre var Aijou ikke den festlige type, så vidt V havde erfarret ved brylluppet. Og sikke et kaos af et bryllup..
|
|
|
Post by Aijou Ishi on May 9, 2010 0:57:03 GMT 3
Der gik kun kort tid før Aijou nikkede, ude af stand til at sige nej. Derefter lukkede han øjnene, trak vejret dybt og lyttede. Han fangede både lyden og lugten af en by. Han så på Vs ansigt uden at lade blikket så meget som nærme sig den andens øjne. "Der er en by mod sydøst herfra. Den er lidt stor, men langt fra som Jabull. Skal vi... Tage derhen?"
|
|
|
Post by V Baleckali on May 9, 2010 1:04:52 GMT 3
V rullede med øjnene. Hvad var nu det for et dumt spørgsmål? Var det ikke ret oplagt at tage til den nærmeste by, når han lige havde sagt, at de skulle finde en by? "Nej, jeg synes vi skal tage den næste by igen," svarede han sarkastisk. "Eller byen efter den!"
|
|