|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 11, 2009 20:19:42 GMT 3
"Så tager vi rundt," mumlede Aijou og smilede igen svagt op til ham uden at tænke over hans manglende sætning. Der var langt op til hans øjne. "Hvor var du på vej til, inden du mødte os?" fortsatte han så. De skulle vel gå et eller andet sted hen? Han ville ikke kunne lide at gå rundt uden at have nogen mening.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Nov 11, 2009 20:37:59 GMT 3
Dig. På vej til dig, tænkte han. Aucun lod være med at sige det højt, svarede i stedet noget andet, der heller ikke helt var løgn. "Jeg havde tænkt mig at forsætte gennem skoven, og se, hvad der gemte sig på den anden side, i mangel på bedre at tage mig til." De mørke øjne fokuserede på noget fremefter. "Har du været her før?"
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 11, 2009 20:44:18 GMT 3
Aijou trak på skulderne med et fjernt blik. "Jeg har været mange steder. Jeg er ikke i stand til at huske alle steder jeg har set..." Han så på Aucun igen, i øjnene endnu en gang, og læste noget han ikke kunne lide. Han så ned, der hvor det var meningen han skulle se. Hænderne, han våben eller våbenfører.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Nov 11, 2009 21:19:22 GMT 3
"Det er der sandsynligvis ingen der kan." Aucun fulgte blikket rundt mellem træerne. Træer i uendelighed. Skove var spændende og interesserante, mulige at fare vild i, og alligevel lette at gennemskue. De var ikke ligesom labyrinter, for skove endte aldrig blindt.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 14, 2009 13:13:22 GMT 3
"Der er nogen der kan. Men det er meget specielt. Jeg har kun... mødt to, der kunne huske alt de havde lavet. Nogensinde." Med 'mødt' mente han 'set ind i deres hoved', hvilket betød, at han havde dræbt dem. Han så ind i skoven omkring dem, hele tiden opmærksom på den anden. "Jeg håber maden var god," tilføjede han.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Nov 14, 2009 23:57:34 GMT 3
"Du må have mødt mange så. Det er så sjældne tilfælde, at de er umulige at finde." Aucun gik lidt i tavshed, tænkte over tingene, før han igen blev nærværende. "Undskyld.. Ja, maden smagte rigtig godt. Hvis alt andet går galt for dig, ville du blive en fremragende jæger."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 15, 2009 0:32:48 GMT 3
"Jeg har været meget rundt," mumlede han og så på Aucun igen. "Hvad har du af arbejde?" spurgte han, næsten uskyldigt. Det kunne være et slemt emne, og han var allerede igang med at finde frem til en løgn han kunne sende ud for at undgå at fortælle sandheden. Hvad var overbevisende? Hvis den anden brugte ordet omrejsende ville han nok begynde at blive mistroisk.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Nov 15, 2009 1:24:15 GMT 3
"Privat," svarede Aucun roligt, som om det var det mest normale at svare. Han kunne jo ikke fortælle dødsenglen, at han havde fået til opgave at slå ham ihjel. Det var et mistænkeligt svar, der kunne ligge alt bag det, men han fik det til at lyde som om, det ikke var noget særligt. "Hvad med dig?"
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 16, 2009 20:59:02 GMT 3
Aijou kiggede op og betragtede himlen. 'Privat'... hva ville det sige? Krybskytte, måske... Selvom det ikke virkede sandsynligt. Hvad andet var der han kunne være? Lejemorder... En bedre mulighed. Men hvorfor skulle han være her, så? Han havde ikke hørt den andens spørgsmål, hvilket nok var fint nok. Han havde bestemt sig til at lege danser, hvilket ikke var umuligt. Han bevægede sig mere yndefuldt end en balletdanser.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Nov 16, 2009 23:03:51 GMT 3
Aucun ventede lidt, uden at få svar. "Hvad med dig?" Gentog han så, ikke utålmodigt, bare en anelse højere end før. Han fulgte Aijous blik mod himlen, men tvivlede på, det var der dødsenglens opmærksomhed i virkeligheden var. Den var nok fjernere, et helt andet sted, på rejse gennem et tankehav, uendeligt som et liggende ottetal. "Altså... Med hensyn til arbejde."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 16, 2009 23:40:11 GMT 3
Aijou hørte det denne gang, og han rettede blikket mod jorden, og sorg lyste igen ud af ham, som om det var noget sørgeligt han var ved at sige. "Jeg er danser," sagde han, stadig let fjern, og lod hånden glide fraværende over den. Kærtegnende. Hånden faldt igen, og han lukkede øjnene et kort øjeblik. Jeg kunne gøre meget som danse, kom han frem til.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Nov 17, 2009 18:09:54 GMT 3
Aucun vidste ikke, om han ville tro på det, men han måtte indrømme, at det alligevel var en mulighed. Halvenglen, der sikkert stadig sad i hulen, vidste langt bedre. Det var de færreste dødsengle, der lige frem valgte at blive dansere, faktisk havde Haroon aldrig mødt nogle, men alt dette kunne Aucun ikke vide, fordi han ikke var i stand til andet end at gætte. "Omrejsende danser... Er det derfor du er så hurtig?"
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 17, 2009 18:15:01 GMT 3
Aijou trak på skulderne uden at se på ham. "Jeg har altid været sådan," sagde han. Hvilket var sandheden. Han havde altid været hurtigt, men aldrig stærk. Hans fysiske styrke lå under hans søskendes, selv de mindre. Hvad han ikke vidste var, at han havde oparbejdet den meget, så han rent faktisk var en smule stærkere end gennemsnittet.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Nov 17, 2009 18:35:21 GMT 3
Aucun tænkte lidt over det, nikkede så. Selvfølgelig. Fart var vel ikke lige noget, man hurtigt trænede sig op til. Det var muligt at blive hurtigere, men var man født langsom, var det umuligt at ændre bare sådan, som at knipse med fingrene. Han var begyndt at have større og større respekt for hans modstander, og vidste ikke, hvordan det skulle lade gøre at dræbe ham, udover at udnytte overraskelsesmomentet. "Hvor voksede du op henne?"
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 17, 2009 18:50:34 GMT 3
"Jeg er fra et land på den anden side af Neramores hav," mumlede han. Han tænkte hurtigt igennem hvor det passede, som han havde hørt om, og nåede frem til landet Egyrn. "Jeg er fra Egyrn, hvis du ved hvor det er." Han fortsatte fremad. Egyrn havde ogs meget med underdanighed og undertrykkelse, så han passede meget godt ind der.
|
|
