|
|
Post by Ramoan Ankad on Nov 17, 2009 19:52:01 GMT 3
Aucun nikkede igen. "Jeg kender Egyrn. Det er ikke et land, jeg ville anbefale at slå sig ned i, men det overrasker mig ikke, at du er derfra." Han havde ikke rigtig flere spørgsmål, og gik videre i tavshed. Betragtede landskabet, og så til sin overraskelse, at træerne var ved at tynge ud længere fremme. Var skoven alligevel ikke større?
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 17, 2009 20:00:09 GMT 3
"Hvor er du fra?" spurgte han derefter, da han syntes tavsheden blev pinlig. Det kunne der normalt gå meget lang tid før skete. "Kommer du fra et af de fire lande?" En underlig uro bredte sig i Aijou, men han forstod ikke hvorfor og ignorerede det derfor. Indtil han begyndte at få grund til at frygte hvad det nu var.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Nov 17, 2009 20:15:16 GMT 3
"Jeg blev født i Jeanore," svarede Aucun roligt. Han så på den anden, men vidste ikke, hvad han tænkte. "Men jeg betragter ikke rigtig Jeanore som mit hjemland. Jeg har været vidt omkring, måske endda mere i de tre andre lande, end lige Jeanore."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 17, 2009 20:19:31 GMT 3
Aijou nikkede. "Kan du lide det? At rejse rundt?" Han var blevet glad for landene i denne verden, hvilket ikke kan overraske nogen, og han havde ikke kun vandret i lige de fire. Han kunne bedst lide disse fire, og det var her han var mest. Han havde dog aldrig været over havet. Han var frygteligt vandskræk.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Nov 18, 2009 16:43:22 GMT 3
Aucun trak på skulderen. "Det er ganske fint. En smule ensomt måske, men hvis jeg havde nydt noget andet mere, ville jeg nok ikke være omrejsende." Han smilede kort. "Hvad med dig? Er der nogen speciel grund til, at du rejser rundt?"
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 18, 2009 16:51:56 GMT 3
Aijou trak på skulderne. "Jeg har ikke noget sted at være. Min familie vil ikke have mig, og... Det er ikke let at arbejde som danser..." Han så ikke op. "Hvor skulle jeg gå hen? Jeg kunne gå ind til teateret og forsøge der, men jeg er ikke god til skuespil. Jeg kunne opsøge en gøglertrup, men... Deres kultur går ikke overens med min. Og jeg har ikke nogen andre evner."
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Nov 18, 2009 16:57:40 GMT 3
"Du kunne samle din egen gruppe. Starte fra bunden af." Aucun smilede. "Blive kendt på noget nyt og spændende dans, som folk ikke har set så meget af før?" Han rynkede panden. "Men det ville nok blive svært, og det giver ikke penge de første mange år."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 18, 2009 17:08:39 GMT 3
"Jeg er ikke god til folk... Tror ikke de ville kunne lide at arbejde med mig," mumlede han. Hvor var det dog let at lyve for denne mand. En svag uro var stadig hos ham, en uro han ikke helt forstod, og han skubbede det væk igen. "Du vil stadig ikke sige, hvad dit arbejde er?" Var det mon det, der plagede ham? Det kunne det godt være.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Nov 18, 2009 18:34:56 GMT 3
Aucun rystede let på hovedet. "Privat," gentog han bare, kort for hovedet. Han kunne have spundet en løgn sammen, men det var ikke værd at rode sig ud i, hvis det skulle gå galt. Han standsede. "Skal vi gå ud af skoven?" Det lysnede forude, indså han.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 18, 2009 18:48:23 GMT 3
Aijou blev splittet af hans lille, bitte, uskyldige spørgsmål. Egentligt ville han gerne blive... Han brød sig ikke om at lade Haroon blive alene tilbage. Hvorfor han havde det sådan var ikke til at forstå, da han egentligt ikke kunne lide den anden. Dog var det mere fordi han ikke kunne lyde engle, var tvunget til at være imod dem. "Ja, vi går ud," nikkede han.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Nov 18, 2009 19:53:57 GMT 3
Aucun begyndte at gå igen, uden at sige mere. Snart nåede de ud af skoven, og engdragene tittede frem foran dem. Han vidste ikke længere, hvor de skulle gå hen, eller hvor de overhovedet var på vej imod, men han gik bare i en tilfældig retning. "Ved du hvor vi er?"
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 19, 2009 19:39:31 GMT 3
"Vil tro at vi er på vej ind i Markare, men jeg er ikke sikker," svarede han. Engene kunne være en lille begyndelse til græssletterne. Der var mange dale med enge mellem bjergene langs nogle af Markares og Jeanores kanter, men det var ikke sikkert. Han iagtog en fugl flyve fra træ til træ langs skovkanten.
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Nov 19, 2009 19:48:08 GMT 3
Aucun nikkede atter. Markare. Det land, hvor dronningen og kongen var omkommet og hastigt begravet. Selvom landet virkelig gjorde sit bedste for at vise sorg udadtil, var det ikke nogen hemmelighed, at de måtte være lettede over at have sluppet for det forfærdelige ægtepar, der havde lavet flere fejl en kongens forfædre til sammen. "Jeg tror, du har ret. Det er i hvert fald en mulighed, og jeg tvivler på at det her er begyndelsen til Solitopia."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 19, 2009 19:58:02 GMT 3
"Ikke medmindre landene har byttet plads," svarede Aijou uden humor og vendte opmærksomheden mod engen, hvor han intet kunne se i græsset og alle planterne, og alligevel kunne han høre en masse væsner dernede. Hvor var det underligt. Han så tilbage mod skoven og tøvede et øjeblik. Hvordan med Haroon?
|
|
|
|
Post by Ramoan Ankad on Nov 19, 2009 23:20:44 GMT 3
Aucun sukkede lidt. "Undskyld Aijou, men vi kan ikke rejse videre til Markare. Jeg har allerede trukket det her i langdrag." Han fremdrog et skjult sværd, og svang det i en hurtig bevægelse mod Aijou, i et forsøg på at udnytte overraskelsesmomentet, så godt, han kunne.
|
|
