|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 1, 2009 11:21:14 GMT 3
Aijou, der stadig ikke forstod grunden til at de overhovedet var derude, stod bare og kiggede efter hende. Han var ude til brystet nu, og selvom bølgerne ikke var høje, var de stadig stærke. Kraften i det var lige ved at slå ham ud og under vandet, og han svajede. Han ville stadig ikke under vandet, og han vendte sig om og forsøgte at vade ind mod land.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Nov 1, 2009 11:35:42 GMT 3
"Nej." Mumlede hun og rejste sig lige bag ved ham. "Du er der næsten." Hun smilede og tog hans hånd. Besluttede at hun ikke ville slippe ham igen. "bliv... vil du ikke nok blive?" hun lagde hovedet på skrå og trak lidt i ham. Han var egentlig pæn. Hun skubbede det tilside og lukkede kort øjnene.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 1, 2009 11:54:27 GMT 3
Efter et lille stykke tid vendte Aijou sig mod hende og så på hende. Han ønskede ikke at skuffe hende. Dette var en følelse der hørte til med alt. Han ønskede ikke at skuffe folk, ønskede at behage dem. Dette gjorde ham mere end hans navn til den fødte tjener. "Hvordan gør man?" spurgte han til sidst, næsten hviskende.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Nov 1, 2009 12:07:25 GMT 3
Hun løftede armene og viste ham det, stadig uden at slippe hans hånd. "Frø svømning." Hun bevægede armene i mere eller mindre runde cirkler. "Benene.." hun svømmede en halv omgang rundt om ham, for at demonstrerer. "start med armene." Hun havde ikke lyst til at slippe ham.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 1, 2009 12:18:01 GMT 3
Aijou så stadig forvirret ud, men han nikkede så langsomt da han forstod. Han forsøgte prøvende. "Jeg vil ikke have hovedet under vand," sagde han, og det var en af de første gange hans stemme var blevet fast og bestemt overfor hende. En opgave hun skulle prøve at tage op var måske netop at få ham til at lære at sige nej.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Nov 1, 2009 12:37:56 GMT 3
Hun nikkede og smilede svagt. "Det behøver du heller ikke," sagde hun venligt. "Du er god til det. Synes du det er svært?" Spurgte hun og lagde hovedet på skrå. Han havde altså en vilje. Det var da altid noget. Han kunne sige noget. Hun smilede varmt.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 1, 2009 12:46:21 GMT 3
Det faste og stædige i hans blik og stemme forsvandt da han talte igen. "Nej," mumlede han og forsøgte at gøre sine bevægelser så meget som hendes han kunne. "Men vandet er stærkt. Jeg kan ikke lide det..." Han stirrede ned i bølgerne, der endnu formede sig om ham og trak i ham. Han var begyndt at have styr over sine følelser nu.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Nov 1, 2009 12:54:11 GMT 3
Hun smilede svagt og tænkte sig om. "Vandet er ikke stærkere end hvad du gør det til." Hun lagde hovedet på skrå og svømmede lidt. "Det gælder om at være lige så stærk som vandet, når man svømmer." Hun kunne ikke ændre hans mening om vandet, men han kunne måske få brug for at kunne svømme.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 1, 2009 13:01:49 GMT 3
"Jeg vil hellere bare flyve..." mumlede han og svømmede efter hende, og hurtigt gav ham op i de bevægelser hun lavede og lavede nogen der passede med hans normale bevægelser, flydende, forsigtige og prøvende, men alligevel hurtige. Han nåede op forbi hende og var meget bevidst om hvor højt hans hoved var over vandet.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Nov 1, 2009 13:22:02 GMT 3
"Det kan godt være..." hun slog over i en anden svømme stil og indhentede ham igen. "Men du kan få brug for at svømme." Hun smilede og ville have trukket på skulderne, hvis hun havde stået på jorden. "Du er god til det." Hendes smil blev anderkendende. "Og hvis du stadig svømmer med sværdet, er det rigtig godt gået."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 1, 2009 13:29:10 GMT 3
Den ene hånd søgte hurtigt ned til skeden for at være sikker på at sværdet var det. "Mit sværd er ikke tungt..." sagde han og forstod hende ikke. Det var så let som en fjer. Hvordan kunne hun mene noget andet? Han flød videre med sine fine bevægelser, men rettede ind mod land. Han havde fundet ud af at han kunne svømme. Nu ville han bare op igen...
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Nov 1, 2009 13:48:37 GMT 3
Hun lod ham vælge selv, men fulgte ikke efter. "Dit sværd er tungt. Men du er stærk." Hun dykkede igen og søgte ned mod havbunden. Vandet var krystalklart og hun åbnede øjnene for se omkring sig. Det var smukt. Langsomt snurrede hun rundt, så hun kunne se opad, mod lyset...
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 1, 2009 13:57:23 GMT 3
Aijou nåede ind til stranden igen og lagde sig ned. Sandet klæbede sig til hans krop. Ikke nogen rar følelse. Men solen var varm, og han regnede med snart at blive tør. "Hvorfor vil i overhovedet til Livet når i kan leve her?" spurgte han uden at vide om hun kunne høre ham. Det gik op for ham at han ikke havde nogen andre bukser, og de han havde på var gennemblødte.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Nov 1, 2009 19:35:13 GMT 3
Hun stod stadig i vandet, da hun hørte hans spørgsmål. "Fordi det ikke altid er sådan her." mumlede hun og vred håret. Forsigtigt dansede hun hen over sandet og prøvede at finde sin kjole igen. "Det er en slags fængsel noglegange." Hendes stemme var lavmælt, men høj nok til at han kunne høre hende.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 1, 2009 19:44:33 GMT 3
"Hvordan kan dette blive et fængsel?" spurgte han uforstående. Han kendte sit eget fængsel, som havde sin fysiske form i hans egen verden og ellers fandtes i hans eget hoved som det, der tvang ham til at følge de højere dødsengle. Selvom han i Livet blev tvunget til at dræbe, så ville han hellere være der end det fysiske fængsel. Han kunne ikke se noget fængselsagtigt i dette, i at der var et hav og en skov og en eng og fugle og solen.
|
|
