|
|
Post by Aijou Ishi on Oct 30, 2009 23:08:25 GMT 3
"Jeg forstår ikke det her," mumlede Aijou. Han havde kun oplevet at være i en by i sin verden, og vidste ikke om de også havde hav, men lige meget hvad være det svært for ham at forstå det. At der kunne være et hav i Himlen, en eng, en skov i det hele taget. "Jeg... vil gerne leve her." Det kom som en overraskelse for ham. At han ønskede dette.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Oct 30, 2009 23:29:51 GMT 3
Hun kiggede op på ham og smilede varmt. "Bare bliv sammen med mig. Så kan du være her, så længe som muligt." Det generede hende ikke at skulle være sammen med ham, men hvis han ikke brød sig om hende, ville det ikke være så hyggeligt. Hun dykkede stadig mod havet og rørte overfladen. "Lad os flyve om kap!"
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Oct 30, 2009 23:42:14 GMT 3
Aijous blik flakkede over vandet. "Hvorfor flyve om kap?" spurgte han halvforvirret, og skævede til hende igen, for så at kigge på vandet. Langsomt og forsigtigt lod han den ene fod synke ned og mærkede havet, og følelsen var så fremmed at han skyndte sig at tag den op igen. Han lukkede øjnene, men kun et øjeblik. Han var en smule nervøs for at flyve over havet. Han havde set det i Neramore, og han havde endnu ikke fundet ud af om han kunne svømme naturligt. Han havde aldrig prøvet det, ikke uden at kunne bunde.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Oct 30, 2009 23:51:00 GMT 3
"Fordi vi kan!" Grinede hun og fløj tilbage og hentede ham. "Kom nu!" Hun trak lidt i ham og smilede stadig. Vidste at han var hurtig. "Har du aldrig fløjet bare fordi du kan? Fordi det er sjovt?" Hun snurrede rundt i luften og grinede igen. "Så er det på tide!"
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Oct 31, 2009 0:12:18 GMT 3
Han så på hende, og det hun lavede virkede alt for let. Han blev ved med at stirre på hende, og svang sig så rundt med den elegance der kom til ham så naturligt. Han var stadig hurtig, alt for hurtigt, og fløj tæt forbi vandet uden at røre det en enkelt gang. Han mærkede ikke glæde ved det, glæden ved at flyve. Hans fart var et våben han ikke ønskede at bruge længere.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Oct 31, 2009 0:18:09 GMT 3
Kiaji sukkede og skubbede til ham. Tog hans hånd igen og trak ham med opad, mod himlen. "Hvorfor kan du ikke nyde noget du laver?"... En lav mumlen og hun sukkede igen. "Hvor skal vi henad?" mumlede hun så og slap ham ikke. Han måtte følge med hendes tempo.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Oct 31, 2009 0:37:16 GMT 3
Aijou havde ikke problemer med at følge med, men et suk hørtes fra ham. "Jeg har ingen anelse om hvad der findes i Himlen," mumlede han. Han gled langsomt forbi hende, op på siden af hende. Han kunne ikke se hvad dette hjalp på hans situation. Han ønskede ikke at skade flere, men han kunne ikke se en måde hvor han undgik dette.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Oct 31, 2009 1:07:07 GMT 3
Hun grinede svagt og hendes perleklare latter sang igennem luften. "Du har virkeligt ingen fantasi." Hun rakte frem igen og de var på en øde strand. "Har du slet ikke lyst til at se noget? Lave noget? Jeg har lyst til at bade..." mumlede hun og gik ud til vandkanten.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Oct 31, 2009 1:12:16 GMT 3
Aijou trak sig pludselig væk fra hende, tvang hende til at slippe grebet, og mærkede frygt igen. "Jeg kan ikke svømme," sagde han og stirrede ned i vandet. Allerede oppe i luften over havet var han nervøs. Han ville ikke være i stand til at flyve hvis han kom derned, hvis han kom under vandet. Og han ville måske ikke være i stand til at nå overfladen.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Oct 31, 2009 2:08:38 GMT 3
Hun sukkede og trak kjolen over hovedet. "Ved du det af tidligere oplevelser, eller er det bare noget du tror?" spurgte hun og gik ud i vandkanten. "Du kan bare blive hvor du kan bunde..." Hun sprang ud i vandet og dykkede ned under overfladen. Hun havde efterhånden mange små ar over hele kroppen.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Oct 31, 2009 2:24:48 GMT 3
"Der er ikke noget sjovt ved at bunde," mumlede Aijou og satte sig på sandet, sammenkrøbet, med hænderne om knæene og hovedet støttende på dem. Han ville ikke i vandet. Han var en tøsedreng. Men han turde ikke springe ud i det og risikere ikke at kunne komme i luften. Eller risikere ikke at kunne komme op igen, at være fanget under vandet uden luft. Det var frygten for døden der igen trængte sig på.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Oct 31, 2009 2:34:15 GMT 3
Hun rejste sig i vandet og strøg håret tilbage. "Du finder aldrig ud af noget ved at sidde der. Vil du ikke være sød og komme herud?" Hun trak vejret dybt og sukkede.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Oct 31, 2009 2:45:20 GMT 3
"Jeg behøver ikke finde ud af noget," mumlede Aijou og blev siddende. Han havde ikke lyst til at kaste sig ud i vandet. Det var ikke sikkert hun kunne redde ham, og at han kunne stole på om hun overhovedet ville prøve. "Der er mange der dør i havet hvert år." Ikke noget der ligefrem gav ham lyst til at springe ud i vandet.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Oct 31, 2009 12:15:26 GMT 3
Hun sukkede dybt og gik et skridt hen i mod ham. "Folk dør overalt. Hvis du aldrig vil gøre noget, risikere noget, hvor folk dør, så læg dig til at dø lige der." Hendes ansigt var trist, for hun håbede ikke at han gjorde det. "Jeg lover dig... Du dræber ikke nogen af at bade, og du dør ikke selv. Jeg vil ikke lade dig dø efter at have ofret så meget for at holde dig i live. Kom nu herud."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Oct 31, 2009 12:44:50 GMT 3
"Der er meget lidt luft under vandet," fortalte han hende og stirrede på havet. Men hun ville så gerne have ham derud... Han rystede på hovedet, rejste sig og tog sko og trøje af, så over på hende og derefter ned på vandet igen. Han havde ikke lyst til at gå derud, men hun villle gerne have ham til det... Han gik langsomt ud i vandet, og mærkede allerede havet rive i sig da han var kommet ud til knæene. Hans lange, tynde og sorte vinger strakte sig så langt over vandet de kunne.
|
|
