|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 8, 2009 20:15:33 GMT 3
"Så må jeg hellere lede videre." Hans øjne holdt sig på hende, skannede hele vejen ind i hende på en måde kun ærkeengle var i stan til. "Du er ude på skrammer, Kiaji. Hvad er det du har lavet du skjuler for mig?"
Aijou tøvede. Skulle han... Han ville tilbage. Hun skulle ikke dø fordi han var en kujon... Men det var ikke sikkert hun døde. Det var jo samme art. Han tøvede, tøvede længe. Det var mere sikkert at han ville dø. Han stod stille i luften. "Jeg kan ikke gå fra hende," sagde han sagte og skød tilbage af den forkerte vej.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Nov 8, 2009 21:02:20 GMT 3
Kiaji løftede et øjenbryn. Ude på skrammer? Var hun ude på skrammer? "Jeg forstår ikke helt. Holder jeg noget skjult for dig?" Han kunne bare spørge hvad hun ellers havde lavet. Hun skjulte intet, hun løj ikke og hun var ikke ude på skrammer. Han kunne bare spørge.
William styrtede efter. "Stop det. Hun bliver så sur, at du ved det. Hun har en plan og vi svigter hvis vi ikke gør som hun siger."
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 8, 2009 21:07:17 GMT 3
"Kiaji, hvad har du lavet?" spurgte han så med et venligt smil og betragtede hende. Han begyndte at fornemme noget igen, og han så op. Han kunne mærke dem nu, allerede igen. Men han kunne ikke bestemme sig til hvad der foregik og lod hende tale før han valgte sin reaktion.
Aijou tøvede og stoppede op, endnu ikke i stand til at mærke ærkeenglen. Hans rækkevidde var, ikke overraskende, kortere. "Men jeg kan ikke bare..." mumlede han og så mod det sted de havde forladt hende.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Nov 8, 2009 21:28:14 GMT 3
William ventede ikke, men rakte ud og rørte ved Aijous pande. Han var ikke så god til det der med at flytte sig med magi som Kia var, men det lykkedes ham at bringe dem til en nåleskov. Stadig i himlen. Hans ansigt var fraværende.
Kia tænkte sig om. "Vil du have alle de grumme detaljer eller er det nok med en oversigt?" grinede hun så og strøg en hånd over bandagen.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 8, 2009 21:36:06 GMT 3
"Grumme detaljer er bedst, vil jeg tro. Selvom det lyder til at blive langt." Det var forsvundet igen, og rynken mellem hans øjenbryn blev dybere. Hvad var det hun havde der? Det virkede som en dødsengel, og så alligevel ikke. Ikke en dødsengel. For... ren.
Aijou så sig om igen, og hans skuldre faldt da han så at de var væk. Væk fra hende. "Hvordan kan du bare forlade hende?" spurgte han, næsten modløst.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Nov 8, 2009 21:41:54 GMT 3
"Jeg stoler hundrede procent på hende." William trak på skulderne. "Vi har kendt hinanden hele livet. Det ville være mærkeligt hvis jeg ikke stolede på hende, ikke?" Han kiggede rundt og ville allerhelst bare være enig med Ai. Hente hende.
Kia rullede med øjnene og grinede. "Det startede med at jeg blev født..." Hun smilede bredt og rystede på hovedet. "Undskyld, du ville jo have de grumme detajler. Jeg var i en by og så skete der en hel masse." Hun trak vejret dybt og prøvede at huske starten.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 8, 2009 21:47:04 GMT 3
Gabriel smilede og lagde hovedet på skrå. Han var ikke den venligste af ærkeenglene, men ældre, og så var han den, der ville have retfærdigheden gennemført mest. Hvillket man kunne være glad for, da han ikke ville komme med forhastede slutninger.
"Jeg har også kendt min mor hele livet," mumlede Aijou. "Jeg ser ikke forskellen..." Han lod sig falde ned i skoven. "Det er ikke min skyld hvis hun dør." Der var en underlig klang i hans stemme.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Nov 9, 2009 19:06:53 GMT 3
William trak på skulderne og så stadig alt andet end glad ud. "Hun skal nok klare sig..." Hans stemme lød ikke alt for sikker eller overbevisende.
"Jeg så en der blødte og hjalp ham. Det viste sig at han var en dødsengel - og du behøver ikke slå mig - Han var tvunget... Han brød sig ikke om at slå ihjel. Så kom der nogen og ville slå ham ihjel, fordi han ikke slog mig ihjel..." Hendes smil var forsvundet, og hun lignede en der vidste at hun ville få bank og næsten havde fået det et øjeblik før. "Jeg vil ikke have at han dør!" udbrød hun og stirrede på Gabriel. Det var for hende umuligt at lade være med at fortælle ham det.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 9, 2009 19:15:20 GMT 3
"Du har stadig meget at fortælle mig," sagde Gabriel, og hans stemme var neutral. Han havde ikke set ud til at have lyst til at slå hende, men han smilede heller ikke mere. Det var meget alvorligt hvad hun havde gjort, men det glimt han havde fået af dødsenglen - som det jo måtte have været - tvang ham til at tvivle på om hun fortjente straf. Det var kun ulovligt at komme op med djævle og dødsengle, men denne virkede speciel.
Aijou havde det som William og stirrede ned i jorden. Som han jo plejede at gøre, men der var et underligt udtryk i hans øjne.
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Nov 9, 2009 19:38:09 GMT 3
Hun rystede svagt på hovedet. "Du kan vel gætte dig til resten. Jeg var død, hvis han ikke havde tøvet... Jeg dræbte den anden og hjalp ham væk. Jeg var hårdt såret." Hun bed sig i læben. "Vi endte her... De kan finde ham når vi er i den almindelige verden." Hun dækkede øjnene med hænderne.
William kiggede rundt og fik nok. Han begyndte at gå i cirkler.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 9, 2009 19:46:23 GMT 3
"Hvem er de, der er efter ham?" spurgte ærkeenglen og lagde en hånd på hendes skulder. "Du skal ikke tro at jeg ikke er villig til at hjælpe dig. Faktisk ville det være bedre hvis jeg fik mulighed for at tale med ham om det."
"Få mig tilbage," forlangte Aijou pludselig, og hans stemme var fast. Den lille splejs virkede pludselig som en leder. "Få mig tilbage til hende. Nu."
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Nov 9, 2009 20:11:43 GMT 3
William kiggede kort på Aijou og nikkede langsomt. Han tænkte sig om, og lyset begyndte at brede sig fra hans fingerspidser. Sveden brød frempå hans panden og han skar ansigt. "Kom nu..." Han rakte frem og greb Aijous skulder.
Kiaji kiggede på ham og skar ansigt. "Lov mig at du ikke gør ham ondt eller slår ham ihjel," mumlede hun og følte at hun forrådte Aijou. Kiggede stadig ikke op.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 9, 2009 20:26:14 GMT 3
Gabriel smilede. "Vidste du at jeg er i stand til at lyve her?" spurgte han, men hans smil var venligt og ufjendtligt. "Men du har mit ord som ærkeengel at jeg ikke vil skade ham."
Aijou lukkede øjnene og mærkede ærkeenglens nærvær allerede inden de nåede frem. Automatisk førtes hans hånd til sværdet, og han trak det netop som de landede på jorden, knap ti meter fra de to. Han svang sig frem inden han eller andre nåede at orientere sig og lyden af sværd mod sværd klingede i luften. Ærkeenglen skjulte sin overraskelse over dødsenglens fart, der et øjeblik havde gjort ham sikker på at han havde mødt sin død. "Goddag, mit navn er Gabriel," sagde han venligt uden at fjerne sit sværd fra den sorte klinge. "Må jeg spørge om dit navn?"
|
|
|
|
Post by Kiaji Lulle Lakiru on Nov 9, 2009 22:06:01 GMT 3
Kiaji stivnede og kiggede op. "Aijou?! Nej, stop! Stop!" Hun rakte hånden frem og greb fat i Aijou. "Stop, Aijou!" Hendes blik var halvt panik og bekymring.
William sprang efter Aijou og stirrede forstenet. Ærkeenglen. Gabriel. "Kiaji?" spurgte han langsomt og mødte hendes blik et kort sekund.
"Ai..." Hun overraskede sig fra og lagde armene om ham. William stirrede lidt mere.
|
|
|
|
Post by Aijou Ishi on Nov 9, 2009 22:20:29 GMT 3
Aijou stirrede Gabriel ind i øjnene og forsøgte ikke at se væk, og de næsten sorte øjne mødte nogle næsten helt hvide. For en gangs skyld ønskede han ikke at se væk, og derfor opdagede han ikke, at han ikke kunne. Så gispede han, og Gabriel slap ham netop da. Han så væk, så langt væk fra Gabriel han kunne, og strøg fraværende Kiajis arm. Skulle til at bukke. Andet kunne han ikke.
"Du skal ikke bukke for mig," sagde ærkeenglen. "Jeg er ikke din overordnede. Aijou, må jeg få din historie?"
Aijou sank noget, og frygten for at dø var stærk igen. "Hvilken del?"
"Fra starten, hvis du ønsker at fortælle din livshistorie. Du er meget speciel."
|
|
