|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 2, 2009 18:24:53 GMT 3
Ryonell løb ud efter hende og nåede hende så hurtigt som kun han var i stand til. "Har du det godt?" spurgte han dumt efter at have set på hende et øjeblik. Nej, selvfølgelig havde hun det ikke godt! Det kunne han vide bare ved at se på hende. Han stod lidt, som altid ubevidst om hvad han skulle gøre og hvad der var i vejen.
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 2, 2009 18:50:53 GMT 3
Hun smilede blegt og rystede på hovedet. "Slet ikke." Hun flyttede sig ikke ud af stedet og gemte ansigtet. "Det er ikke så slemt. Bare gå ind igen!" Hun begyndte at frygte hvad drengen og Jhanin lavede. Blev bleg igen og skar ansigt. Kiggede op på ham.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 2, 2009 19:22:52 GMT 3
"Er der ikke noget jeg kan gøre for at hjælpe?" spurgte Ryonell halvfortvivlet og så bekymret på hende. I hans baghoved var der noget der sagde at det måske ikke var så klogt at lade drengen være alene med hans egen personlige, flagrende plageånd. Han så sig over skulderen, men Shinee var vigtigere end knægten.
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 2, 2009 22:34:44 GMT 3
Hun smilede svagt og rystede på hovedet. "Der er ikke noget. Jeg kommer lige om lidt.." Hun forsøgte at rejse sig men opgav hurtigt. "Du må hellere skynde dig ind til dem..." hun slog ud med hånden i retningen af døren og lukkede øjnene.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 2, 2009 22:53:18 GMT 3
Ryonell så stadig bekymret på hende, men nikkede så langsomt. Han havde ansvaret for både sit dyr og sin knægt. "Du kommer snart, at du ved det!" sagde han fast og gik tilbage mod deres værelse, alt for langsomt. Han lyttede efter hende, men endte alligevel med at komme helt ind igen, til Jhanin, som endnu var i gang med at nulre hår.
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 2, 2009 23:33:27 GMT 3
Shin sukkede og måtte næsten helt ned at ligge på jorden inden hun fik kvalmen til at forsvinde igen. Hun snakkede til sig selv, mest til maven og fortalte børnene at hun ikke ville være syg. Det hjalp ikke videre, men hun fik kæmpet sig op og stå og vaklede tilbage mod værelset.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 2, 2009 23:52:22 GMT 3
Ryonell vendtede bekymret. Han sad ved siden af drengen og holdt sig parat til at gribe fat i Jhanin hvis flagermusen gik over stregen og bed ham. Det var slemt at bide børn, men man kunne jo ikke vide om flagermusen havde opdaget det. Heldigvis var det lille dyr meget høfligt overfor barnet. "Har du det bedre?" spurgte mørkedæmonen svagt.
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 3, 2009 0:18:16 GMT 3
Hun rystede på hovedet med et svagt smil. "Overhovedet ikke." Hun betragtede drengen og flagremusen i et stykke tid, inden hun satte sig op af væggen. Drengen sad og gabte, og kravlede hen til Ryonell. Satte sig tæt op af ham og faldt i søvn. Kort efter kunne man høre en lav snorken komme fra hans lille mund. Shin smilede varmt og prøvede at bekæmpe kvalmen igen.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 3, 2009 17:39:00 GMT 3
"Skulle du så ikke...?" mumlede mørkedæmonen og stoppede sig selv. Han vidste ikke engang helt hvad problemet var, så han havde ikke nogen kur at foreslå. "Har du ikke noget at tage mod det?" Han aede sin søn uden at se på ham, som var det Jhanin han havde hos sig. Alligevel lod han til at vide hvem han snakkede med da han så ned, så sin dreng og smilede skævt.
|
|
|
|
Post by Shinee on Nov 4, 2009 18:52:19 GMT 3
"Medmindre jeg rejser til Tilda og Hilda..." Hun regnede ikke med at han ville kunne lide tanken. "Det er på grund af graviditen..." Hun trak på skulderne og mærkede kvalmen forsvinde langsomt igen. "Det er slet ikke så slemt." Smilet var stadig for blegt.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Nov 4, 2009 19:52:30 GMT 3
"Nej, det kan jeg se. Styrter ud i skoven uden tid til at forklare." Han rullede med øjet, og så så igen på hende. "Bare du har det godt er jeg glad, men du har det ikke godt. Og jeg kan ikke gøre noget ved det..." Hans blik gik over på hendes skulder, hvor Jhanin stædigt havde sat sig og kælede med hendes hals.
|
|
[/URL]
