|
|
Post by Shinee on Oct 26, 2009 17:01:24 GMT 3
"Jeg kommer til at minde dig om det senere.." mumlede hun og trak vejret dybt igen. "Jeg vil ikke risikere deres liv... Jeg vil heller ikke risikere dig. Du bliver væk, lige meget hvad." hendes stemme var lav, men bestemt. Hun ville slå Van ihjel. Det ville blive rart at se på.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 26, 2009 20:00:34 GMT 3
"Det er jo bare Vany, hun kan ikke gøre noget. Hun fik kun ram på din far, fordi..." Ryonell stoppede. Nok ikke det bedste at snakke om lige nu, besluttede han og fortsatte med at stryge hende. "Jeg kan ikke lade dig gå uden at komme med, og børnene skal ikke med." Men de kunne ikke efterlade børnene, og han ville ikke efterlade hende...
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 26, 2009 22:35:00 GMT 3
"Du går ikke med." mumlede hun og kiggede op. Øjnene hårde, men stålsikre. "Du går ikke med, lige meget hvad." Hun satte sig halvvejs op på knæ og kyssede ham impulst. "Du skal ikke med..." bad hun og mødte hans øje. Det var hendes vrede, hendes hævn og hun havde ikke tænkt sig at lade nogen overvære det.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 26, 2009 22:53:41 GMT 3
"Jeg har ikke tænkt mig at stjæle hendes død fra dig. Jeg har ikke tænkt mig at dræbe. Hun må bare ikke skade dig." I modsætning til Shinee var Ryonells øjne bløde og bekymrede og, allermest, forvirrede. Han vidste ikke hvordan man trøstede folk, selvom det engang havde været ham helt naturligt.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 26, 2009 23:39:36 GMT 3
Shinee rystede på hovedet. "Jeg kan ikke undgå at komme til skade. Jeg finder hende ikke i ørkenen, men hvor der er køligt og hvor hun har magt." Hun smilede svagt og lænede sig ind mod ham igen. "Jeg vil gerne have dig med. Men jeg vil ikke lade dig være der." Drengen kantede sig ud over kanten og ned på gulvet.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 26, 2009 23:45:54 GMT 3
"Jeg er i nærheden," insisterede Ryonell, og hans stemme blev fast. Han havde ikke tænkt sig at give sig, og hun vidste at der ikke var noget at gøre mod den stædighed. Han havde allerede bestemt sig til hvordan det skulle være. "Jeg vil være i nærheden hvis du får problemer." Hun kunne sagtens få problemer.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 27, 2009 19:09:37 GMT 3
Hun sukkede, men vidste at hun intet kunne gøre mod hans stædighed. "Jeg er hele tiden i problemer, har du ikke bemærket det?" klukkede hun lavt, dog stadig med en snert af sorg og skyld. Hun kunne ikke være glad... "En afstand på mindst en kilometer eller fem. Deal?" hun kiggede på ham igen.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 28, 2009 0:34:56 GMT 3
Ryonell nikkede langsomt med hovedet. "En kilometer. Vi læsser børnene af hos Jiane, og smutter igen inden Ere dræber mig for det." Et svagt smil tvang sig frem på hans ansigt, men han fortsatte med at være alvor og så på hende. Smilet forsvandt igen. "Og jeg kommer i samme øjeblik jeg ved du... Der kommer noget ind over der ikke skal."
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 28, 2009 18:05:59 GMT 3
Alt for tæt på efter hendes mening. "2 kilometer og du blander dig ikke, lige meget hvad," sagde hun så og hendes øjne var hårde. "Jiane bliver glad for at have lidt ekstra børn at passe. Måske stresser hun så meget at hun indser at hun ikke vil have flere. Så gør vi jo Ere en tjeneste." Hun smilede igen svagt og drengen stod pludseligt og prikkede Ryo gentagende gang på skulderen.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 28, 2009 19:43:45 GMT 3
"Ville du lade være med at blande dig hvis det var mig?" spurgte Ryonell bestemt. "1 kilometer, og jeg kommer hvis du kommer i problemer. Jeg blander mig." Han var stædig og stirrede på hende med et fast blik. Han havde ikke tænkt sig at lade hende gå selv. Aldrig nogensinde. "Du slipper ikke af med mig."
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 28, 2009 21:52:37 GMT 3
Shinee kiggede på ham, prøvede at samle sig op om at han ikke måtte blande sig. "Jeg vil ikke slippe for dig," mumlede hun så og prøvede at finde et modagument. Nej, hun ville nok ikke lade ham gøre det. "Du blander dig kun hvis jeg er ved at dø." Drengen prikkede stadig til Ryonell.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 28, 2009 22:58:41 GMT 3
Der gik lang tid før han nikkede, men han gjorde det i sidste ende. "Og jeg er en kilometer fra dig." Han nikkede igen og så på drengen, og igen blev han usikker. Han tog fat i ham og løftede ham op og så lidt forvirret på Shinee. Han havde ikke opdaget knægten før nu. "Hvad vil han?" spurgte han Shinee.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 28, 2009 23:11:09 GMT 3
Shinee kiggede på Ryo i et stykke tid og vendte så blikket mod knægten. "Hej, skat!" mumlede hun og strøg drengens kind blidt. Smilede varmt igen og øjnene skjulte omhyggeligt alt sorg og vrede. "Hvad vil du så?" Drengen så begejstret ud, over at blive opdaget og over at blive løftet op. Han begyndte at prøve at snakke, men det blev mest til noget pluder.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 28, 2009 23:23:49 GMT 3
Ryonell så stadig uforstående på drengen, som om der var et eller andet i vejen med ham over at han forsøget på at snakke. Han var helt sikkert ikke nogen god far, men han fik fremtvunget et næsten-rigtigt smil for at tilfredsstille sit barn. Dog efter at have stået meget længe og set fuldkommen perpleks ud.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 28, 2009 23:33:44 GMT 3
Knægten betragtede ham og tav. "Far sjov ud." Han prikkede Ryo på næsen - prøvede, men det endte med at han prikkede Ryo's kind i stedet. Shin grinede svagt og vendte sig væk fra dem. Hun gik over til døren ud til haven og stod lidt og trak vejret dybt.
|
|
[/URL]