|
|
Post by Shinee on Oct 18, 2009 22:43:19 GMT 3
Shinee trak vejret dybt. Hendes fars død klamrede sig til hendes bevidsthed og hun ville slå Van ihjel. Vidste at kvinden var langt væk. Oveni det var hun gravid, med to. Hun satte sig op i sengen og stirrede hårdt frem. Hun ville aldrig overleve. Overhovedet ikke med tre børn. Hurtigt og lydløst rejste hun sig og satte sig ved Szuraim. Smilede svagt ned til ham. Han måtte vente med at få søskene lidt endnu. Hun løftede ham op, og han vågnede. "Moar?" han var næsten et år, og hun smilede varmt. "Shh.." Hun gik ud i kontoret og havde besluttet sig. Hun ville have en abort. Nu. Hurtigt greb hun en kappe. "Moar far hen.."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 18, 2009 22:52:24 GMT 3
Ryonell gik rundt i haven, en smule bekymret. Han var bekymret for Shinee, mest. Han besluttede at gå ind til hende. Hun havde ikke sagt noget om sin fars død, men han vidste hun et eller andet sted havde elsket ham og Ryonell havde sin egen erfaring. Han slog det ud af hovedet, vidste at han bare ville gøre mere skade end gavn hvis han nævnte det. Han gik alligevel ind til hende. Hun var ved at pakke. "Hvor skal du hen?" spurgte han med noget det lignede ligegyldighed.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 19, 2009 19:38:20 GMT 3
"Bare ud til Tilda og Hilda. Jeg vil have en abort," sagde hun med den samme ligegyldighed. Smilede ned til drengen, der rakte ud efter sin far. "Far." Han kunne kun 4 ord: 'Mor', 'far', 'hen' og 'mad'. Shinee sukkede og kyssede Ryonell på kinden. "Jeg har lidt travlt. Vi ses." Hun vandrede afsted med Jr. under armen. Turde stadig ikke at overlevere ham til Ryonell.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 19, 2009 19:46:11 GMT 3
Ryonell rakte ud og tog fat i hendes håndled, og han så på hende uden at vende hovedet, ud af den yderste kant af øjenkrogen. "Du ville være gået uden at sige noget til mig," sagde han, ikke som et spørgsmål. Det var som om han påpegede det, som om det var en stavefejl i en bog. "Du kender min mening, og søger udenom det, selvom de også er mine."
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 20, 2009 16:27:40 GMT 3
Hun vendte sig i mod ham og smilede skævt. "Du har ret. Det er dine. Men vil du være der til at passe dem og tage dig af dem?" Man kunne læse svaret i hendes ansigt at hun ikke troede på det. "Så er det mig der står med dem igen. Og det er jeg ikke klar til. Havde du ventet et år, et lille år, havde jeg med glæde gjort det. Men jeg kan ikke nu." Hendes smil var forsvundet og hendes ansigt var blevet pint og smertefuldt. Knægten forstod ikke noget og kiggede uroligt frem og tilbage. Hun trak vejret dybt og styrede sig. "Undskyld. Men jeg er nødt til at gå." Hun rev sig fri og gik videre.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 20, 2009 18:53:26 GMT 3
"Du vil ikke lade mig... gøre noget med ham." Han var næsten glad for det. Han burde sikkert hjælpe til, men hun ville jo ikke lade ham. Og så undgik han at tabe ham og et skænderi med Shinee og alt det andet. Men han var i nærheden, han var en far, og så ikke måtte have med ham at gøre. Han kunne... måske gøre noget anderledes. På samme måde som ham måske kunne slå sig ned som maler.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 20, 2009 19:02:26 GMT 3
Hun gik videre. "Har du gjort noget for at udtrykke at du vil hjælpe? Har du... prøvet at hjælpe? Han har et navn, Ryo." Hun vendte sig mod ham og hendes ansigt var hårdt. "Tag ham. Hold ham. Du kan ikke give ham mad, kan du? Du vil måske skifte bleer? Lege med ham? Bærer rundt på ham?" Hun rystede på hovedet. "Han kan selv gå nu." Hun satte sig på hug og knægten dansede vaklende hen over gulvet til Ryo. "Så vis at du er der for ham. Han spørger jo efter dig." Hun vidste ikke om hun havde mistet forstanden. "Jeg tør ikke, Ryo. Jeg kan ikke." Hun henviste til tvillingerne igen.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 20, 2009 19:10:51 GMT 3
"Vel kan du så," sagde Ryonell og satte sig på hug da drengen vaklede over til ham og lagde hånden på hans hoved. Hvordan bar han... Szuraim? Han var bange for at tabe ham og skade ham. Han elskede knægten, det havde han langsomt fundet ud af, men han var bange for at skade ham. "Jeg ved godt jeg er en idiot og et svin, som du rigtigt nok kaldte mig, men jeg vil gerne have børn." Langsomt og forsigtigt, som var drengen et kostbart og sårbart møbel, noget lignende, tog han drengen op. Det var med samme usikkerhed og frygt for at skade de han elskede som når han var i seng med hende. Han blev nede på hug og satte drengen på sit knæ, så han i det mindste ikke faldt langt hvis han mistede grebet.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 20, 2009 19:18:39 GMT 3
Drengen kiggede op på Ryonell og smilede. 7 tænder. "Far." Shin smilede svagt og kort. "Børn er ikke noget man bare får. Det er hårdt arbejde. Søvn hele tiden før fødslen og ingen søvn bagefter. Jeg ved ikke, om du lagde mærke til, hvor svag jeg var efter Szuraim. Efter det her vil der være tre børn at passe, så med mindre du tager dig sammen, kommer vi til at være et nemt offer." Hun kiggede på Ryo og så skar ansigt. "Jeg kan bare ikke, Ryo. Jeg kan ikke..."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 20, 2009 19:37:44 GMT 3
"Vel kan du så..." Hans blik flakkede, og han så igen på hende. Drengen svajede da han mistede koncentrationen om ham, og han så hurtigt tilbage. Hvor var det dog irriterende! "Lær mig det," mumlede han. "Jeg er villig til at forsøge... Hvis bare du beholder de her to." Han havde glemt om Tilda og Hilda havde kaldt dem piger eller drenge.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 20, 2009 20:33:22 GMT 3
Hun rystede vildt på hovedet. "Nej. Nej, nej, nej, nej..." mumlede hun og rejste sig. Gik hen til væggen og hvilede panden op af den for at køle ned. "Jeg vil ikke være mor igen, nu." hendes stemme var lav og hun bed sig i læben. Farens død væltede ind over hende og hun sank ned. Hvorfor var den idoit også død! Hun trak vejret dybt og forsøgte at tvinge tårerne tilbage.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 20, 2009 21:07:52 GMT 3
"Kan du stå selv, bette?" spurgte han, og drengen nikkede stædigt. Ryonell undertrykte et smil og satte ham på jorden. "Sig til hvis jeg gør en fejl," sagde han til Shinee, inden han igen rejste sig og gik over til hende. Efter kort tøven tog han armen om hende. "Jeg ved ikke hvad jeg laver," hviskede han i hendes øre mens han forsøgte at trøste hendes.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 20, 2009 22:32:57 GMT 3
Hun grinede svagt, let hulkende. "Aner ikke hvad du har gang i.." Hun gemte ansigtet ved hans hals og græd et stykke tid i tavshed. Prøvede at styre sig, men vidste også at det var umuligt. Drengen vaklede over til dem og prøve at kralve ind i mellem dem. "Mor far hen?" Shin smilede grådkvalt og tørrede øjnene. "Morfar, eh?" Hun slap Ryonell halvt og drengen kom med i omfavnelsen.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 20, 2009 22:55:30 GMT 3
"Mor og far skal ingen steder," sagde Ryonell, og det var stædigt. "Jeg skal nok prøve at arbejde mere for det... Men hvis du giver mig for meget ansvar ender de nok allesammen i kloaken et eller andet sted." Han sagde det ikke i spøg. Han var bange for hvad det ville ende med hvis han selv havde børnene.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 21, 2009 17:38:13 GMT 3
Hun smilede svagt og tørrede øjnene igen. "Du får alt det ansvar, som jeg kan skubbe over på dig," sagde hun og snøftede. Drengen kiggede op på hende og prikkede til hendes kind. "Mor hen? mad." Han surmulede og så usikker ud. Anede ikke hvad der foregik.
|
|
[/URL]