|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 28, 2009 23:56:47 GMT 3
"Jeg kan ikke lide at min dreng ikke kan lide mit smil," sagde Ryonell, men et smil tvang sig alligevel frem hos ham. Et ægte smil denne gang. Han trak drengen fra sig, utilfreds med at blive prikket i ansigtet, også selvom han kunne se det humoristiske i det. Han så lidt på sit barn, og derefter over på sin kones mave.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 29, 2009 19:14:27 GMT 3
"Det lignede nu også mere en skæv grimasse, i stedet for et smil," svarede hun over fra døren og man kunne hører smilet i hendes stemme. Drengen rakte frem efter Ryo og smilede bredt og varmt til ham. Shin strøg hånden over maven og trak vejret dybt. Børnene vågne, de bevægede sig rundt.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 29, 2009 19:27:08 GMT 3
"Jeg synes jeg klarede det glimrende," sagde Ryonell grinende og tog langsomt drengen ind til sig igen. "Og ikke noget med at prikke," sagde han halvstrengt og så irrettesættende på sit barn, så over på Shinee, og hans ansigt blev blødere og venligere. Kærligt. Han så ned på barnet, der igen var inde ved hans krop, og han begyndte at blive usikker.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 29, 2009 19:42:03 GMT 3
Drengen surmulede og et lille smil vidste sig på hans ansigt. Øjnene store og uskyldige, mens han rakte hånden op mod Ryos ansigt igen.
Shin satte sig ned i dørkarmen, hendes smil forsvundet igen. Hun lænede sig ind over maven, kunne ikke vende sig til følelsen af børn der rørte på sig inde i hende. Det var underligt, men ikke ubehageligt.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 29, 2009 20:40:21 GMT 3
Ryonell lod drengens hånd være få centimeter fra sin kind, hvorefter han langsomt trak barnet ud fra sig, så der hele tiden var de få centimeter fra fingeren og kinden. Ryonell så smilende på ham, overrasket over at more sig med sådan en lille rolling. "Hvem vandt så, nåh?" spurgte han og grinede.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 30, 2009 22:54:38 GMT 3
Drengen strakte sig alt hvad han kunne og anstrengte sig for at nå. Han surmulede og fik fat i Ryos næse i stedet. Grinede bredt. "Szaim!" Han rakte ud med den anden arm.
Shin mumlede et eller andet og flyttede sig ikke ud af stedet. Hun kunne ikke lade Van gå. Hun kunne ikke sidde og vente.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 30, 2009 23:14:20 GMT 3
"Er det meningen at de skal være så stærke?" spurgte Ryonell og trak drengen helt væk. Han kunne ikke lide at knægten rørte ved hans ansigt. Han trak ham ind til sig igen og så meget streng ud, men så så over på Shinee, og for en gangs skyld kunne han læse hende. "Lov mig at vente, Shinee. Jeg vil ikke miste dig eller børnene."
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 30, 2009 23:34:48 GMT 3
Hun kiggede ikke, men drengen gjorde alt for at få Ryonells opmærksomhed igen. "Far! FAR! FAAAAAAR!" skrålede han og viftede med armene.
"Din søn kalder," mumlede Shin og strøg maven forsigtigt. Hun kunne ikke love ham det. Det kunne hun bare ikke. Hun ønskede ikke at lyve.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 30, 2009 23:45:20 GMT 3
Ryonell lagde hånden over drengens mund og stirrede stadig på hende. "Shinee. Lov mig det." Hans blik var igen fast, og han var alvorlig og bestemt. En bevægelse distraherede ham. Jhanin var kommet og kradsede på døren som en anden hund for at komme indenfor igen. Hvorfor kom han altid på de dummeste tidspunkter?!
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 30, 2009 23:57:07 GMT 3
Hun smilede blegt, men glad. "Jhanin!" udbrød hun så og åbnede døren. "Hvor er det godt at se dig igen!" Hvor hun elskede når Jhanin gjorde uventede ting. Som at dukke op i den blå luft og forstyrre på perfekte tidspunkter. "Han kan ikke trække vejret.." kommenterede hun så, henvendt til Ryonell. Drengen rev i Ryonells hånd og bed pludselig hårdt. "FAA-AR!"
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 31, 2009 0:22:21 GMT 3
"Undskyld, knægt," sagde Ryonell, trak hånden fra drengen og forsøgte at holde kontakten med Shinee, men Jhanin havde besluttet at gøre opmærksom på sig selv ved at flagre rundt tæt på Ryonells ansigt. Han ikke kunne se meget andet end pels og vinger. Så hang har på to opmærksomhedskrævende småvæsner, hvor den nyankomne måtte indrømmes at være værst.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 31, 2009 0:32:09 GMT 3
Shinee smilede stadig og trak vejret dybt. "Jeg.. henter noget... at spise," sagde hun så og forsvandt ud af døren, inden han havde mulighed for at tage emnet op eller stoppe hende. Hun kom tilbage efter cirka 10 minutter, langt længere tid end det plejede at tage hende.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 31, 2009 0:49:46 GMT 3
"Jhanin, smut," bad Ryonell, men Jhanin ville bare have endnu mere opmærksomhed da han hørte den vrede tone i Ryonells stemme, og pludselig havde det lille dyr travlt med at lege ørering. Ryonell sukkede og så på Shinee. "Jeg er sulten," mumlede han, og havde ikke engang den ene hånd til at fiske flagermusen ud.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 31, 2009 1:47:17 GMT 3
Hun nikkede og rakte ham halvdelen af det brød hun havde taget med. "Spis." Hun smilede og løftede et øjenbryn. "Jhanin, hvad laver du?" mumlede hun så og prikkede til Jhanin. Skævede mod Ryo. "Skal jeg tage ham?" hun nikkede mod drengen så der ikke var nogen tvivl.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 31, 2009 1:55:29 GMT 3
"Ja, tag ham, så jeg kan slippe for det ulidelige kræ," sagde han, og det gik op for ham hvad han sagde. "Det af dem der sidder i mit øre... Nej, det var ikke det jeg mente." Han så forvirret og irriteret ud. "Jeg mener, at jeg skal af med det ulidelige kræ der hænger i mit øre, ikke at han var et..." Ryonell stod og følte sig dum og forfjamsket.
|
|
[/URL]
