|
Post by Gilvasa Trinour on Sept 8, 2009 19:36:00 GMT 3
"Hvis jeg tager en anden kurs end den jeg regner med de har, er der jo større chance for at jeg mister dem helt. Jeg skal derfor igennem her." Hun så på ham. Han var stor, stærk. En god modstander, måske i stand til at vinde over hende. Men hun gad ikke slås, og han virkede bare... tiltrækkende. Hvor gammel var han mon? Sikkert for gammel til hende.
|
|
|
Post by Finadore on Sept 8, 2009 20:24:26 GMT 3
Dore sukkede. "Hvad vil du med dem?" gentog han og hans blik blev skarpt. "Du kan betale mig, så skal jeg bringe dig sikkert til den anden side. Skal du slå nogen ihjel, så betal lidt ekstra og jeg skal hjælpe dig med det." sagde han og faldt ind i sin indre forretnings mand. Hun behøvede ikke betale meget, og han ville give det tilbage. Hun var ikke typen han ville kræve penge fra.
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Sept 8, 2009 20:32:58 GMT 3
Gilvasa slog ud med hænderne. "Jeg har ingen penge," sagde hun, og sandhed var det. "Og jeg har ikke brug for hjælp til at slå dem ihjel. Jeg kan godt klare mig selv." Det så ikke ud til det. Så lille et skravl så ikke engang ud til at kunne til at kunne løfte et sværd. "Men du kunne gøre mig selskab alligevel." Hun var stadig ked af det, men det var ikke noget problem.
|
|
|
Post by Finadore on Sept 8, 2009 20:39:31 GMT 3
"En der kan komme så langt her og som vil slå en varulveflok ihjel, kan ikke være svag." Klukkede Dore og sukkede igen. "Men siden du ikke vil svare på mit spørgsmål følger jeg med. Dog hjælper jeg dig ikke." Han trak på skulderne og kløede sig i panden. Det var tydeligt at han var ligeglad med penge, men det havde han nu altid været.
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Sept 8, 2009 20:45:15 GMT 3
Det bragte et smil på hendes ellers så triste ansigt, og hun så på ham igen. Han var flot, det var han. Ville han blive skræmt væk, hvis...? Kunne det tænkes at...? Hun havde mere hørt om det en oplevet, fordi hun så sjældent var sammen med folk, og de endten ikke faldt i hendes smag eller... "Man kan vel altid bruge hjælp," mumlede hun svagt. "Og der er mange måder at betale på."
|
|
|
Post by Finadore on Sept 8, 2009 20:48:57 GMT 3
"Selvfølgelig." Han smilede roligt ned til hende. "Men det er spørgsmålet om hvilken slags betaling jeg tager imod." Han flyttede endelig blikket fra hende og hende mod hulens åbning. "Skal vi så komme afsted?" spurgte han og strøg en hånd igennem det vilde hår igen.
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Sept 8, 2009 22:11:37 GMT 3
Gilvasa måtte indrømme at hun var halvskuffet, og det gjorde jo ligefrem ikke hendes dårlige humør bedre. Alligevel fulgte hun med ud, og løftede hovedet mod himlen, og bare ved at komme i kontakt med solen ændrede hendes humør og gjorde hende kåd. Hun forvandlede sig til den lille, snehvide ulv og for afsted gennem kløften og den stenede grund på lette poter.
|
|
|
Post by Finadore on Sept 8, 2009 22:18:25 GMT 3
Dore kiggede på hende og var ikke lang tid om at følge efter. Han havde ingen problemer med at indhente hende og fulgte let hendes tempo. Hans øjne var rettet mod jorden længere fremme og et smil spillede på hans læber. Satji ville snart kom krybende, vidende at hans ven var på vej væk. Og ganske rigtig, men et lå den og ventede på at han landede på jorden, så den kunne forsvinde op af hans tøj. Han smilede bare bredere og lod den sno sig omkring hans arm.
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Sept 8, 2009 22:24:18 GMT 3
Gilvasas lyse, blå øjne fulgte slangen hele vejen op af ham, og man kunne se forundringen og moskaben i de unaturlige ulveøjne. Hun logrede vildt med halen. "Jeg tror ikke jeg nogensinde har været så tæt på en slange før!" sagde hun og rejste sig op på bagbenene. "Må jeg prøve at holde ham?"
|
|
|
Post by Finadore on Sept 8, 2009 22:29:42 GMT 3
Dore kiggede på hende og følte morskab over hendes nysgerrighed. "Satji." Slangen var ligeså nysgerrig for at se hvilket slags kvindemenneske Dore nu væltede sig i kast med. Dore trådte hen til hende og Satji gled ned over hans arm, over på hendes skulder. "Han kan lide dig." Smilede Dore.
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Sept 8, 2009 22:38:33 GMT 3
Gilvasa fulgte slangen med øjnene og logrede med halen. Dyret var ikke den eneste der kunne lide det, og hun forvandlede sig tilbage til menneske, stadig med slangen på skulder og forsøgte at stryge den over det flade, trekantede hoved. "Han har en flot farve," roste hun og lod hånden fortsætte hele vejen ned af den lange, slanke krop.
|
|
|
Post by Finadore on Sept 8, 2009 22:43:36 GMT 3
Satji reagerede ikke rigtig da hun forvandlede sig, men blev liggende. Han lod virkelig til at kunne lide hende. Dore rystede på hovedet. Slangen var da heller ikke til at komme tæt på. Dore holdte øje med Gilvasa's reaktion og udtryk i stedet for slangens i øjeblikket. "Hvad hedder du egentlig?" Spurgte han og Satji sendte ham et mærkeligt blik. dårlige manerer...
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Sept 8, 2009 22:50:50 GMT 3
"Gilvasa," sagde hun. "Men kald mig bare Gil. Det lettere." Hun så på ham. "Hvad hedder du?" Hun kunne ikke lade være med at kører blikket op langs hans krop. Han var mere hendes type end de mænd hun plejede at møde, men han var ældre end hende. Hun anede ikke hvor meget ældre. Desuden kunne hun heller ikke ægteskaber. Hun rejste for meget.
|
|
|
Post by Finadore on Sept 8, 2009 22:55:54 GMT 3
"Finadore... Dore." Han smilede over hendes blik og kunne ikke lade være med at tænke at han måtte se ældgammel ud i hendes øjne. Sikkert på grund af hans hår farve mest. Han sukkede og skubbede ikke for første gang tankerne væk. Det var udelukket. At han skulle med en dame, nej, ikke tale om. "Rart at møde dig, Gil."
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Sept 8, 2009 23:02:17 GMT 3
Hun nikkede et svar og fortsatte med at stryge slangen. De var begge spændende. Hun forvandlede sig igen til ulve og for afsted igen, med de der kåde spring af begejstring. Hendes hale stod frem og tilbage, da hun igen kiggede tilbage efter Dore for at se om han fulgte med. Hun tvivlede dog alligevel ikke på det. Han lod til at være så stærk og kende området meget godt.
|
|