|
|
Post by Finadore on Oct 10, 2009 22:42:45 GMT 3
Dore kæmpede og hans svage grin forsvandt ikke. Han svang en lille kniv, som havde lagt sig perfekt i hans hånd, og snittede den nærmeste ulv ned langs ryggen. Knurrede og bevægede sig halvt til siden, ubevidst over mod Gil. Strakte armen frem og dræbte den sårerede.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 11, 2009 12:25:00 GMT 3
Efter en lang kamp fik Gilvasa endelig dræbt den problematiske varulv og kastede sig over den næste. Ungerne var flygtet, men hun lavede alligevel samme skuespil som sidst. Hun regnede med de endnu kunne se hende. Blodrød fråde stod omkring hende mens hun angreb de næste modstandere.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 11, 2009 18:11:58 GMT 3
Dore sukkede og sparkede en i hovedet. Antallet af modstandere forsvandt hurtigt. "såret?" spurgte han da hun nedlagde den sidste. Han kiggede rundt og vidste at ungerne var flygtet nu. Han var træt. Strøg en hånd igennem håret og betragtede hende.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 11, 2009 18:18:39 GMT 3
Hun forvandlede sig til menneske og trak på skulderne. Igen var hun overdækket med blod fra sine modstandere. "Kun skulderen. Han bed mig i skulderen." Hun smilede træt. "Meget godt klaret de sidste to gange. Næsten ingen sår." Hun begyndte at gå. "Der er en flod i nærheden. Jeg bader, og så sover vi. Du kan også komme med i."
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 11, 2009 18:25:11 GMT 3
Han kiggede på hendes skulder.. "er det alvorligt?" som altid stank han til at vudere sår. "jeg går bare med..." tilføjede han så og fulgte efter hende. Gabte kort og strakte sig.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 11, 2009 18:40:20 GMT 3
"Det føles ikke slemt," sagde Gilvasa og rullede med skulderen. Hun skar ansigt, men nikkede. "Intet brækket. Det er kun såret og slaget." Hun gik lidt inden de kom til en å, og hun forvandlede sig til ulv og sprang i. Hun brugte ikke lang tid på det, vaskede kun blodet af sig. Det gjorde hendes eget sår mere synligt. Hun gik op igen og forsøgte at finde et godt sted at sove.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 11, 2009 23:36:53 GMT 3
Han stod og betragtede hende. Mest såret. "vent lidt."sagde han og stoppede hende. Undersøgte hendes sår, uden at tage sig af om hun ville have det. "... Pas på..." mumlede han og slap hende så. Fjern i blikket, satte han sig op ad et træ.
|
|
|
|
Post by Finadore on Oct 11, 2009 23:38:23 GMT 3
Han stod og betragtede hende. Mest såret. "vent lidt."sagde han og stoppede hende. Undersøgte hendes sår, uden at tage sig af om hun ville have det. "... Pas på..." mumlede han og slap hende så. Fjern i blikket, satte han sig op ad et træ.
|
|
|
|
Post by Gilvasa Trinour on Oct 12, 2009 0:43:00 GMT 3
Gilvasa rørte hans kind i sin menneskeskikkelse, rent venskabeligt, inden han satte sig. "Jeg passer altid på." Hendes stemme var alvorlig, og der var en underlig kant i hendes stemme. Hun forvandlede sig igen til ulven og lagde sig under samme træ som han, hvor hun lukkede øjnene. Der var ikke engang gået tre minutter, så var hun faldet i søvn.
|
|
