|
|
Post by Tharqi on Oct 20, 2009 22:38:48 GMT 3
"Vil du med?" spurgte Thar, men ventede ikke på svar. Det var lige frem. Hun sprang fremad og igennem skoven, indtil hun stod ansigt til ansigt med en lys ulv, næsten hvid, men let gul også og en mørk brun. Den lyse forvandlede sig og smilede bredt. "Thar!" Tharqi forvandlede sig og kastede sig i søsterens arme.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Oct 20, 2009 22:47:19 GMT 3
"Gerne," lød Movicths svar. Kort efter stødte de på søsteren, der var i ulveskikkelse, da han så hende, og i næste nu menneskeskikkelse. Han smilede venligt, lod dem hilse på hinanden, for de havde tydeligvis ikke set hinanden i et stykke tid. "Goddag," hilste han.
|
|
|
|
Post by Tharqi on Oct 21, 2009 17:08:47 GMT 3
Tharqi spurgte mumlende til den anden varulv og hendes søster grinede. "Han er helt fin, det Caius." forklarede søsteren og nikkede til Movicth. "Goddag, mit navn er Frina." Thar nikkede. "Det Movicth." Frina kiggede på hende og hun sukkede dybt og rystede på hovedet. "Fint nok. Er du en engel, Movicth?" Spurgte Frina så og lagde hovedet på skrå.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Oct 21, 2009 17:37:46 GMT 3
"Ikke en engel," svarede Movicth med et smil. "Jeg er lysdæmon." Han vidste ikke om varulve havde nogle fordomme mod engle eller dæmoner, men det kunne han hurtigt finde ud af. Det lod det ikke til, Tharqi havde ikke virket fjendtlig på nogen måde. Han betragtede tankefuldt dem alle tre.
|
|
|
|
Post by Tharqi on Oct 21, 2009 17:44:14 GMT 3
Frina smilede. "Lysdæmon. Sejt." Hun grinede igen og Thar smilede varmt. Det var længe siden at Thar havde set sin søster, lillesøster. "Du har travlt, Frinne?" Frina trak på skulderne. "Vi skal se efter en eller anden kusine. Hun forsvandt da vi var små, og nogen mener at have fundet hendes spor. Hjoren er død." Thar så upåvirket ud. Hun havde aldrig kunnet lide Hjoren. "Vi kunne bruge din hjælp, Thar."
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Oct 22, 2009 17:20:53 GMT 3
Movicth lyttede opmærksomt, uden at kommentere det. Frina mindede lidt om Tharqi, men han fandt storesøsteren langt mere interesserant, af en eller anden grund, han ikke havde lyst til at tænke nærmere over. Han så op mod himlen. Det var stadig lyst, og han følte sig ikke træt overhovedet. Måske ville han lige frem kunne nyde dagen. Han kastede et blik ned mod sin skygge. Eller måske ikke.
|
|
|
|
Post by Tharqi on Oct 22, 2009 17:54:33 GMT 3
Thar stod lidt og bed sig i læben. Hun ville helst ikke gå fra Mo, han var jo flink, men hun skyldte vel stadig sin søster at følge med. Frinne bemærkede det. "Du behøver ikke. Vi kan godt klare det." Smilede søsteren og Thar nikkede. "Jeg ved i kan." Hun trak vejret dybt og nikkede til Mo. "Jeg følger med dig. Hvilken vej?"
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Oct 22, 2009 18:03:31 GMT 3
Movicth rullede med øjnene, som om det var ret så indlysende. "Den vej vi har gået indtil nu," smilede han. "Du behøver ikke følges med mig, hvis du gerne vil hjælpe dem," sagde han skyndsomt, selvom han ikke ville slippe for hende. Faktisk ville han helst have, at hun fulgte med ham. Det var en egoistisk tanke, også fordi at han satte hende i fare blot ved sin tilstedeværelse.
|
|
|
|
Post by Tharqi on Oct 22, 2009 18:47:43 GMT 3
"Nej, nej, det er rart og hyggeligt at følge med dig." Tharqi grinede og gik hen til ham. "Retningen er en du kan påpege, men jeg aner ikke hvorhen det er." Hun smilede til ham og Frina forvandlede sig tilbage. Det så ikke så nemt ud. "Vi ses, søster!" Hende og Caius forsvandt lydløst ind i skoven.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Oct 22, 2009 19:05:19 GMT 3
Movicth lo kort, før han gik lige ud, den retning de hele tiden havde fulgt. Han fandt det selv så nemt at udpege retningen, at det undrede ham, at andre ikke kunne. "Så er det denne her vej," smilede ham, selvom han allerede var begyndt at gå. Det gik okay stærkt, ikke noget afslappet tempo. Men det var afslappet for ham.
|
|
|
|
Post by Tharqi on Oct 22, 2009 19:42:57 GMT 3
Tharqi smilede bredt og fulgte efter. Hun kunne godt følge med og betragtede ham mens de gik. Han var pæn, det var en fact og hun var ikke bange for at erkende det. Hun havde mødt mange pæne væsner. Han var bare pænere. Hun kastede sig frem og forvandlede sig. Rullede lidt hen af jorden og sprang så op. "Kan vi ikke løbe?" spurgte hun og slog med hovedet.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Oct 22, 2009 20:03:44 GMT 3
"Gerne, meget gerne!" Grinede Movicth begejstret, og var allerede begyndt at sætte i løb, bare lige ud. Han så fascineret til, da ulven satte efter, der kort før havde været Tharqi. Han fandt det sjovt på en måde, det var sjældent man mødte folk, der kunne forvandle sig så hurtigt til noget andet.
|
|
|
|
Post by Tharqi on Oct 22, 2009 21:09:43 GMT 3
Hun sprang glad efter ham og sendte ham et ulvegrin. "Dejligt!" udbrød hun og kastede sig fremad, tæt forbi ham. "Kan du ikke løbe hurtigere, Mo?" pjattede hun og skubbede til ham. Et kampløb. Hun hoppede lidt, mens det tågede for et par minutter var forsvundet. Den virkning havde hende søster altid.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Oct 23, 2009 23:21:55 GMT 3
"Jeg kan flyve med dig i armene hurtigere end det her," grinede Movicth udfordrende, da han satte farten op. Det var år siden han havde løbet, bare for sjovs skyld, han havde fuldstændig glemt, hvordan det var.
|
|
|
|
Post by Tharqi on Oct 23, 2009 23:35:11 GMT 3
Hun grinede og slog med hovedet. "Det tror jeg ikke på!" Hun dansede afsted foran ham og forvandlede sig pludselig til menneske, stadig løbende. Hun mistede dog en smule fart, som hun spændende indhentede igen. Det var en udfordring og hun var nysgerrig. Han måtte for hendes skyld gerne prøve.
|
|
