|
|
Post by Movicth Fengar on Oct 24, 2009 0:02:24 GMT 3
Movicth grinede, og lagde armene om livet på hende. Han slog med de hvide vinger, så deres fødder slap jorden, og de kom højere og højere op i luften med stigende hastighed. Han slog kraftigere med vingerne, og forsatte ligeud i stadig stigende hastighed. Han var både stærk, hurtig og udholdende.
|
|
|
|
Post by Tharqi on Oct 24, 2009 0:27:22 GMT 3
Hun grinede og ryskede på hovedet. Det var spændende, sjovt. "Jeg har aldrig fløjet før!" udbrød hun begrejsetret og kiggede på ham. "Du flyver vikelig hurtigt!" Hun smilede bredt og elskede følelsen. "Det er.... noget af det bedste nogensinde!" udbrød hun og smilede varmt op mod himlen.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Oct 24, 2009 0:38:29 GMT 3
Movicth smilede bredt til hende. "Ja ikke? Det er dejligt frit... Og hurtigt." Det var nok en af grundende til, at han elskede luften så meget. Det gik stærkt, måske bare ikke lige med kraftig modvind, men man kom hurtigt fremad, og han kunne give sig selv tid til at tænke på noget andet. "Jeg elsker det."
|
|
|
|
Post by Tharqi on Oct 24, 2009 11:02:28 GMT 3
Hun nikkede og smilede. Han havde ret og hun forstod ham. "Jeg ville ønske at jeg havde vinger. Så kunne jeg altid flyve!" Det var en vidunderlig følelse. Himlen overalt. "Så kunne jeg også flyve! som du kan!" Hendes smil blev bredere og varmt. Øjnene var ikke tågede, men klare og lysende.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Oct 24, 2009 12:09:31 GMT 3
"Du er nu heller ikke helt dårligt stillet med din ulveskikkelse," grinede Movicth fornøjet, og satte farten lidt ned. Det var ikke meget langsommere de fløj end før. "Selvom du ikke kan løbe i luften." Hans blik blev drillende. "En flyvende ulv, tror du ikke folk ville glo?"
|
|
|
|
Post by Tharqi on Oct 24, 2009 12:16:27 GMT 3
Hun så tænksom ud et øjeblik, uden at smilet forlod hendes ansigt. "Måske en smule..." Grinede hun og rystede på hovedet over det mækelige syn. "Jeg gad godt at kunne løbe i luften og jeg kan lide min ulve skikkelse..." Hun kiggede på ham og klappede ham på kinden. Grinede bredt.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Oct 25, 2009 21:52:53 GMT 3
"Så må du vel få et lift af mig en gang i mellem," grinede Movicth. Selvom det nok var begrænset, hvor meget de ville se hinanden. Der skulle et mirakel til, hvis de stødte på hinanden igen, for de rejste begge meget rundt. Movicth var stort set i konstant bevægelse. "Jeg plejer at flyve sådan her i tre dage, holde kort hvil, og flyve videre," betroede han hende. Han vidste ikke hvorfor, han sagde det.
|
|
|
|
Post by Tharqi on Oct 25, 2009 22:01:31 GMT 3
"Du har bare at give mig et lift, hvis vi ses igen!" grinede hun og nød flyveturen endnu mere. Det stak lidt i maven at de kun måske ville mødes igen. "Du slapper altså aldrig af? Jeg plejer at løbe til jeg bliver træt og så sove lidt." Hun kiggede lidt på ham. Hans krop afslørede at han var vant til den hårde livsstil. "Jeg beundre dig. Du går altså aldrig tør for energi."
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Oct 26, 2009 16:10:36 GMT 3
Movicth grinede. "Du ville også være i stand til det, hvis du havde trænet hele livet, ikke sandt? Desuden har jeg lyset at tære på, når jeg er alt for udmattet. Så løber jeg, indtil jeg falder om." Han brød sig ikke om hendes 'hvis vi ses,' faktisk ville han slet ikke væk fra hende, men han var klar over, at det ikke kunne være anderledes. Han betragtede hende lidt mere indgående, fandt hende smuk, og satte farten en anelse mere op, nok mest for hendes skyld.
|
|
|
|
Post by Tharqi on Oct 26, 2009 16:47:46 GMT 3
Tharqi jublede glad og smilede varmt og bredt. Det var fantastisk. "Du er virkelig fantastisk!" Grinede hun og kiggede på ham igen. Han var virkelig pænere end de andre. "Går du helt alene altid?" Spurgte hun så lidt tænksom og betragtede ham.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Oct 26, 2009 17:15:58 GMT 3
"Jeg sætter alle andre i fare, når jeg er sammen med dem. Skyggerne har min fært, og de jagter dem, der har været i nærheden af mig, til de dør, medmindre man kan få skyllet min fært af sig. Så jeg prøver at undgå andre." Movicth grinede kort. "Jeg føler mig egoistisk lige nu, men du er dejlig at være sammen med."
|
|
|
|
Post by Tharqi on Oct 26, 2009 17:26:17 GMT 3
"Du er ikke egoistisk... Du tager hensyn til andre! Og desuden så har jeg intet imod at blive jagtet af skygger, hvis jeg følges med en der er dejlig som dig!" Grinede hun og rystede på hovedet. "Lad være med at prøve at modsige det. Jeg synes altså du er rigtig flink." Hun smilede og var glad for at han var der. Hun kunne godt lide at han var der. Han var dejlig.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Oct 26, 2009 17:54:48 GMT 3
"Men det gør jo noget.. For når vi ikke følges ad længere," Movicth brød sig ikke om at sige det, det kom tøvende, "splitter skyggerne op for at dræbe dig, og hvis der ikke er vand i nærheden, er du på flugt, ligesom mig." Det glædede ham lidt mere end det burde, at hun syntes om ham. Han smilede lidt bredere. "Du er også dejlig," gengældte han, selvom det lød lidt akavet i hans øre.
|
|
|
|
Post by Tharqi on Oct 26, 2009 18:05:01 GMT 3
Tharqi smilede til ham og betragtede ham i noget tid. Hun forstod det ikke, men hun var underlig varm og glad over hans ord. "Behøver jeg at gå foreløbig?" Spurgte hun og så tænksom ud. "Jeg har slet ikke lyst til det. Til at skilles fra dig." Hvad var dog det. Hvorfor følte hun sådan?..
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Oct 26, 2009 19:32:17 GMT 3
Movicth så på hende, smilede varmt, og så så ud i luften. "Nej, ikke forløbig. Jeg tror ikke at.. Jeg vil have, du går." Han sukkede lidt, men smilet vendte hurtigt tilbage. "Se, jeg er egoistisk!" Han lod dem tabe lidt højde, men uden at lande på jorden.
|
|
