|
|
Post by Movicth Fengar on Sept 2, 2009 21:11:50 GMT 3
Movicth kastede blikket mod en himmel der blå og skyfri strakte sig udover verden som et tæppe. Han kneb øjnene sammen for solen, der stod skarp på himlen, og et mat smil bredte sig på hans læber. Han forsatte i raskt tempo op ad bjergsiden, som gik han på lige plan, og tempoet var fuldstændig sindssygt for hvad, man normalt ville kunne klare. Dog var det hans normale tempo, og hans ben protesterede ikke. Hvis de gjorde hjalp det desuden ingenting. Han måtte og skulle videre.
|
|
|
|
Post by Tharqi on Sept 2, 2009 21:22:54 GMT 3
Hun løb i skovbunden. Det gik hurtigt og hun nød den friske luft. Hun elskede bjergluften. Den var perfekt for træning fordi at den var tyndere og gjorde træningen mere krævende. Hun sprang op igennem luften og svang sværdet i luften foran sig. Hun følte sig fri! Et lavt hyl fløj ud mellem hendes læber.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Sept 2, 2009 21:30:24 GMT 3
Movicth stoppede ikke, da han hørte et hyl, men undrede sig alligevel en smule. Var der ulve i nærheden? Han havde ikke set tegn på det, fandt det faktisk ret usandsynligt. Han kastede et blik over skulderen, som om han skulle finde noget bag sig. Smilet forlod hans læber, men det kunne heller ikke være klistret fast hele tiden.
|
|
|
|
Post by Tharqi on Sept 2, 2009 21:34:38 GMT 3
Hun hoppede frem op en sti og svang sværdet omkring sig. På trods af den frie følelse, var hendes blik kun halvt tilstede. Hun smilede bredt og slog en kolbøtte i det næste spring. Hun fløj ud af træerne, til en lille lysning og stoppede så let, da hun fik øje på en fremmed. "Goooooodaften, den herre!"
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Sept 2, 2009 21:42:15 GMT 3
Movicth fik øje på den fremmede, og smilede venligt. "Det er nok mere goddag," grinede han, da han forsatte. Hun kunne følge med eller ej. I hvert fald skulle han videre. "Hvem er du?" Han var blevet nysgerrig, og sagde aldrig nej til selskab. Selvom det altid kun blev for en kort tid.
|
|
|
|
Post by Tharqi on Sept 2, 2009 21:49:16 GMT 3
Hun fulgte efter ham, uden at have problemer med at følge med. "Jeg hedder Tharqi... Hvem er du?" Hun hægtede sværdet fast på ryggen og slog hænderne sammen. Hendes øjne var rettet mod ham, men det virkede mere eller mindre som om hun så igennem ham. Men hun så alligevel hvem han var. "Du har vinger. Jeg har klør."
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Sept 2, 2009 21:57:47 GMT 3
"Movicth," svarede han uden at belemre Tharqi med hans dødsdømte efternavn. Han så tænksomt på hende, for at regne det ud, hun sagde. Klør? Det kunne være hun var varulv. Ikke fordi han havde mødt en før, men kunne det overhovedet være andet?
|
|
|
|
Post by Tharqi on Sept 2, 2009 22:01:06 GMT 3
Hun smilede og nikkede for sig selv. "Movicth." Hun rakte ud og rørte forsigtigt og hurtigt ved hans vinge. "De er meget flotte." Sagde hun og slog en vejrmølle. "Jeg kan ikke flyve. Det kan du godt, ikke?" Hendes spørgsmål var lette. "Er du en varulvejæger?" Hendes smil forsvandt ikke.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Sept 6, 2009 20:53:52 GMT 3
"Selvfølgelig. Jeg ville ikke kunne bruge et par pyntevinger til meget, vel?" Movicth smilede. Han fortrak at flyve, hvis han skulle være ærlig. Man kom hurtigere frem, end det var muligt at gå. "Jeg er ikke varulvejæger... Jeg har vist ikke rigtig sat mig ind i det med varulve. Men du må være varulv, er du ikke?" Han besvarede hendes smittende smil.
|
|
|
|
Post by Tharqi on Sept 6, 2009 21:24:17 GMT 3
"Jo, det er jeg." Hun grinede og i et kort sekund var det en stor snehvid ulv der løb ved siden af ham. "Se! Jeg elsker at løbe! Og træne!" hun var allerede sig selv igen. Hun vendte sig om så hun løb baglæns. "Movicth er et mææærkeligt navn... Må jeg godt kalde dig Movi?"
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Sept 6, 2009 22:19:09 GMT 3
"Tjaa.. Det kan du vel godt," svarede Movicth smilende, lo da han fik et glimt af ulven, der snart blev til kvinden igen. "Skal vi ikke bevæge os lidt?" Han begyndte at gå, vidste at han var tvunget til at forsætte, om hun ville med eller ej. Det var ærgeligt, hvis hun blev stående eller skulle en anden vej. Virkelig ærgeligt.
|
|
|
|
Post by Tharqi on Sept 6, 2009 22:28:56 GMT 3
"Jeg løber rundt allerede!" Grinede hun og fulgte med ham. Han var en hyggelig person! Særdeles hyggelig! Hun havde ingen problemer med at følge med og nynnede så lavt for sig selv. "Hvor skal du så hen af, Movi?" spurgte hun nysgerrigt og klappede i hænderne.
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Sept 10, 2009 21:10:10 GMT 3
"Jeg skal væk," svarede Movicth, som forklarede det alverden. Det gjorde det, hvis man var indviet i hans forbandelse, men for de fleste var det vulapyk. Han satte uden videre farten op, lettet over at have stødt på en, der sagtens kunne følge hans hastige tempo. "Bare... Ligeud."
|
|
|
|
Post by Tharqi on Sept 10, 2009 21:13:31 GMT 3
"Det lyder sjovt. Mærkeligt." Hun undrede sig og luntede ved siden af ham. "hvorfor det?" Spurgte hun så og nøs så. "undskyld..." Hun kiggede på ham og vippede hovedet på skrå. "Jeg må altså sige du virker som en hyggelig person, Movi. Du venlig. Men hvad er det der tvinger dig fremad?"
|
|
|
|
Post by Movicth Fengar on Sept 15, 2009 20:17:45 GMT 3
Movicth lo. Hyggelig? Blandt alt sit hastværk, så var han nu hyggelig? Åh, hun skulle bare vide. Hvem, der bragte andres liv i fare ved deres blotte tilstedeværelse, kunne dog være... Hyggelig? Han havde svært ved at tro på det. "Døden, Tharqi. Intet mindre end Døden." Endnu et svar, der gav anledning til flere spørgsmål. Han besvarede det, før hun spurgte. "En forbandelse der hviler over min slægt, og ønsker mig død."
|
|
