|
|
Post by Shinee on Oct 3, 2009 16:58:44 GMT 3
Shin tænkte sig om. "hvis det er til fuldmåne igen, så er det... 29 dage, tror jeg nok." mumlede hun og sukkede. "men jeg ved ikke hvad jeg skal tro om det. Hun kunne nemt finde på at lade os hænge sammen i flere år, eller indtil der sker et eller andet." hun betragtede Ryo. Var hun en byrde? Sikkert...
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 3, 2009 17:23:30 GMT 3
Ryonell nikkede bare og smilede til hende. Han fortsatte med at flyve i noget der føltes som en evighed før de fik havet i syne, og han slappede synligt af. Havet var en befrielse, og ligegyldigt med tøj og andet lod ham dem lande i havet og dykke en smule. Han trak hende dog hurtigt op og svømmede ind mod stranden.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 3, 2009 23:21:28 GMT 3
Shin var glad nok, indtil han dykkede. Hun spruttede vand og bandede højlydt. "Hvad skulle det til for?" udbrød hun og prikkede ham i hovedet. Det sved i hendes øjne. "Ryonell for satan..." hun bandede igen og rystede håret. "Jeg bliver aldrig tør igen!" mumlede hun og surmulede på en næsten komisk måde.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 3, 2009 23:35:30 GMT 3
Solen sneg sig frem mellem nogle tynde skyer, og et meget lille smil viste sig på Ryonells ansigt. "Det er jo derfor solen komme frem og varmer, ikke?" sagde han og trak hende længere ind på stranden inden han lod sig falde på sandet og så ud over havet og dets blide brusen. "Desværre ser det ikke ud til at der kommer storm."
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 3, 2009 23:43:41 GMT 3
Hun faldt ned ved siden af ham og sukkede dybt. "Desværre? Du har ret, vi trænger helt sikkert til et godt blæsevejr og regn." mumlede hun og kiggede på ham med et spørgende blik. Hun satte sig op på albuerne. "Skal vi så bare ligge her og betragte havets skønne overflade? Til den der lænke forsvinder?" spurgte hun og klukkede, inden hun lod sig falde tilbage igen.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 3, 2009 23:51:37 GMT 3
"Jeg ville ikke have noget imod det. Og hvad jeg mente er at have er langt flottere når stormen river den op. Jeg elsker at se på havet." Han så rigtigt nok på det med noget lignende kærlighed. Selvom det alligevel var anderledes og mere vildt. Han så op på sin forlovede og betragtede hende vurderende et stykke tid.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 4, 2009 10:37:42 GMT 3
Shin kiggede ud over havet og spidsede munden, mens hun tænkte. "jeg har aldrig set en storm ude over havet. Nu er jeg nysgerrig..." hun flyttede blikket mod Ryo. "så kan vi jo vente på en storm, kan vi ikke??" spurgte hun og kiggede væk igen.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 4, 2009 11:47:51 GMT 3
"Så længe vi har mad regner jeg ikke med at flytte mig. Medmindre du er meget insisterende." Han så på hende, og hans ansigt var udtryksløst igen. Alligevel var hans øje varmt og kærligt da han rullede væk fra hende og igen rettede blikket mod havet. Det var så stille og fredfyldt. "Det eneste der er bedre end en storm er solnedgangen," mumlede han for sig selv, og den næsten skyfrie himmel gav mange løfter.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 4, 2009 13:02:03 GMT 3
Hun kiggede på havet og smilede så svagt. "hvis jeg insistere..?" hun grinede let. "det gør jeg ikke foreløbig. Jeg vil se solnedgangen og stormen først."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 4, 2009 22:32:03 GMT 3
"Vi risikere at vente længe på en storm," sagde Ryonell, men der var intet der tydede på at det irriterede ham det mindste. Han så bare på havet med et afslappet og intetsigende ansigtsudtryk mens bølgernes skvulp lavede en usammenhængende rytme. "Men det vare vel længe før vi skal videre, så der er nok en mulighed for at få det at se."
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 5, 2009 7:57:58 GMT 3
Shin nikkede. "medmindre du begynder at skulle spise dagligt, så er der noget tid endnu." sagde hun og smilede svagt. Tasken lå ved siden af hende og hun åbnede den kort og smilede bredere. "vandtæt." hun rejste sig, kiggede rundt og tog så sin trøje og sine bukser af. Det var vådt og koldt. Hun frøs. Så trak hun tæppet op og viklede sig ind i det, satte sig igen.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 5, 2009 19:00:24 GMT 3
Ryonell flyttede blikket over til hende og så så ned af sig selv. Han havde det ikke som om han frøs, så det gjorde han vel ikke. Han strøg sine gennemblødte bukser med en lige så gennemblødt hånd inden han igen flyttede blikket til havet. Solen var ved at falde, men der var endnu længe til at den blev rødorange.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 5, 2009 19:04:44 GMT 3
Shin betragtede havet og fik langtsomt varmen igen. Hun skævede mod Ryonell og tænkte sig om. "Noget galt?" spurgte hun så og løftede et øjenbryn. Stilheden var dejlig, men hun ville gerne vide det, inden hun skunne slappe af. Hun mærkede vinden og den sneg sig ind under tæppet kort og hun rystede svagt.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 5, 2009 19:24:33 GMT 3
"Nej. Absolut intet galt. Jeg vidste bare ikke at jeg var i stand til at savne havet så meget uden at vide det." Havet var en af de ting han kunne indrømme at han elskede. Sammen med nogle enkelte andre ting, hvor kun en af dem var menneske og to af dem der lå ved hans side. Han så over på Shinee og så så over til havet igen.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 5, 2009 20:22:31 GMT 3
Hun smilede svagt og nikkede så langsomt. "Jeg kan følge dig. Tror jeg nok," sagde hun og lukkede øjnene. Hvilede ansigtet på knæet og trak vejret dybt og tænkte sig om. Lyttede mere, og konsentrede sig om det. Hun hørte vandets blide brusen, vinden, sandet..
|
|
[/URL]