|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 2, 2009 16:15:42 GMT 3
Ryonell nåede ikke at se hende inden stokken ramte hans albue, og han bandede over hende. "Du har bare at blive, knægt," gnæggede Hilda og sejlede langsomt over til Shinee med et lille, fint og meget ondskabsfuldt smil. "Skal jeg sørge og han bliver, eller klare du det selv?" spurgte hun og lod stokken glide over Shinees ene arm, meget uskyldigt. Ryonell knurrede bare af hende og fik en stok i hovedet.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 2, 2009 16:23:54 GMT 3
Shinee skulede ad Hilda. "Jeg skal nok sørge for at han bliver her. Når han har lyst til at blive her. Så bland dig uden om!" mumlede hun og kiggede væk. Tilda var flink og hjælpsom, men Hilda gik hende på nerverne. "Hvad er der med dig og vores... 'forhold', hva? Vi kan jo åbenbart ikke komme til at være i fred..."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 2, 2009 16:32:10 GMT 3
"Lige præcis, snut," gnæggede Hilda begejstret, mens Tilda var kommet frem i døren og så på sin søster med et underligt ansigtsudtryk. Hilda tøffede ud i skoven, stadig højt grinende, og Ryonell knurrede igen, irriteret. Han så på hende, næsten undskyldende.
"Jeg lover at komme til brylluppet," sagde han inden han gik i luften.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 2, 2009 16:44:03 GMT 3
Tilda kiggede op på ham og tog fat i Shinee, så denne ikke kom tilskade da der kom et hårdt ryk i hendes arm. Shins øjne blev mørke. "Ryonell, jeg tænkte på om du kunne vendte lidt?" kaldte hun så varmt og stod lidt og viftede med sin arm. Hun lettede fra jorden og Tilda holdte fat i hendes fod. "Ryonell, bare lige 5 minutter?"
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 2, 2009 23:15:03 GMT 3
Ryonell så ned på hende og var først meget overrasket. Så bandede han, arrigt, og dalede igen. "Jeg dræber den forbandede gamle kælling," mumlede han netop som han landede ved Shinees og Tildas side igen. Han så efter hende, men han var usikker på både hvilken retning hun havde taget og hvor langt hun var nået. Selvom det ikke så sådan ud var denne totale forsvinden bevis på at hun mestrede regnskoven på samme måde som han selv.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 3, 2009 10:42:29 GMT 3
"jeg skal nok hjælpe..." lød det fra shin i nøjagtig samme tonefald. Hun kiggede rundt og var egentlig ikke overrasket da hildas gnæggende latter kom i mod dem fra alle sider.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 3, 2009 14:22:45 GMT 3
Ryonell vendte sig mod Tilda med et rasende ansigtsudtryk, Tilda som han hadede en lille smule mindre end Hilda. "DU gør noget, gamle kvinde!" hvæste han til hende. Han vidste at det var umuligt at finde den anden heks, der tydeligvis nød sig selv til fulde. Hvor han dog hadede den gamle kælling og hendes stok.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 3, 2009 14:33:15 GMT 3
"jeg kan ikke gøre noget. Men jeg kan give jer et tæppe og noget mad, hvis i vil rejse væk..." Tilda smilede venligt. "min søster er jo en trold noglegange." shin trak på skulderne. "det en underdrivelse..." mumlede hun irritereret. Hun kunne godt lide tanken om at rejse, men hun vidste ikke med Ryonell.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 3, 2009 14:50:34 GMT 3
Ryonell knurrede irriteret og så lidt efter Hilda igen, men hun fortsatte med sit irriterende, frydefuldt ondskabsfulde, gnæggende grin. "Vi skal videre," sagde han surt og så ud til at ville surmule et lille stykke tid. Han hadede de to gamle damer, og han ville nok aldrig være i stand til at ændre sin mening om dem.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 3, 2009 15:22:56 GMT 3
Shin sukkede. "jeg kunne godt tænke mig det tæppe..." mumlede shin og Tilda hentede det. Hun havde lagt det i en taske og rakte tasken til shin. "så lad os komme afsted..." sagde hun og kiggede på Ryonell.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 3, 2009 15:34:25 GMT 3
Ryonell nikkede og tog armen om livet på hende og gik i luften uden et ord. Han var i dårligt humør, men han valgte at flyve over mod Markare igen. Han vidste ikke hvor ellers de skulle tage hen, så Markare var vel det bedste han kunne komme på. I det samme han kom i luften og op over træerne blev hans humør meget bedre.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 3, 2009 15:51:00 GMT 3
Hun smilede og lagde armene forsigtigt omkring ham. "hvor skal vi hen?" spurgte hun forsigtigt og betragtede ham nysgerrigt. Var han irritereret over hendes tilstedeværelse? Hun håbede ikke, men med Ryo kunne man aldrig vide.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 3, 2009 16:06:49 GMT 3
"Markare. Jeg er ikke så kreativ at jeg kan komme på andet." Så voksede et billede sig frem hos ham. Havet. Han skiftede retning, drejede skarpt, over mod Neramore og havet. "Jeg tager ordene i mig. Vi skal til Neramore og stranden. Og jeg spørger ikke om lov." Han så på hende, og et svagt smil viste sig på hans ansigt.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 3, 2009 16:41:16 GMT 3
Hun smilede tilbage og forsøgte at trække på skulderne. "du behøver ikk spørge..." mumlede hun og kiggede ud over træerne. Sidst hun havde fløjet med ham over solitopia havde det været under andre omstændigheder.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 3, 2009 16:50:32 GMT 3
Ryonell smilede bare svagt og fortsatte med at flyve. Også hans tanker gled over til deres sidste flyvetur over regnskoven. "Hvor længe hænger vi så sammen, tror du?" spurgte han, og hans stemme blev halvirriteret igen. Han havde det dog nogenlunde, og gled let og elegant gennem vinden med hende.
|
|
[/URL]
