|
|
Post by Shinee on Oct 1, 2009 21:25:56 GMT 3
Hun kiggede op på ham og trak vejret dybt. "Nej. Men hvordan kunne de vide at han var her..." Hun var pludselig taknemmelig for sit flygte instinkt, det var måske det der havde reddet dem fra angreb før. "Jeg er bange." mumlede hun pludselig og kiggede væk. "Jeg er bange for dem, for mig selv, for verden, for fremtiden og fortiden."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 1, 2009 22:15:35 GMT 3
Ryonell betragtede hende længe uden at sige noget, ude af stand til at lade sig forholde sig til den frygt hun snakkede om. "Det er nu at så godt som alle andre mænd ville være bedre for dig end mig," meddelte han og satte sig tavst ned ved siden af hende. Han anede stadig ikke hvilke ord der skulle siges i denne situation.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 1, 2009 22:19:44 GMT 3
Hun trak på skulderne. "Jeg er nu glad nok for at det er dig og ikke bare enhver anden." sagde hun og trak vejret dybt. "Det kan jeg lide ved dig." Hun kiggede kort på ham og smilede svagt. Der var mørke ringe omkring hendes øjne. "Det er svært, men jeg kan lide dig fordi du ikke er som alle de andre. Du bedre, i min verden."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 1, 2009 23:01:20 GMT 3
Ryonell rystede på hovedet. "Jeg kan ikke være bedre end andre. Du har sikkert lige så lidt erfaring som mig med mænd, så du kan vel ikke vide noget om det. Om andre mænd ville være bedre." Han så lidt på hende, og pludselig hørte man Hildas høje fnys, der mere lød som et grynt, og dem.
"Mænd er aldrig bedre," kommenterede hun.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 1, 2009 23:07:21 GMT 3
Shinee sukkede over Hilda. "Ti' stille gamle!" mumlede hun og kiggede på Ryonell. "Du er bedre. For mig er du bedre. Ligemeget hvad du siger." Hendes øjne var klare og hun løj ikke. Hun mente det. Han var bedre. Hun ville ikke have en der var hvad som helst. Ryonell var for sig selv, men det var følelser der bestemte. "Jeg har erfaringer med mænd der er værre end dig." mumlede hun så og rullede med øjnene. Detaljer hun ikke havde lyst til at tænke på.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 1, 2009 23:14:21 GMT 3
Hilda gnæggede af dem begge og forsvandt ind igen, og Ryonell brummede irriteret af hende. "Jeg hader de to forbandede gamle damer," sagde han uklart, mere til sig selv end til hende. Han strøg hånden over sine bukser og så på hende igen. Han var stadig af den mening at han ikke kunne være god nok til hende.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 1, 2009 23:21:12 GMT 3
"Hvis det ikke havde været for dem var jeg død, gange to!" mumlede hun og trak på skulderne. "Men Ryonell..." hun prøvede at fange hans øjne. "Du er nok til mig. Det bedste for mig! Lad være med at bilde dig selv andet ind!" sagde hun og trak vejret dybt. "Jeg kan jo ikke gøre noget for at overbevise dig om det..."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 2, 2009 14:24:38 GMT 3
Ryonell trak neutralt på skulderne og så ned på jorden foran dem. Hun kunne ikke rokke hans mening, som hun selv havde sagt. Han mente ikke selv at han var en god mand og at han kunne fungere som nogens ægtemand. Specielt ikke Shinee. Men han elskede hende, og det gik mere og mere op for ham jo mere han var sammen med hende.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 2, 2009 14:42:55 GMT 3
Hun kiggede på hans vinger og strejfede dem let med fingerspidserne. "Ryo... Du har vinger. Du kan flyve, faktisk kan du... I mine øjne er du en engel. En slags engel. Og hvad er jeg i forhold til det..? En blomst.. Måske er jeg pæn, fin... Men englen flyver rundt og jeg kan ikke flyve. Jeg kunne tro og drømme. Og du plukkede mig fra jorden og tog mig med."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 2, 2009 14:47:34 GMT 3
Ryonell fnøs. "Du gør mig langt pænere end jeg er," sagde han og så over på hende. Hans øje var et øjeblik koldt og hårdt inden han tøede op og lod den ene hånd strejfe hendes arm med håndryggen. Han lod derefter hånden falde og rettede blikket ind i regnskoven, og hans blik blev fjernt.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 2, 2009 14:57:47 GMT 3
Hun smilede svagt og fulgte hans blik. "jeg fortæller dig hvad du er i min verden." sagde hun og tog hans hånd. Betragtede den i et stykke tid, uden at sige noget.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 2, 2009 15:05:40 GMT 3
"Det betyder at jeg har forblændet dig." Tonefaldet var blødt, men ordene hårde, og han vidste at hun ligesom han ville komme til at tænke på hendes far, kong Drhati, der var fuldkommen forelsket og forblændet i sin kone. Ryonell var sikker på at hun ville blive hans død og var ikke engang sikker på om hun måske havde elsket ham engang. Han holdt sig på afstand af den kvinde.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 2, 2009 15:14:39 GMT 3
Shin skar ansigt og nikkede så. "du har forblændet mig. Noget nær det. Men ikke helt, for jeg træffer stadig beslutninger om andet end dig. Jeg kan godt love dig at jeg ikke ender som min far. Og du er heldigvis ikke som van..." hun trak vejret dybt. "jeg kan bare ikke gøre for det, kan jeg? Det kan han jo heller ikke..."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Oct 2, 2009 15:25:21 GMT 3
"Han kan ikke gøre for det?" Ryonell fnøs og rejste sig, men han tog sig i det. Han havde været ved at gå, men han vidste ikke om han kunne gøre det. At forsvinde. Hvordan ville hun reagere på det? Hun havde sagt at han ikke måtte forsvinde... Han lænede sig op af muren og betragtede hendes hår et stykke tid.
|
|
|
|
Post by Shinee on Oct 2, 2009 15:54:23 GMT 3
Hun kiggede op på Ryonell og trak på skulderne. "Han er jo bare forelsket." mumlede hun så og kiggede væk. "Du behøver ikke blive. Jeg går ingen vejne, medmindre jeg bliver tvunget til det..." mumlede hun og sukkede. Han skulle ikke tvinges til at blive. Det ville få hende til at føle sig skyldig.
|
|
[/URL]