|
|
Post by Ryonell Bornakore on Sept 27, 2009 0:24:23 GMT 3
Ryonell så bagud og så den gamle svinge sin stok, og i næste øjeblik faldt ham mod jorden. Han landede på maven på en gren nogle meter over jorden og fik alt luften slået ud af sig. Han hadede de to, åh, hvor han hadede de to! Han knurrede og forsøgte at bevæge sig, og den lille bevægelse det lykkedes ham at gøre fik ham blot til at falde ned fra træet. Han kunne høre Hilda komme gnækkende, men han gad ikke engang forsøge at kigge efter hende.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 27, 2009 0:34:20 GMT 3
Shin måtte vendte lidt længere tid på at blive hentet. Men til sidst kom Hilda og løftede hende op og slæbte hende tilbage til hytten hvor Ryonell allerede var blevet bragt hen. "Sådan går det jo med unge mennesker nu til dags!" brummede damen og Tilda nikkede. "Det var anerledes da vi var unge!" Shin stirrede bare væk.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Sept 27, 2009 0:37:59 GMT 3
Ryonell stirrede bare dødbringende på de to inden han skævede til prinsessen. Hvis nu de to gad skride... Måske var det ikke så slemt at de to... Stokken ramte ham over hovedet, og han var meget sikker på at der ikke var grund til det. "Lad være med at stirre sådan, knægt!" gnæggede Hilda da det sortnede for hans øjne. Hun slog hårdt. Som altid.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 27, 2009 10:53:57 GMT 3
Shinee kiggede væk indtil hendes ansigt blev tvunget fremad af nogen faste hænder. "Ret blikket fremad du!" gryntede Tilda og Shin lukkede øjnene i stædighed. Hendes ansigt forandrede sig ikke, og viste ikke nogen følelser. Hun modtog et slag i hovedet som tvang hende til at åbne øjnene. Og det første hun fik øje på var Ryonell... Varme, vrede, skræk og længsel løb i gennem hende på få sekunder og hun bed kæberne hårdt sammen.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Sept 28, 2009 13:16:15 GMT 3
"Hvorfor skal i to altid komme i vejen?" spurgte Ryonell hvæsende, da han igen kunne se på Hildas irriterende ansigt. Han så hende i øjnene et kort øjeblik inden han så væk fra hende, og hun så tænksom ud lige med det første. Så slog hun ham over hovedet igen, og tvang ham til at sove, inden hun bredt smilende vendte sig mod Shinee og sin søster.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 28, 2009 14:44:06 GMT 3
Shinee trak sit bekymrede blik tilbage og stirrede hårdt på hilda. "han har sovet rigeligt. Men medmindre du har tænkt dig at lade mig gå, trivler jeg på at det er godt for ham." hun skar ansigt da Tilda rev hende i håret. "tror du vi er blinde?? Døve? Du flygter da fra en du elsker. Og ved du hvad?? Han har godt af lidt ekstra søvn."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Sept 28, 2009 14:52:54 GMT 3
Hilda gnæggede bare og prikkede til Ryonell bagved sig med stokken uden at vende sig. "Jeg glæder mig til at høre jeres komplicerede historie. Det er tydeligvis blevet endnu sværere siden sidste gang vi så jer sammen. Og sidste gang vi så dig." Hilda så meget mistænkeligt frydefulde ud da hun slog sig ned på en stol.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 28, 2009 15:00:08 GMT 3
Shin rynkede panden og trak på skulderne. "hvilken historie? Vores? Ryonell voldtog mig og omvendt, jeg blev gravid og så er historien ikke længere." mumlede hun og kiggede direkte på hilda. "og nu flygter du, fordi han følger efter? Du sagde at han ikke var efter drengen, men er han så efter dig?" spurgte Tilda. Shin svarede ikke.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Sept 28, 2009 15:04:44 GMT 3
"Jeg plejer ikke at slå kvinder i hovedet," mumlede Hilda, og sekunder efter svirpede stokken over nakken på prinsessen. "Men jeg vil gerne havde hele historien." Hun smilede stadig så alt for frydelfuld ud over hele situationen, og på hendes rynkede mund var et skævt smil. Imens lå Ryonell stadig i sengen og så næsten død ud i søvnen.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 28, 2009 15:11:56 GMT 3
Shinee krympede sig i smerte og trak vejret dybt. "hvad vil du da vide?! Vi mødte hinanden igen i jabull og han valgte at følge med mig?! Vi kom knap nok i live hjem og så...... " hun nægtede at fortælle om det næste. Det var privat.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Sept 28, 2009 15:51:19 GMT 3
"Kom så, tøs, du har allerede sagt mere end du sagde historien var. 'Historien er ikke længere'?" Hilda ville have logret med halen hvis hun havde været en hund.
Ryonell var kommet ind i en dyb søvn. Alligevel trængte en drøm sig på, en drøm som han ikke var sikker på var en drøm. Han var i en mørk hule, og han var en smule usikker på om det var hans forældres egen. I hulen sad en dreng med sort hår og skrøbelige vinger. Han lod til at være otte eller ni år gammel. Han sad og gnavede i neglene på hans ene hånd, og bloddråber faldt ned på gulvet, hvor der allerede var en lille pøl. Ryonell havde lyst til at gå hen og tage drengens hånd fra munden, men han var ude af stand til at bevæge sig. Drengens vilde, stressede øjne var mørke, næsten helt sorte.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 28, 2009 16:22:56 GMT 3
"der skete noget?! Noget der ikk rager dig... Det var bare... Det var..." hun bed sig i læben og bemærkede knap nok at hun bed hul. Blodet løb ned af hendes hage, blandede sig med snavset og blodet fra flugten. "jeg..."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Sept 28, 2009 16:37:34 GMT 3
"Kom kom, vi har ikke hele dagen," stressede Hilda og utålmodigt viftede med hænderne. "Du slipper ikke for at sige det." Hilda havde stadig stokken i hånden, og det var tydeligt på måden hun holdte den på at hun ikke skulle bruge den til at støtte sig til.
Ryonell var fanget mens han fortsat så drengen sidde og gnave i sine fingre, og han mærkede vreden rettet mod sig selv fordi han ikke kunne hjælpe drengen. Han så på ham uden at kunne bevæge sig det mindste, så på de øjne han ikke havde set så længe. Så hørte han en kvindes stemme og blev et øjeblik lettet. Levirda ville komme nu... men så kom han i tanke om at Levirda aldrig havde blandet sig i noget når hendes børn var kede af det. "Shhh, lille ven, det skal nok gå." En velkendt skikkelse kom inden for hans synsfelt og fjernede drengens hænder fra munden, præcis som han ville have gjort det. Hun satte sig på knæ og tørrede blodet af drengens hænder, og hendes lilla øjne var bekymrede.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 28, 2009 17:13:19 GMT 3
Shin ledte desperat efter et andet emne. Hun kiggede rundt og fik øje på drengen. "hvordan har han det?" spurgte hun nervøst. "drengen kan sove..." svarede Tilda og satte hænderne i siden. "videre med historien." shin kiggede væk. "han ville jo ikke være der... Så jeg regnede med at hvis jeg gik... Og jeg kunne ikke tro på det."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Sept 28, 2009 17:44:44 GMT 3
"Hvorfor dog gøre det så svært for jer selv?" sukkede Hilda irriteret og daskede til sengen med stokken. "I er virkelig ikke rigtig kloge. Men er han kommet for at slå dig ihjel eller hvad?" Hun daskede til hans seng istedet.
Ryonell prøvede at sige noget, prøvede at tale, men hans mund var lige så lammet som resten af ham. Han så Shinee stryge drengen over armene og forbinde hans forbidte fingre. Hans sorte øjne så på hende med en tryghed der fik det til at se ud som om hun var hans mor. Så vendte han blikket og så endelig på Ryonell, og Ryonell kunne gå igen. Han gik hen til Shinee, og det gik op for ham at hun var meget stor i forhold til ham. Han var 6 år.
|
|
[/URL]
