|
|
Post by Shinee on Sept 25, 2009 15:21:00 GMT 3
Hun ville vide hvad hun havde gjort galt men hun turde ikke spørge lige på det tidspunkt. "så længe du kommer tilbage."nikkede hun og kiggede på hans ryg. Hun kunne ikke lide at han gik, men havde hun noget valg..? Hun kunne vel kun stole på,at han ville komme tilbage. Så vendte hun sig om og gik tilbage mod sine værelser. "jeg venter på dig."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Sept 25, 2009 15:37:28 GMT 3
Ryonell kom ud på en gårdsplads og fortsatte med at gå, som om han vidste hvor han var og havde levet her hele livet. Han kom forbi nogle stalde og kom ud til et stor græsningsområde. Der gik alle hestene der var under kongen, og antallet var højt. Han havde aldrig været god til dyr. Det var meget få af dem der kunne lide ham. Alligevel blev han beroliget ved synet af det bakkede landskab med dyrene, og kort efter vendte han sig om og gik tilbage mod hendes værelse igen.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 25, 2009 16:28:38 GMT 3
Hun gik direkte ind på værelserne, hen til havedøren og satte sig på det lille trin på den anden side. Mærkede vinden og lod sig køle af. Hendes øjne blev hurtigt fjerne, mens hun lyttede til bladene og træerne. Prøvede at lade være med at tænke over hvad hun havde gjort galt.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Sept 25, 2009 16:46:14 GMT 3
Ryonell gik ned af gangen lidt og drejede ind så han endte på den gang hvor hendes værelse lå. Hans støvler klikkede mod stengulvet som nogle af kvindernes sko kunne, og dette meldte derfor hans ankomst. Han åbnede døren og så ind i rummet inden han selv gik ind, og satte sig på sofaen uden at sige noget.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 25, 2009 17:02:31 GMT 3
Hun kiggede ikke på ham, og betragtede fortsat træerne. Nynnede lavt for sig selv og lod sig gennemblæse af vinden. På et tidspunkt lukkede hun øjnene og lænede sig frem over sine knæ. Hun frøs, hendes hud afslørede det, men hun var for stædig til at flytte sig.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Sept 25, 2009 17:11:17 GMT 3
Ryonell bevægede sig næsten helt hen til hende og stoppede et stykke fra havedøren. "Jeg undskylder igen. Og tag tøj på." Hun havde helt sikkert lettere ved at blive syg end han, og det ville han ikke kunne lide. Desuden var det fristende for ham at hun havde så lidt tøj på, og det tirrede ham.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 25, 2009 17:17:46 GMT 3
Hun trak på skulderne og var lang tid om at reagere. "Jaja..." mumlede hun og rettede sig op. Hun sendte træerne et sidste blik og rejste sig og vendte ryggen til. Så kiggede hun på Ryonell igen og rystede svagt på hovedet. "Du behøver ikke undskylde. Jeg var selv ude om det." Hun smilede svagt og gik hen til reol. Trak et par bukser op og stod lidt med dem i hænderne. Hun havde egentlig ikke lyst til at have dem på, selv om kuldegysninger løb langs hendes ryg.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Sept 25, 2009 17:25:05 GMT 3
"Tag det på," sagde Ryonell mere kommanderende, men han undgik øjenkontakt. En uvane han næsten havde vænnet sig af med efter mødet med hende, men han havde ikke lyst til at se hende i øjnene lige nu. Han lavede en bevægelse mod soveværelset. "Hvordan med knægten?" Han forsøgte at tænke på noget andet.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 25, 2009 17:34:56 GMT 3
"Han sover." Den knægt kunne sove, hvad man end sagde om ham, så kunne han sove. Og han sov da også det meste af tiden. Hun tog bukserne på og stod stille og kiggede på Ryonell bare i få sekunder, inden hun trådte hen foran ham. "Ryonell... Gjorde jeg noget galt?" spurgte hun så og satte hånden i siden. Hun ville have et svar. Hun havde nemlig ikke lyst til at gentage sine fejl.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Sept 25, 2009 17:57:18 GMT 3
"Intet andet end at være hvad du er. En kvinde, og seksuelt attraktiv." Han undgik stadig hendes blik. "Der er intet du gjorde forkert. Det er mig der er fejlen. Jeg kan ikke fungere som andre mænd, er jeg bange for." Han gik hen og satte sig på sofaen igen, og lukkede øjet med et opgivende suk. Han ville få mange problemer i et ægteskab.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 25, 2009 19:25:57 GMT 3
Hun smilede svagt og satte sig ved siden af ham. "Ryonell... Det er noget som du... jeg sagde at jeg ville. Tror du ikk godt jeg ved hvordan du er... Også på det punkt..." hun lagde en hånd på hans knæ og lænede sig frem så hun kunne se hans ansigt. "du fungere som enhver anden mand..." hun slog ham forsigtigt og blidt i panden. "du har en søn." hun sukkede. "jeg er din. Du kan gøre hvad du vil."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Sept 25, 2009 20:56:17 GMT 3
"Mænd skader ikke den kvinde de elsker." Medmindre de er syge i hovedet. "Jeg vil ikke skade dig." Men det ender jeg med. "Men jeg kan tilsyneladende ikke lade være." Hvilket gør mig syg i hovedet. "Jeg kan ikke finde ud af det her..." Han sukkede og bandede over sig selv. "Jeg kan heller ikke finde ud af en søn..."
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 25, 2009 21:09:13 GMT 3
Hun rystede på hovedet og bed sig i læben. "Lær det. Du kan lære det. I hvert fald med din søn. Det andet... Du kan prøve. Prøve at lade være med at skade mig. Det gjorde du før. Det var heller ikke så slemt!" Hun vidste ikke hvad hun skulle sige. "Du kan hvis du vil. Du kan hvad du vil. Men jeg ved godt du ikke bryder dig om det."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Sept 25, 2009 21:31:18 GMT 3
"Det var ikke så slemt," gentog han mumlende og rystede på hovedet over hende. "Du ved hvad jeg altid gør med de kvinder jeg har med at gøre på den måde." Jeg er bange. Det havde været tæt på at ryge ud af hans mund, men han havde stoppet sig. Hvorfor vidste han det jo godt, for han kunne ikke være svag. Og svaghed kom fra frygt og usikkerhed. Han måtte tage sig sammen.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 25, 2009 21:47:50 GMT 3
"Jeg elsker dig!" mumlede hun og havde lyst til at ruske ham. Hun rejste sig halvt og væltede næsten ind over ham. "Du burde efterhånden vide det, at jeg stoler på dig. Jeg kan ikke andet. Jeg stoler på at hvis du vil, så kan du. Indtil du vil, kan jeg vente! Hvis du kan, vil du så?" hun stirrede på ham og skar ansigt. "Jeg kan overleve hvad du gør ved de andre. Det ved du også godt, for ellers sad jeg her ikke i dag."
|
|
[/URL]