|
Post by Drhati Markartic on Sept 21, 2009 18:54:15 GMT 3
Drhati rankede sig vredt, og så mod den lille dreng i Shinees arme, der tydeligvis sad og grinede af et eller andet. Han lod blikket glide over mod Ryonell, og indså at det var denne vanskabning af en abes søn. Hvordan kunne hans datter dog gøre det!? "Ja, jeg genkender den udmærket," var hans fortørnede svar, som om aben ikke var en 'han' eller 'hun.'
|
|
|
Post by Vanyrimora on Sept 21, 2009 19:14:05 GMT 3
Rummet blev adskillige grader koldere og Vanyrimora vendte sig væk fra ham med fejende kjole. "Du er ikke min tid værd," sagde hun med sin sædvanlige kolde stemme. "Kom, skat, vi har bedre ting at tage os til." Hendes stemme ændrede sig ikke det mindste mens hun talte. Ikke engang ordet 'skat' var varmere.
|
|
|
Post by Shinee on Sept 21, 2009 22:06:45 GMT 3
Shin smilede træt og lænede sig ind mod Ryonell. Hun kiggede op på ham og løftede et øjenbryn. "Vil du have æren af at fortælle dem det?" Spurgte hun og kyssede ham hurtigt på kinden, inden hun slap ham og gik frem mod Vanny. "Vent nu lige, søde pap -hjerne- mor." Hun frygtede på ingen måde Vanny og alle vidste det. "Vi ville aldrig være kommet hvis ikke vi havde noget at sige. Jeg ønsker i hvert fald ikke at lade min søn se så grimt et syn, mens han endnu er så lille." Hun sukkede dybt og rullede med øjnene. "Men jeg er her ikke for at dele fornærmelser ud."
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Sept 21, 2009 23:33:11 GMT 3
"Jeg ville bare sige hej til mine nye svigerforældre," sagde Ryonell med et halvt skuldertræk, på grund af den sårede skulder, og ignorerede både Vanyrimora og Drhati. Hans blik lå på Shinee, inden det langsomt gled op til kongen, og hans smil blev næsten ondskabsfuldt og meget provokerende. "Er det første gang i hilser på min søn? I er godt nok nogle dejlige forældre." Min søn. Ordene satte sig fast uden at sætte synlige mærker. Det var røget ud af hans mund uden at han tænkte over det før bagefter.
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Sept 22, 2009 17:31:26 GMT 3
Drhati så vredt på Shinee. "Snak pænt til Vanyrimora," bemærkede han skarpt, før han så på Ryonell, lod hans ord gå ind af det ene øre og ud af det andet, som havde han slet ikke hørt noget. Svigerforældre!? Det begyndte at blive lidt presset. "Hvad vil du så sige, Shinee?" Sukkede han.
|
|
|
Post by Vanyrimora on Sept 22, 2009 18:32:32 GMT 3
"Jeg kan klare mig fint selv, tak skat," snerrede isdronning Vanyrimora snerrende og så kort på Ryonell. "Hvordan kan du dog synke så lavt, Shishi?" spurgte hun mere kontrolleret og fik styr på sit raseri. Paphjerne. Hun var mindst fire gange klogere end den tøs! Hendes lyse blå øjne var smalle da hun så over på prinsessen igen.
|
|
|
Post by Shinee on Sept 22, 2009 18:36:23 GMT 3
"Hvor lavt? sidst jeg kiggede efter, var det da dig der var ude og svømme i hestemøget... Jeg er i hvert fald ikke sunket endnu. Jeg er forlovet, og jeg har en søn. Jeg kan bare føre min slægt videre og vi skal irriterere dig til du dør!" grinede Shin og flyttede blikket mod sin far. "Vi skal giftes!"
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Sept 22, 2009 18:43:50 GMT 3
"Tror du han er for dum til at hører mig?" spurgte Ryonell meget højt Shinee, angående hendes far, og det var nu ham der ignorerede kongen og lod som om han ikke eksisterede. "Han er heller ikke rigtigt med. Har hun slået ham i hovedet en gang i mellem eller hvad? Han virker meget uintelligent." Han lod dronninge-problemet ligge mellem Shinee og dronningen.
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Sept 22, 2009 18:51:25 GMT 3
...Og Drhati lod Ryonells problem med at han ignorerede ham ligge, og vendte sig mod Shinee og Vanyrimora, der tydeligvis skændtes. Han brød sig ikke rigtig om det, men værre var, at denne abe og hans datter skulle giftes. "Det tillader jeg ikke," svarede han bestemt. "Brylluppet er aflyst."
|
|
|
Post by Vanyrimora on Sept 22, 2009 18:58:46 GMT 3
"Han har sikkert ikke engang et hus," snøftede Vanyrimora og hendes kønne, kolde ansigt blev udtryksløst. Alt andet end hendes øjne, der borede sig ind i Shinee og som Ryonell, der var uvant med dronningens blik, ville krympe sig over. "Hvad vinder du på at gifte dig med sådan en?" Hun strøg sin kjole. "Du er billig, Shishi."
|
|
|
Post by Shinee on Sept 22, 2009 19:05:19 GMT 3
"Ja, folket har råd til at jeg kan hjælpe dem. Og forresten, hvad var det liiige du lavede før du blev dronning? Jeg er i tvivl." Shin prikkede til Vans skulder og løftede et øjenbryn. "Far, du kan ikke aflyse. Og Ryonell, jeg vil normalt ikke blande mig i hvad der foregår om natten, men måske har hun taget lidt for hårdt fat noglegange." Shin gik hen til Ryo igen og tog hans hånd.
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Sept 22, 2009 19:08:00 GMT 3
Ryonell smilede bredt over hendes sidste kommentar, halvvejs over billedet i hans eget hoved, halvvejs fordi han ikke kunne lade være med at tænke på deres egen oplevelse. Han vendte smilet mod kongen og klappede ham venligt, og hånligt, på kinden. "Vi er jo store nok til selv at bestemme, lille gris."
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Sept 22, 2009 19:40:32 GMT 3
Drhati trådte et skridt tilbage over klappet, og stirrede iskoldt på det forhåbentligt ikke-eksisterende par. "Det sker ikke," lød hans kolde, tonløse stemme, med en vis vrede bag facaden, stenansigtet, han havde bygget op i flere år. Han vendte sig mod Shinee. "Og slut med dine spydige bemærkninger. Brylluppet er aflyst." Han snurrede rundt og begyndte at gå med faste skridt op af gangen.
|
|
|
Post by Vanyrimora on Sept 22, 2009 19:56:15 GMT 3
Vanyrimora fortsatte med at forsøge at nidstirre Shinee, men da det ikke lykkedes vendte hun sig og skred efter sin mand med taktfaste skridt. Temperaturen steg i takt med at hun kom længere væk fra dem, fra 5 grader til omkring de 15. "Du kommer ikke til at vanære din familie ved at gifte dig med et solitanersv... En solitaner."
|
|
|
Post by Shinee on Sept 22, 2009 20:02:54 GMT 3
Shin lænede sig ind mod Ryonell og kiggede på de to madamers rygge. "Brylluppet kan ikke aflyses, far. Og Van, han er ikke bare et solitanersvin. Han er et solitanersvin, men han er også Ryonell og jeg kan virkelig godt lide ham. Lige som du er en snothvalp der flygter, og jeg hader virkelig dig." Hun lod ikke til at bemærke varme forskellen. "Vi ville bare invitere jer. Men siden i ikke vil komme... Far jeg er led og ked af at hun forvandlede din hjerne til grød. Du dræbte mor. For hende. Jeg kommer aldrig til at forstå det." Hun vendte ryggen til dem, men blev ellers stående. Måtte lige tage sig sammen igen.
|
|