|
|
Post by Shinee on Sept 20, 2009 23:47:19 GMT 3
Hun nikkede og rejste sig. Drengen kunne blive liggende, bestemte hun, han var alligevel ikke særlig god til at rulle. Med mindre Ryonell skubbede ham ud over kanten.... Hun løftede knægten op og gik ud. Kom tilbage få minutter efter med en bakke mad, hvilende mod hoften, så hun ikke tabte den. "Her..."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Sept 21, 2009 0:06:44 GMT 3
Tak, var nok hvad han burde sige. Tak. Men det virkede underligt for ham, og han kunne ikke få det sagt. Han så et øjeblik på den og vidste ikke helt hvordan han skulle gøre det. Han havde en hånd at spise med. "Det er nok lidt lettere ved et bord," sagde han uden at kigge på hende. Han prikkede igen til såret og, underligt nok, det gjorde sgu stadig ondt.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 21, 2009 0:13:21 GMT 3
"Hvis det skal spises ved et bord er du nødt til at rejse dig." Smilede hun og stod stadig med maden. "Jeg henter altså ikke lige frem et bord til dig, Ryo..." Hun lagde hovedet på skrå og betragtede ham. "På et eller andet tidspunkt river du dit sår op. Vil du ikke nok være sød at lade være med det der?" mumlede hun og skar ansigt.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Sept 21, 2009 15:13:48 GMT 3
"Der er meget langt op," mumlede Ryonell, tydeligvis for doven til at tage sig sammen til det. Han tog bakken med den ene hånd og lagde den på sengen, så han kunne få lov til at svine den til mens han spiste. Han havde ikke lyst til at rejse sig lige nu. "Kongen og dronningen ved ikke at vi er her," mumlede han... Og prikkede igen til såret.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 21, 2009 15:21:11 GMT 3
Hun mumlede et eller andet og greb fat i hans hånd. Forhindrede ham i at prikke mere i såret. "Nej, de ved ikke at vi er her. Vil du fortælle dem det? Hvis du vil, kan vi godt se om de er vågne..." Hun slap ham igen og prøvede at lade være med at tænke over at de skulle giftes. Det kunne være at han fortrød pludseligt.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Sept 21, 2009 15:47:14 GMT 3
Ryonell så på hende, og et underligt smil trængte sig frem på hans ansigt. Det var en blanding af morskab og forundring over at hun havde taget fat i hans hånd. Han forstod hvorfor, grunden til det, men det virkede alligevel underligt. Han så væk og tænkte lidt over hendes ord. "Ja, jeg tror godt jeg vil fortælle dem at de har fået en svigersøn." Han var sikker på det var hvad han ville, selvom det havde været spontant og uigennemtænkt på det tidspunkt.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 21, 2009 15:54:36 GMT 3
Shinee grinede over hans smil, oplivet og frisk - nogenlunde. "Fint nok, så skynd dig at spis... Hvis du altså stadig er sulten." Hun tænkte over sin fars reaktion og kunne ikke lade være med at fnise. "Det skal nok blive morsomt," klukkede hun og rystede på hovedet. Drengen grinede også, og det fik hende til at glo. knægten grinede?!
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 21, 2009 16:56:55 GMT 3
Shin skulede ad Ryonell. "Vil du ikke godt lade det sår være?!" gryntede hun og rejste sig så. "Men kom nu, langsomme!" hun smilede allerede igen og trådte hen til ham, greb hans hånd og grinede skævt. Hun skubbede ham over til døren og trak ham med ud på gangene.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Sept 21, 2009 17:03:54 GMT 3
Ryonell fandt ikke noget specielt i drengens grin og spiste bare videre, og da han var færdig, rejste han sig op og prikkede til såret endnu en gang, godt udenfor Shinees rækkevidde. Hvis Hilda havde været der, havde han fortjent et dask over hovedet for det. "Skal vi ikke smutte over til dem?" spurgte han meget uskyldigt.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Sept 21, 2009 17:13:16 GMT 3
Ryonell fulgte bare med og gjorde intet for at sætte farten ned eller op. Han havde det meget bedre, og han kunne godt følge med hende på hendes vandring gennem slottet. Han regnede ikke med at han var spændt, men han ville gerne se deres ansigter når de fik det at vide. Specielt dronningens, med sine skræmmende øjne.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 21, 2009 17:29:30 GMT 3
Hun skævede mod ham og sukkede. Hun glædede sig kun halvt til dette. Og hun var bekymret for drengens liv og måske sit eget. Vanny ville ikke tage det pænt. Det kunne nemt ende galt. "Er du sikker på det her?" spurgte hun Ryonell, men kunne ikke vente på svar. De stod foran en åben dør, døren indtil Hat og Vans personlige værelser. Hun kunne næsten allerede se dem og knugede automatisk Ryonells hånd.
|
|
|
|
Post by Drhati Markartic on Sept 21, 2009 18:12:06 GMT 3
Drhati så mod døren, der stod halvt åben, og fik øje på nogle, han ikke lige kunne bedømme hvem var. Da han kom tættere på, genkendte han Shinee og den dødirriterende mand, som han helst bare ville have glemt. "Hvad er der?" spurgte han med et svagt smil, med øjnene stift rettet mod Shinee. Han valgte at ignorere den anden.
|
|
|
|
Post by Vanyrimora on Sept 21, 2009 18:34:41 GMT 3
Dronning Vanyrimora stirrede på de to med sine isblå øjne uden at gå over mod dem. Hun kunne fint se dem, og hendes kolde ansigt var hårdt og følelsesløst. "Hvad har du tænkt dig her, Shishi?" spurgte hun sukkersødt bag kongen og rynkede på næsen over Ryonells klap. Ikke fordi hun ikke havde set sådan noget før og egentligt bare var ligeglad, hun var blot nødt til at se en fejl på ham.
|
|
|
|
Post by Shinee on Sept 21, 2009 18:39:44 GMT 3
Shin smilede bredt. "Ville se om min lillebror var i live.." Hun lod blikket glide rundt og kunne ikke få øje på ham. "Åbentbart ikke. Men far, du kan vel nok huske Ryonell, ikk sandt?" Hun trådte ind i rummet og trak Ryonell med sig. Knægten i hendes arme kiggede på Vanny og begyndte at grine igen. Så flyttede blikket sig til Hat og drengen grinede igen, med fornyet kræft.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Sept 21, 2009 18:47:40 GMT 3
Ryonell fulgte frivilligt med og smilede bredt, og falskt, til først kongen og så dronningen. "Hej gris," sagde han til Drhati og så derefter på Vanyrimora, hvor han ikke kunne få øjnene fra hendes øjne. Ja, hun var præcis ligesom sidste gang han havde set hende, og han anede ikke hvad han skulle kalde hende. Hans ansigt var derfor neutralt mens han betragtede hendes rynkede næse. "Ser den altid sådan ud, eller...?"
|
|
[/URL]
