|
|
Post by Diana Tirina on Mar 31, 2009 20:39:42 GMT 3
Hun gispede. "Tvang I slaverne til at bygge paladset!?" Hun hævede det ene øjenbryn, men det var ikke sikkert han så det, da hun gik foran ham. "Det kan man da ikke! Det ville være det samme som.. som.. som at en adelig sagde til almuen, at de skulle pudse hans sko, fordi han var bedre end dem!" Rasede hun foraget.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 31, 2009 21:00:14 GMT 3
"Du skal se, at der faktisk er nogle adelige, der får almuen til at pudse hans sko i Solitopia, fordi han er af højere rang end dem. Det er helt normalt for solitanerne, ikke at de gider at finde sig i opførslen fra adelige, selvfølgelig, det er kun de svageste der gør det, men at bruge slaver. Paladset blev lavet for over hundred år siden." Ryonell så op i loftet på salen. "Desuden er jeg ikke en rigtig solitaner."
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Mar 31, 2009 21:08:55 GMT 3
Hun fulgte hans blik mod loftet. Var det her også lavet af slavere? Hvis det var, så var hun ikke sikker på, hun brød sig om det. "Det er jo rædselsfuldt!" Ikke rigtig solitaner sagde han.. Hvad var han så? Neramsker? Hun tog i håndtaget til den næste sal, men det viste sig at den også var låst. "Savner du somme tider Solitopia?" Spurgte hun tankefuldt, da hun slap det gyldne håndtag, der snoede sig på en speciel måde.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 31, 2009 21:45:19 GMT 3
Ryonell rystede på hovedet, men kom i tanke om at hun sikkert ikke kunne se han gennem mørket, og desuden også havde ryggen til ham. "Nej. Jeg savner dets skønhed, ikke landet selv, hvis du forstår hvad jeg mener. Jeg har intet i menneskene derovre, eller de andre væsner, og jeg har ikke brug for slummene eller regnskoven. Paladset og de andre rige bygninger, ja, dem savner jeg en gang i mellem, men ellers kommer jeg aldrig til at ønske at komme tilbage."
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Mar 31, 2009 21:53:15 GMT 3
"Hmm.. Hvad med Neramore? Føler du dig mere hjemme her?" Hun var lige ved at le igen. Det endte med at hun fik hele hans livshistorie! Hvis hun da ikke havde den allerede.. "Kan du dirke låsen op?" Hun vendte sig smilende mod ham, og nikkede i retning af døren.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Mar 31, 2009 22:11:59 GMT 3
Han gik hen og satte sig på hug mens han fandt sine dirke frem igen og arbejdede lidt, og lidt blev til længe. Han sukkede og fandt nogle flere frem, og besluttede sig for at svare. "Jeg har stadig ingen venner nogle steder, men her har jeg mere at være glad for. Her er både smukt, ingen regnskov og det ligger lige ved havet. Jeg er mere trofast overfor Neramore end jeg var overfor Solitopia, men jeg føler mig stadig ikke som en del af folket." Endelig klikkede døren, og han rejste sig og gang hende plads til at komme forbi.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 1, 2009 20:06:39 GMT 3
Hun nikkede, uden rigtig at vide, hvad hun skulle svare til det. Det endte med at han ikke fik et svar. Hun trådte ind i en sal der var, hvis muligt, større og smukkere end den forrige. Det var ikke de himmelblå vægge pyntet med hvide blomster, ikke de mørkeblå reb der snog sig som rankler fra hjørne til hjørne i kanterne, vandret langs væggene hele vejen rundt. Ikke loftets mange figurer, åbenbart en gentagelse fra loftet inde i den anden sal, dog med flere figurer. Ej heller var det statuerne af gyldne løver, som stod på hver sin side af egetræsdør. Nej, det der gjorde hele forskellen, var gulvet under hende. Hun havde aldrig set noget lignende. Så mange mønstre der lignede så meget på én gang.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Apr 1, 2009 20:33:06 GMT 3
Ryonell brød heller ikke tavsheden, men betragtede også det betagende loft. En flok havfruer svømmede ud og ind af hinanden, og deres haler glimtede i blå, grønne og røde farver, og deres hår var sort, rødt eller blondt. Han var ikke så betaget af det som han var af en gylden drage, der lå med spredte vinger og så ud til at ville flyve tværs igennem flokken af væsner.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 1, 2009 21:36:30 GMT 3
For første gang var det ikke hende der stirrede med store øjne rundt, men i stedet så hun tankefuldt på ham. Han var kun en sort silhouet i mørket, med sorte hår og tøj. Men hun var sikker på, at hvis han vendte sig om, ville hans ravgule øje være mere end tydelig i mørket. "Var det hårdt? Altså i starten, da du kom til Neramore?"
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Apr 1, 2009 21:59:11 GMT 3
"Det er altid hårdt at begynde nye steder," sagde Ryonell og kiggede over mod hende et kort øjeblik, inden han kiggede op i loftet igen. "Men her er rart nok. Folk er mere åbne her, selvom de fleste af de kvinder der sætter sig hos mig kun er interesseret i at få en hård fyr på krogen, og størstedelen af de mænd jeg møder kun er interesseret i en slåskamp." Han rettede sig op og fløjtede skinget, men hurtigt forsvandt lyden op i toner som mennesket ikke kunne høre.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 1, 2009 22:09:11 GMT 3
Hun så forbløffet på ham. Hans læber bevægede sig, han fløjtede stadig, men hun kunne intet høre. Absolut intet. Hun havde det som om, at nogen havde proppet vat i ørerne på hende, og bare for at være sikker på, at det ikke var tilfældet, fløj hænderne op til ørerne, for at tjekke efter. Ingen vat. Armene sank langsomt ned langs siderne igen. Det der med at starte et nyt sted... Hun kunne godt følge ham. Ikke et nyt land, men hun havde startet sit liv forfra. Og forskellen havde været enorm. Somme tider hård og barsk, men altid meget mere spændende. "Jeg har hørt bedre fløjtere," bemærkede hun tørt. Det fløj bare ud af hende. Hendes fordømte talent til at sige tingene lige ud. Hendes medfødte direkthed.. Hun smilede ved tanken.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Apr 1, 2009 22:24:02 GMT 3
"Er du sikker?" svarede Ryonell bare og kiggede op, og øverst oppe i det ene hjørne hvor der var et hul ud til natten faldt et eller andet ned til salen. "Jeg er ret sikker på, at jeg er den bedste fløjter du nogensinde har hørt." Den lille ting svang sig gennem luften og kanten, og endte på gulvet foran Ryonell, hvor den peb svagt.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 1, 2009 22:28:37 GMT 3
"Nej, for jeg kan slet ikke høre noget." Smilede hun. Da hun fik øje væsnet, eller hvad pokker det nu var for en underlig tingest, gjorde hun store øjne. "Hvad er dog det?" Spurgte hun nysgerrigt, og bøjede sig ned på hug for at se efter. "Et pibetøj?"
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Apr 1, 2009 22:59:20 GMT 3
Den lille tingest flagrede op på Ryonells skulder og peb videre. "Det er Jhanin. Han er en vampyrflagermus. Ved du, hvordan flagermus finder rundt? De er blinde, men har en meget god hørelse." Jhanin flagrede over til Diona med et piv og satte sig på hendes hoved, ligeglad med hendes reaktion.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 2, 2009 14:46:51 GMT 3
"Min far fortalte mig engang noget om lydbølger, men jeg ved ikke, hvordan det fungerer." Svarede hun med et skuldertræk. "Suger den blod?" Hun prøvede at se op, for at få et glimt af den, men hun kunne intet se.
|
|
[/URL]