|
|
Post by Ryonell Bornakore on Apr 23, 2009 17:47:52 GMT 3
Gwui smilede da hendes ord overbevidste ham, og han rystede på hovedet. "Jeg er desværre nødt til at rette på dine ord. Du enten hader han eller kan lide ham, der er intet midt imellem, og at han ikke ser dig som ven, gør ikke, at du ikke er hans ven. Det høre til hans race. De har en udstråling som gør, at selv hvis han var en venlig, smilende og altid glad person, ville han stadig være hadet og være tvunget til at lære at forsvare sig." Han trak på skulderne. "De provokere alt omkring dem ubevidst, og det betyder, at alt fra fine damer til fattige gadedrenge rynker på næsen og råber efter ham. De, som ikke mærker den effekt, bliver draget af mørkedæmonen, og derfor er der intet midt imellem. Og eftersom du så venligt kommer hen og sætter dig ved mig med ikke andet end stakkels Ryonell i hovedet, må man sige, at du er draget."
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 23, 2009 18:05:01 GMT 3
Diana grinede bredt. "Hey, jeg har altså andet i hovedet!" Forsvarede hun sig selv. "Men du må også synes om ham så.. Eller det ved jeg du gør." Hun støttede hagen i hånden, imens hun kiggede på ham. Så drak hun noget mere af øllet, og flyttede lidt på fødderne under bordet.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Apr 23, 2009 18:10:56 GMT 3
"Han er en god dreng i sidste ende, og alt ved ham, fra hans race til hans valg af våben, fortæller at han har haft et svært liv. Og når nu der ikke er andre i hæren, der kan lide ham, må jeg jo være den, der forsøger at hjælpe ham og lede ham ud af de problemer, han får. Havde jeg været højere rang end bare sergent kunne jeg gøre mere for ham, men så længe jeg ikke er menig er det bedre end ingenting." Hans blik vandrede ud af vinduet igen, men Ryonell var endnu ikke noget sted at se. Dog havde en eller anden fået orden på slåskampen han havde lagt bag sig.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 23, 2009 18:22:55 GMT 3
Diana nikkede. Ryonell havde fortalt hende om sin skræmmende fortid, ikke i detaljer, men kun kort, og sådan en historie var ikke sådan til at glemme. "Det er godt du hjælper ham. Der findes ingen, som ikke har brug for hjælp til et eller andet. De fleste vil nok bare ikke indrømme det." Af en eller anden grund var hun allerede begyndt at synes om Gwui. Han var hyggelig at snakke med.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Apr 23, 2009 18:27:51 GMT 3
"Ryonell er i den overbevisning, at han ikke hat brug for andre. Og han har ret, næsten. Hans flokinstinkt er underudviklet, og det betyder at han ikke plages af ensomhed, men det er alligevel hårdt at være alene i verdenen. Han har nægtet at fortælle mig om sit liv og hvordan han, som solitaner, endte med at falde til i det mest rolige og afslappede af os fire lande." Han smilede. "Ryonell er en speciel fyr. Han er hårdtarbejdende og, selvom han er den med mest grund til det, beklager sig aldrig, men alligevel vil ingen af de overordnede hjælpe ham eller få de andre til at respektere ham."
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 23, 2009 18:35:06 GMT 3
"Det lader til, at du kender ham godt." Bemærkede Diana, drak mere af øllet, så der nu kun var halvdelen tilbage. Det undrede hende, at Ryonell ikke havde fortalt, hvorfor han havde slået sig ned i Neramore. Men hun ville i hvert fald ikke afsløre den smule, som hun vidste, hvis han ikke havde fortalt det til Gwui. Det måtte der jo være en eller anden grund til.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Apr 23, 2009 18:39:44 GMT 3
Gwui rystede på hovedet. "Jeg ved hvad der foregår derinde," sagde han med en bevægelse mod panden, for at forklare hvad han mente, "men ikke hvorfor det er som det er. Han vil ikke åbne sig for de fleste, og jeg tror, at han skal være syg eller halvfuld for at åbne sig i det hele taget. Forstår du, vi har oplevet ham som syg en gang. Han bliver helt fra den, råber op om alt og beklager sig over ting, der ikke normalt ser ud til at have effekt på ham." Han rystede på hovedet ved erindringen. "Ikke noget der er værd at huske, men det var der jeg fik øjnene op for ham."
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 23, 2009 18:47:20 GMT 3
"Så havde sygdommen vel et plus.." Hun sendte ham et skævt smil. Fordi hun var urtekyndig, var hun nysgerrig efter at vide hvad det var for en sygdom, og det blev da også hendes næste spørgsmål. Nogen råbte i den anden ende af kroen, og hun ventede med at spørge, til de havde dæmpet sig igen. Noget med et væddemål garanteret. "Hvad fejlede han?"
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Apr 23, 2009 18:53:28 GMT 3
"Jeg tror nok det bare var en lidt slem forkølelse. Ikke noget farligt. Men han er destruktiv, åben og højtråbende, og når man kender ham, så er den forskel, eller den modsætning, langt mere end direkte skræmmende. Du kan jo prøve at forestille dig det, alt efter hvor godt og hvor meget du kender ham." Det var faktisk lige ved, at sergenten fik kuldgysninger.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 23, 2009 19:09:22 GMT 3
Diana kom til at tænke på den lille gruppe soldater, der havde besluttet sig for, at snakke med Ryonell. Eller rettere råbe til ham. Og han kunne sikkert råbe endnu højere og være endnu værre, hvis det lige passede ham. "Hm. Det ville være en noget.. Interesserant oplevelse." Så grinede hun igen. "Mere høfligt kunne det vidst ikke siges."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Apr 23, 2009 19:15:16 GMT 3
"Ja, det er meget mildt sagt. Hvordan kan det være, at du mødte ham? Han er ellers ikke normalt god til fremmede, efter hvad jeg har hørt. Jeg var jo bare hans overordnede fra starten, så han var tvunget til at tale ordentligt til mig. Selvom han er opfindsom. Han finder smutveje, så det grove kommentare ikke kan bruges mod ham." Gwui smilede svagt og drømmende, som om han mindedes et eller andet.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 23, 2009 19:22:27 GMT 3
Diana havde det som om, han tænkte tilbage på et eller andet, og lod ham sidde og tænke en smule, før hun svarede. "Det var faktisk i kroen her," fortalte hun. Hun smilede ved tanken. "Du skulle næsten have set folks ansigter, da han kom ind. Og servitricen! Men han legede vidst også lidt med hende.." Hun trak på skulderen. "Jeg ved ikke.. Måske nærede han bare en eller anden trang til at være social, men i hvert fald vinkede han mig over."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Apr 23, 2009 23:19:46 GMT 3
Gwui nikkede svagt. "Alle har vel brug for det en gang i mellem," sagde han bekræftende. "Lige meget hvad han selv hævder. Selvom det overrasker mig at han kontaktede nogen. Men... Ja, han overrasker mig konstant, selv når jeg begynder at føle, at jeg kender ham." Han smilede skævt og så igen direkte på Diana. "Men jeg kender jo slet ikke dit navn endnu."
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 24, 2009 16:11:10 GMT 3
"Jeg tror ikke, at man kan kende ham helt. Det kunne i hvert fald godt gå hen og blive svært." Hun strøg en hånd henover håret. "Åh.. Det havde jeg helt glemt!" Hun lo kort. "Undskyld. Jeg hedder Diana." Hun rakte hånden frem, for at give ham et håndtryk. "Jeg har vidst heller ikke fået fat i dit navn?"
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Apr 24, 2009 16:19:26 GMT 3
"Jeg har et langt og kompliceret navn, så kald mig bare Gwui." Han gav hende hånden, og gav den et lille, venskabeligt klem inden han slap den. "Det første bogstav i hvert af mine navne. Den eneste der kan udtale mit efternavn rigtigt er min mor." Hans blik søgte igen ud af vinduet, men der var intet at se.
|
|
[/URL]
