|
|
Post by Diana Tirina on Apr 20, 2009 22:49:56 GMT 3
Diana kunne ikke påstå, at hun blev vildt overrasket. Hun så bare roligt på soldaten, og spurgte hvad der var sket. Soldaten overreagerede nok en anelse, men Diana bemærkede det ikke. "Han smed ham ned på jorden, og tæskede løs på ham i flere minutter! Manden var jo helt forsvarsløs! Og så tog han kvælertag, og bagefter fik han et gok i hovedet, så han faldt om!" Fortalte soldaten med et sammenbidt ansigt og vildt viftende arme, så dem i nærheden måtte rykke lidt væk. Diana bukkede sig ned mod soldaten, for at se, om han blødte. Det gjorde han ikke. I mellem tiden havde soldaten, der havde fortalt hende, hvad der var sket, peppet en stemning op, og hele banden var enige om, at de ville gå hen og tale et par alvorsord med mørkedæmonen. Diana rystede igen på hovedet, da hun så dem gå.
"Hey solitanersvin, kom her ud!" Var der en, som råbte, forbavsende kæphøj. Det var så de fine alvorsord, tænkte Diana opgivende.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Apr 20, 2009 23:06:17 GMT 3
"Ikke interesseret," sagde Ryonell inde fra barrakken med den sædvanlige kulde og en træthed, der kun kunne komme af at sove en halv time i løbet af en hel nat. Normale mennesker ville nok lyde mere irriterede end de plejede, men en del af Ryonells liv handlede om den konstante irritation overfor andre. Den 'sårede' soldat skyndte sig ud af barrakken med sin kone efter sig.
"Jeg vil ikke blive en del af dette," meddelte han og trak sin kone endnu længere væk. Dette skabte misbilligelse hos de andre soldater, men de var for koncentrerede om Ryonell til at give denne afviger en straf han så forfærdeligt fortjente.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 21, 2009 19:18:18 GMT 3
Diana hørte soldaterne komme med en stadig strøm af øgenavne til de, der ikke var født og opvokset i Neramore, og de begyndte at irritere hende voldsomt.
"Kom nu Ryonell, er du bange?" var nok røget i kategorien som et 'pænere sprog', og til sidst kunne Diana bare ikke lade være med at blande sig længere. Målrettet gik hun over mod dem, og prikkede den ene soldat på skulderen.
"Jeg tror, at mørkedæmoner er stædigere end jer, så find nu bare på noget andet!" Sagde hun. Soldaten lagde armene over kors, og gjorde et forsøg på at se barsk ud.
"Og hvem bestemmer så det?" Ville han vide.
"Kongen skulle jeg mene, og han fortrækker nok arbejde frem for pauser, tror I ikke?" Soldaterne så lidt på hinanden, uden rigtig at svare. Diana gik over mod porten. Hun havde spildt nok tid her. Spildt og spildt.. For penge var næsten intet spildt.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Apr 21, 2009 21:34:42 GMT 3
Ryonell smilede svagt for sig selv, hvilket kun var rigtigt okay når andre ikke så det. Han hørte udemærket, og Diana havde rigtigt nok fat i noget. Der fandtes skam stædigere folk, specielt hos jord- og isdæmonerne, men alligevel ville ham mene, han med rette kunne hævde, at stædighed var arveligt og meget stærk hos hans art. Så hørte han et råb, eller rettere, et brøl, da en overordnet endelig kom.
"Hvad fanden foregår der her?!" En mærkelig, uvelkommen lettelse gik igennem ham da han genkendte Gwuis stemme.
"Ryonell overfaldt Alferd," svarede en af soldaterne.
"Nåh, så det gjorde han?" Gwui kom frem i døråbningen, og så ind på Ryonell, der lå behageligt i sin seng. "Ryonell, overfaldt du Alferd?"
"Nej, Alferd angreb mig."
"Nåh, der kan i se, intet problem, TILBAGE TIL ARBEJDET!"
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 21, 2009 21:46:53 GMT 3
Diana stoppede op på halvvejen, da et overdøvende brøl fik stoppet al aktivitet øjeblikkeligt. Soldaterne rundt omkring vendte opmærksomt blikket mod den overordnede. Hun troede ikke sine egne øre, da der faktisk var nogen, som forsvarede Ryonell. Selvom der nok altid var en eller anden, der forsvarede en anden, så virkede det stadig ufatteligt. Selv fra lang afstand hørte hun soldaternes præd**en om, at Gwui altid skulle tage Ryonells parti. Hun rystede på hovedet. Kunne de ikke i det mindste prøve at dæmpe sig lidt? Hun var så tæt på at gå hen og smide en eller anden bemærkning i hovedet på dem, men en anden kom hende i forkøbet. Endnu et brøl lød fra Gwui.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Apr 21, 2009 22:50:15 GMT 3
"Ryonell, kommer du lige med?" spurgte Gwui, og selvom Ryonell nærmest automatisk gik ned af sengen, så han mistænktsomt på sin sergant.
"Hvad vil du mig?" spurgte han, og Gwui smilede bare faderligt til ham.
"Jeg kan ikke lade dig ligge her og drive den af. Det er meget uretfærdigt overfor de andre, og du er nød til at arbejde. Jeg kan sætte dig til noget, så du ikke skal gnide dig op af de andre, hvis det ligger i din interesse," sagde sergenten afslappet. "Kom så med mig." Ryonell kom, og selvom han ikke lagde armen om mørkedæmonens skulder, virkede det som om det var noget, han kun var Ryonells specielle, personlige ubehag overfor fysisk kontakt fra at gøre det.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 22, 2009 20:06:13 GMT 3
Diana undrede sig stadig. Og så lige sergenten af alle.. Hun rystede svagt på hovedet. Det var vel bare sådan det var. Sådan det skulle være. Da hun var på vej mod porten, spekulerede hun på, om Ryonell også gengældte venligheden. Eller lod han bare som ingenting..
"Hallo kvindemenneske, skal du ud eller hvad!?" Diana vågnede brat fra sine tanker og så på vagterne.
"Hva.. Øh.. Ja!" Hun smilede kort. Kort ville nok svare til anstrengt hos de fleste mennesker.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Apr 22, 2009 20:32:12 GMT 3
"Det er ikke det job man stiger i rangen i, men du kommer ikke ud i problemer med de andre." Sergent Gwui smilede da han vidste Ryonell latrinet, og Ryonell hævede bare øjenbrynene og stirrede så surt som altid mod manden.
"Det må være din spøg."
Gwui rystede på hovedet. "Jeg lover dig, du bliver ikke forstyrret. Du kan lige så godt indrømme at du heller vil være her end hos de andre og læsse ting." Han rakte Ryonell noget andet tøj. "Alferd har sikkert intet imod at du låner noget fra ham."
Ryonell, som stadig havde vådt hår efter sit bad, gik sikkert ned af gaden mellem slingrende fulderrikker og halvdumme folk, og en af de halvdumme gik meget bevidst ind i hans skulder. "Du går i vejen, fjog!" brølede han og sprang på Ryonell, men mørkedæmonen gik til siden, og med et fast greb i mandens nakke og buksekant hjalp han ham med hovedet ned i jorden. Gwui betragtede det fra vinduet, uden Ryonells viden, men sergenten tog endnu en slurk af sin øl.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 22, 2009 20:41:07 GMT 3
Diana gik i en stor bue uden om den kamp, der havde samlet sig i nærheden af kroen, og uden så meget at kaste et blik på, hvem der slåssede, smuttede hun indenfor. Lyden af ølkrus der blev hamret i bordene, når friske mænd havde drukket ud sammen, lyden af knitrende ild fra pejsen, lyden af evig flytten på borde og evig skraben henover gulvet med stole slog hende i møde. Snakken gik livligt alle steder. Hun slog sig ned ved et bord ind mod væggen, og løftede hånden, for at få servitricens opmærksomhed. I forhold til fine adelsdamer, der nok havde fortrukket vand, og som nok alligevel aldrig ville vove sig ind i sådan et 'galehus', bestilte hun øl. Ikke fordi hun var ude på at få hovedpine.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Apr 22, 2009 21:09:12 GMT 3
Gwui smilede da han så, at Ryonell fik den stakkels tumpe ned med nakken, og så ud over krostuen. Han så en kvinde han ikke kendte og fik øjenkontakt, men derefter forventede han ikke at der kom mere ud af det. Han så igen ud og betragtede mørkedæmonen igen, som tydeligt ihærdigt forsøgte at komme væk fra de slingrenes område, men det var umuligt. Alt ved han, udstråling, væremåde, udseende, nærmest skreg på problemer og slåskamp.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 22, 2009 21:14:52 GMT 3
Diana fik øje på sergenten, der havde været venlig mod Ryonell. Hun så tankefuldt over mod ham, og nippede lidt til øllet, før hun rejste sig, og gik hen mod ham. Hun prikkede ham på skulderen. "Undskyld jeg forstyrrer, men må jeg spørge om noget?" Spurgte hun, da han vendte sig mod hende. Uden opfordring slog hun sig ned på stolen overfor.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Apr 22, 2009 22:09:52 GMT 3
"Hvem ville dog sige nej til sådan en skønhed?" spurgte han og var mere optaget af, at hun sad og drak øl, end hvordan hun så ud, før han igen så ud af vinduet. Ryonell var ude af syne, men noget tydede på, at han havde efterladt en stor flok i vild slåskamp. "Hvad har du på hjerte?" Han så endelig på hende, og opdagede at hun rent faktisk var mere end det, man kaldte normalt pæn.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 23, 2009 17:13:09 GMT 3
Diana lo kort, og som altid sprang hun lige ud i det. Ikke nogen høflige bemærkninger, ikke noget med at trække tiden ud med ligegyldigheder. "Jeg sad og spekulerede på, om der er nogen speciel grund til, at du er venlig mod Ryonell?" Hun trak på skulderen. "Jeg mener.. Det er ikke fordi han er elsket blandt soldaterne." Faktisk burde man ikke tro, at hun overhovedet kendte til dette. Men det gjorde hun altså.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Apr 23, 2009 17:24:52 GMT 3
"Kender du ham?" spurgte Gwui og så vurderende på hende. "Du burde ikke vide noget om det. Hvem er du? En eller anden form for fjende, der rent faktisk vil gøre noget ved sin modvilje mod ham? Du er ved den forkerte mand, hvis det er det, du kommer efter." Han vendte sig fra hende med modvilje og foragt lysende ud fra hver bevægelse.
|
|
|
|
Post by Diana Tirina on Apr 23, 2009 17:36:47 GMT 3
Diana greb ud efter hans skulder, for hun vidste, at skulle hun overbevise ham om noget som helst, så var øjenkontakt en af de få metoder der virkede. Hendes blik borede sig ubevidst ind i hans, da han stirrede indædt på hende, måske var det farven, der gjorde det. "Jeg tror ikke, der findes nogen, der har den ære at kunne kalde sig Ryonells ven. Men det betyder ikke at alle hader ham, vel? Jeg er bare nysgerrig efter at vide, hvorfor en.." Hun måtte tænke sig lidt om, for hun havde ikke styr på rangordenen blandt soldater. "Sergent, ikke? Hvorfor en sergent skulle vise venlighed overfor én, som næsten ingen bryder sig om."
|
|
[/URL]