Searching //done

[Shinee]

"I hvert ikke så længe i har hinanden af passe på." tilføjede Shin og kiggede ned på bordet. "Man kæmper kun hvis man intet har at tabe. Må jeg så ikke gå ud og banke dem halvt til døde så?" spurgte hun og smilede bedende. "kom nu, gamle! jeg lover ikke at blive dræbt... og jeg skal nok lade være med at dræbe nogen..."

[Ryonell Bornakore]

"Du siger man ikke må kæmpe hvis man har noget at miste, og du har et barn at miste, frøken. Jeg kan ikke lade en gravid kvinde gå ud og kæmpe for en tosset, gammel mand som jeg." Szuraim så strengt på hende og rystede på hovedet. "Men desværre er jeg jo ikke herre over dig. Så jeg kan egentligt ikke bestemme hvad du gør. Du er en voksen kvinde."

[Shinee]

"Tak, det har jeg selv bemærket, meget at det du sagde der. Særligt delen med barnet. Et barn jeg ikke regner med at miste overfor sådan en flok svagpissere," sagde hun og kastede pilen op i luften. Den faldt, med spidsen nedad mod hendes håndflade. Men den gennemborede ikke hendes hånd, men forsvandt. "Du, gamle... Må jeg egentlig opkalde barnet efter dig?" spurgte hun så og smilede forsigtigt.

[Ryonell Bornakore]

"Det er dit barn, men selv hvis jeg kunne bestemme, ville jeg sige nej til sådan en ære. Jeg vil også gerne have kontakt til dig, efter barnet er kommet. Hvis du mener det er okay?" Børnene så uforstående på de to. De havde fattet, at kvinden var med barn, men ikke, hvorfor det betød så meget for Szuraim, deres beskytter.

[Shinee]

Shin rullede med øjnene. "Det må du selv om... Men hvis der sker noget med dig inden da," hun sendte en blik ud af vinduet, vredt og smerteligt på samme tid. "Så er dit navn, det samme der skal være ved mit barn." Hun smilede. "Det kan ende sådan alligevel... For jeg håber virkelig ikke at du dør før fødslen."

[Ryonell Bornakore]

"Jeg kan forsikre dig om at jeg nok skal klare mig. De har været efter mig i årevis, men de har aldrig gjort mere end stenkast og skældsord. Tror ikke de gør videre." Han smilede til børnene. "I ved godt jeg har en søn, ikke?" De fleste af dem kunne ikke have været mere en fem år da han havde forladt byen, men de nikkede alle. "Hun bære hans barn." Han så på hende med en varme, der virkede meget faderlig.

[Shinee]

Shin smilede og sukkede. "Rigtig nok..." nikkede hun og prikkede til sin mave. Der blev sparket tilbage og hun løftede et øjenbryn. "Ja, hele familien er enig..." mumlede hun ironisk, men smilede alligevel varmt.

[Ryonell Bornakore]

Szuraim smilede også og så ud af vinduet, og så en mand blive slået ned midt ude på gaden. Man kunne høre forbandelserne der blev råbt efter ham. Da ham, der havde slået den anden ned, rejste Szuraim sig op med et alvorligt blik og skred ud af huset og ud på gaden. Han blev aldrig vandt til den måde at leve på, og havde ikke tænkt sig at affinde sig med at se på en mand blive mørbanket. "Han gør det igen," mumlede Munrem og rejste sig op for at løbe efter, og de andre børn fulgte med.

[Shinee]

"Det må du forklare nærmere." sagde Shin og fulgte selv efter, lige bag Munrem. Han var lige så høj som hende, men allerede bredere over skulderne. Hun sukkede og lagde armene over kors.

[Ryonell Bornakore]

"Bare kig," mumlede drengen og så til, mens Szuraim løb frem. En mand forsøgte tydeligvis at stoppe ham ved at tage fat i hans arm, men han var ikke hurtig nok. Den halvtredsårige havde en fart som selv yngre folk ville have nydt, og han gik hen til manden der var ved at banke den anden og tog fat i ham med et fast tag og trak ham væk.
"Der er ingen grund til at reagere så voldsomt," sagde han venligt, men manden lyttede ikke til ham og slog ud efter hans ansigt. Szuraim dukkede sig og trak benene væk under manden. Han havde ikke levet i regnskoven det meste af sit liv for ingenting. Han så på manden og bukkede sig ned for at trække ham op. "Jeg er ked af det. Det var ikke meningen at vælte dig." Manden stirrede bare forvirret på ham.

[Shinee]

Shin lænede sig op dørkarmen med et løftet øjenbryn. "Godheden selv.. Imponerende." Hun lukkede øjnene halvt og betragtede synet foran hende. Det var ikke hver dag man så at venlige folk greb ind i slåskampe.

[Ryonell Bornakore]

Manden blev ved med at stirre på Szuraim, og bestemte så at han ikke ville have hjælp af den mand der lige havde smidt ham ned på jorden. Han sparkede ud efter mørkedæmonen og ramte det allerede dårlige knæ, og med et anstrengt gisp faldt han ned i mudderet mens manden kom op og stå. Han fik sparket Szuraim i maven også, og et øjeblik var Munrem og de andre ved at springe frem, men tog sig i det og trak sig hurtigt tilbage til gangen. "Tror du, du er så smart, regnskovsrotte?" hvæste manden, og grunden til børnenes hurtigt tilbagetog viste sig da en anden og større flok af gadebørn kom springene til undsætning.

[Shinee]

Shin lukkede øjnene og trak på mørket. I slummen, hvor solen gik tidligere ned end andre steder, var det ikke svært. Hun løftede Szuraim let over jorden og fik ham væk, inden nogen trådte i ham. Hun flyttede ham kun få meter for ikke at vække mistanke eller frygt. Så trådte hun frem og undersøgte ham. "Er du okay, gamle?"

[Ryonell Bornakore]

"Jeg kan klare et spark i maven," mumlede han og så bekymret efter gadebørnene, der mere eller mindre var gået amok på manden. Han løftede hånden, og en bølge af mørke sneg sig ind mellem dem og spredte dem. Han var ikke god til at forme mørket, men han kunne da nok til at klare dette. Hans ene hånd havde lagt sig på hans mave hvor han var blevet sparket.

[Shinee]

"Det tror jeg på." Hun undersøgte ham og rynkede panden. "Men det der kommer til at gøre ondt de næste par dage alligevel," sagde hun så og rejste sig op. "Skal du have en hånd op, eller vil du bæres?" spurgte hun så med et svagt smil.