|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 2, 2009 20:04:04 GMT 3
Szuraim grinede og rejste sig op. "Så gammel er jeg heller ikke," sagde han smilende og så over mod mændene. Børnene havde forladt ham, mørbanket. Han havde slet ikke været parat på den slags forstærkning for en dum, gammel mand, der blandede sig i ting der ikke ragede ham. Szuraim gik ud igen som et naivt barn, der kom tilbage til faren der lige havde tæsket ham, og hjalp manden op at stå, inden han gik over til ham der først var blevet overfaldet og hjalp ham ind i sit hus.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 2, 2009 20:09:03 GMT 3
"ældre end mig og man er gammel..." mumlede Shin og trak på skulderne. Det kunne ikke hjælpe. Hun satte sig på sin stol igen og trommede tænksomt på bordet. Måske var manden heldig nok at overleve, men det kunne gå ned for ham med tiden. Hvem det end var der kastede med sten, kunne være klog...
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 2, 2009 23:15:36 GMT 3
Szuraim kom ind med manden der først var blevet tæske, og lagde ham på gulvet i hjørnet. Han havde venlighed for alle, men der var grænser, og desuden havde manden der havde sparket ham langt flere penge og et langt lettere liv end denne. Denne mand havde desuden også nået at brække et ben. "Du er en idiot at blande dig i noget du ikke ved," gispede manden, men Szuraim grinede bare.
"Så længe du ikke tager noget fra mine lommer kan du blive," sagde han, og det vidste, at han udemærket vidste hvad der var foregået ude på gaden. Gadebørnene kom ind igen og satte sig ved bordet med vagtsomme blikke til manden. Szuraim rejste sig og fandt en ny tallerken, fyldte den med mad og rakte den til manden.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 2, 2009 23:18:24 GMT 3
Shin øjne var rettet mod manden, og man kunne ikke vove påstå at de var venlige. "Endnu engang overrasker du mig, gamle... Det er allerede begyndt at gå mig på nerverne," klukkede hun fornøjet og flyttede blikket fra manden. Han var ikke værd at se på.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 2, 2009 23:31:43 GMT 3
"Hvad du ser på med så hårde øjne har haft et svært liv. Folk, der lader som om de er hårde og som ikke er så venlige i sproget overfor en, der hjælper, har haft det svært. Og dit blik gør det kun sværere, de ting det ønsker." Gadebørnene ignorerede bare manden. Det var bedst. Imens tjekkede Szuraim resten af kroppen, inden han gik i gang med at ordne det brækkede ben.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 2, 2009 23:39:04 GMT 3
"Hårdt liv! Jeg kunne tillade mig at spørge jer," hun nikkede mod børnene, "hvem der har det værst? dem med millioner af pligter hængende over hovedet fra barnsben, alle ser ned på dig hvis du ikke slår andre... at blive udlukket fra samfundet fordi du ikke er som alle andre.... Eller jer, hvis muligheder lyser op på en mørk tid... Mange fra slummen tror at det kun er der man oplever familier blive myrdet... I følge jeres had til de rige, må i da kunne forstå hvor man små rige børn der også oplever den dag..." Hun rystede på hovedet. "Vrøvl. Man kan ikke måle sådan. Det er der ingen der behøver at fortælle mig."
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 2, 2009 23:51:36 GMT 3
"Jeg forsøger bare at hjælpe alle, der hænger på det yderste af livet i mit nærvær," sagde Szuraim afslappet og så på hende med samme kølige venlighed der havde fået stenkasterne til at fortryde. "Det kunne lige så godt have dig som ham. Jeg ser ingen anden forskel end folks opførsel og hvor meget fedt de har på kroppen. Ham her har risikoen for at få koldbrand for de sår han har i benene, og så får jeg hans liv over hovedet."
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 2, 2009 23:57:05 GMT 3
"Er du helt sikker på at du er mørkedæmon, den mindste smule?" spurgte hun og trak på skulderne. "Undskyld mine ord og min opførsel, men jeg er mørkedæmon... Og jeg har en meget sort side i min familie, få generationer tilbage, som desværre er skyld i mange tusinders død." Hun smilede svagt og rystede på hovedet. "Måske er det bedst at jeg går inden jeg laver mere rav i den." hun rejste sig hurtigt.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 3, 2009 0:06:18 GMT 3
"Nej, bare bliv. Jeg finder dit selskab meget hyggeligt, hvis ikke du insistere på at gå." Han grinede og så på gadebørnene. "Jeg tror det nok for idag. Kom hjem sikkert." Han fortsatte arbejdet med mandens ben mens børnene forlod huset. Det var tæt på at blive helt mørkt nu.
"Jeg vil gerne hjem nu," sagde manden med det brækkede ben, men Szuraim så bare strengt på ham og rejste sig igen. Han havde ikke tændt lamperne i huset, og så man nærmere efter, ville man ligge mærke til at der ikke var nogen i huset. Ja, han var helt sikkert mørkedæmon.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 3, 2009 0:13:27 GMT 3
Shin sukkede og satte sig igen. Hun betragtede hvordan det gik videre og tavsheden i hendes hovede var dejlig befriende.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 3, 2009 19:27:07 GMT 3
"Må jeg...?" spurgte manden, men Szuraim lagde en finger på hans læber gik over og fandt nogle tæpper frem til ham og grinede til ham.
"Du bliver her i nat. Jeg lader dig måske gå i morgen, men kun måske." Han bredte det tykkeste og blødeste af tæpperne ud på gulvet og nikkede ned på det, selvom det begyndte at blive svært at se i mørket. "Lig dig på det og tag de andre over dig. Og tro ikke at du kan snige dig ud af en mørkedæmons hus midt om natten." Han vendte sig mod Shinee og smilede. "Jeg gætter på at du vil foretrække sengen."
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 3, 2009 19:58:53 GMT 3
Shin kiggede overrasket på ham. Skulle hun sove der? "Det er din seng, jeg vil ikke forstyrre..." hun skar ansigt og strakte benene. "Jeg tager bare gulvet... Hvis det er fint nok med dig." Hendes hænder gled over maven og drengen sparkede igen. "Det er mærkværdigt, det er han først lige begyndt på," mumlede hun for sig selv og smilede varmt.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 3, 2009 20:20:59 GMT 3
"Jeg går ikke i seng før klokken 4 eller 5. Hvis du kan tåle at stå op på den tid kan du få sengen. Og hvis ikke, så er det din egen sag. Men i hvert fald, så skal jeg arbejde nu, og jeg vil helst ikke forstyrres." Han åbnede døren til sit soveværelse og satte den på vid gab inden han gik ind i samme rum som han havde hentet træfigurerne fra.
|
|
|
|
Post by Shinee on Aug 3, 2009 20:31:17 GMT 3
Shin sukkede og luntede ind i soveværelset. Hun lagde sig på sengen uden særlig meget omtanke, og faldt næsten i søvn med det samme. Hendes drømme var forvirrende, men fortalte hende tydelige ting. Og det ansigt der viste sig flest gange tilhørte Szuraims søn.
|
|
|
|
Post by Ryonell Bornakore on Aug 3, 2009 20:48:42 GMT 3
Szuraim sad inde i rummet i timevis uden en lyd kom derfra, og da solen begyndt at snige sig op i de riges kvartere rejste mørkedæmonen sig træt og gik ind i sit soveværelse og tog Shinee op af sengen uden så meget som at vække hende. "Jeg skal i seng nu, lille ven," smilede han træt og lod en smule mørke gå ind i sin krop.
|
|
[/URL]
